Biden vs. Palin
Tag en bessefar-senator med hentehår og Denivit-smil og tilsæt en spejlblank, folkelig hockey mom, der lyder som Frances McDormand i Fargo. Så har du recepten for aftenunderholdningen, der med 70 mio. seere slog alle rekorder for en vicepræsidentdebat. Var du ikke iblandt dem? Fortvivl ikke. Kforum havde jordemoderkaffe på kanden og bringer dig de væsentligste detaljer …
Forventningerne til underholdningsværdien i vicepræsidentdebatten var enormt høje. Begge kandidater er stærkt leveringsdygtige i tvivlsomme udtalelser – gaffes, som de kalder dem over there.
Joe Biden er kendt som et frygteligt sludrechatol, der laver så mange gaffes, at det næsten ikke engang skaber overskrifter længere. Under denne valgkamp er det blandt andet lykkedes ham at komme med en småracistisk kompliment til Obama og true med at skyde (!) Obama, hvis han forsøger at konfiskere Bidens Beretta. Og han beskrev malerisk, hvordan Roosevelt havde vist ægte lederskab ved at gå på tv efter børskrakket i 1929. Desværre var FDR ikke præsident og – nå ja – tv heller ikke opfundet:
Sarah Palin har på blot to interviews sat uofficiel rekord i gaffes per minut. I et vidunderligt interview med CBS’ Katie Couric lykkedes det hende bl.a. at forsvare sin stærke udenrigspolitiske erfaring med, at Putin skal igennem Alaska, hvis han vil invadere USA. Desuden forsøgte hun sig desperat med et komplet uforståeligt svar på et spørgsmål om finanskrisen, der tydeligt viste, at hun ikke fattede en bjælde af den sag.
(Helge Adam Møller, der også er god for en gaffe i ny og næ, mente at Lene Espersen var Danmarks Sarah Palin. Interviewet viser tydeligt, at Palin faktisk er USA"s svar på Naser Khader).
På baggrund af kandidaternes enestående kvalifikationer forudså jeg forleden et festfyrværkeri af gaffes. Desværre blev debatten en fuser – det blev kun til et nogle enkelte lynkinesere, der kan sammenfattes på et kort øjeblik:
Goddag, Governor. Økseskaft!
Ingen politiker ved sine fulde fem svarer klart på et direkte spørgsmål under en debat. Men det anses normalt for god tone, at give et undvigende svar inden for nogenlunde samme tema som spørgsmålet. Her brød Sarah Palin nyt land ved ikke alene at besvare et spørgsmål om finanskrisen med et forberedt talking point om energipolitik, men ved at påstå, at det faktisk næsten er uamerikansk at besvare spørgsmål fra medierne. Angreb er og bliver det bedste forsvar!
You say nuclear, I say nucular!
Biden forsøgte med en vis succes at fortælle seerne, at McCain-Palin blot er fire år mere med George W. Bush. På et punkt fik han hjælp fra Sarah Palin, der i lighed med den siddende præsident konstant laver en metathesis – udtalefejl i ordet ’nuclear’
Hvis McCain vinder, står den på fire år mere med nucular weapons.
Den tidligere runner-up i Miss Alaska konkurrencen giver et svar på Gwen Ifils spørgsmål om kernevåben, der er en Miss South Carolina værdigt
Og hun hopper let og elefant over til et forberedt talking point om Afghanistan.
Wasilla vs. Scranton.
Hvis du har haft en hyggelig barndom og et generelt begivenhedsløst middelklasseliv, kan du roligt droppe ambitionerne. En betagende biografi er lige så nødvendig i amerikansk politik som et velpresset jakkesæt/spadseredragt og den obligatoriske søn i Irak. Denne aften stod kampen om at være mest ualmindeligt almindelig.
Palin er den almindelige hockey mom fra landsbyen Wasilla med et helt almindeligt liv, en snescooterkørende mand og fem ualmindeligt almindelige børn, der ”bare slet ikke forstår, hvorfor de ikke tager sig sammen i Washington”. Det understreger hun med gang på gang at fyre folkelige fraser af som ”doggonit”; ”darn”, ”betcha” og ovenikøbet sende en hilsen til 3. klasse på Gladys Wood skole. Man skal vist være amerikaner for at forstå, hvorfor det ikke bare er pinligt …
Det lykkes egentlig udmærket for Joe Biden at hægte sig på Palins folkelige damptromle, når han fortæller barndomsanekdoter fra minebyen Scranton om faderen, der ikke kunne få et arbejde. Og den hårde banan Biden blev rørstrømsk grådkvalt, da han mindede forsamlingen om, at også han kendte til personlig smerte: Bidens kone og datter omkom i et trafikuheld for 35 år siden, mens hans to sønner med nød og næppe overlevede.
Katie’s – the bar to nowhere
Biden fik dog traditionen tro fortalt en halv sandhed. Senatorens første forsøg på at blive præsident i 1988 løb ud i sandet, da han plankede en anekdote fra Neil Kinnock og lod, som om det var hans egen, og sminkede sine middelmådige akademiske resultater. I en folkelig reference fortalte Biden, hvordan man fik et klart indtryk af den økonomiske situation, hvis man spurgte folkene på Katie’s i Union Street i Wilmington. Desværre for Bidens folkelige akkreditiver lukkede Katie’s i firserne – og lå i øvrigt ikke på Union Street. Ak, ja.
Summa Summarum: Vent på Town Hall-mødet
Jeg kan ikke fortænke læserne i ikke at tage mine forudsigelser alvorligt længere. Men der er begrundet håb om, at der nu kommer fut i fejemøget. Næste duel natten til onsdag er en slags forsamlingshusdebat, hvor et indbudt publikum af tvivlende vælgere stiller spørgsmål til kandidaterne. Kom nu, DR, sådan en vil vi også ha’ næste gang!
Forsamlingshusmødet er McCains paradedisciplin, mens Obama ofte kommer til at virke arrogant og bedrevidende i kontakten med almindelige mennesker og derfor normalt holder sig til sine pompøse taler. Hvis McCain skal satse hele butikken, kommer der ingen bedre lejlighed end denne!
I ventetiden kan man fornøje sig med Saturday Night Lives uforlignelige udgave af fredagens debat:
Joe Biden er kendt som et frygteligt sludrechatol, der laver så mange gaffes, at det næsten ikke engang skaber overskrifter længere. Under denne valgkamp er det blandt andet lykkedes ham at komme med en småracistisk kompliment til Obama og true med at skyde (!) Obama, hvis han forsøger at konfiskere Bidens Beretta. Og han beskrev malerisk, hvordan Roosevelt havde vist ægte lederskab ved at gå på tv efter børskrakket i 1929. Desværre var FDR ikke præsident og – nå ja – tv heller ikke opfundet:
Sarah Palin har på blot to interviews sat uofficiel rekord i gaffes per minut. I et vidunderligt interview med CBS’ Katie Couric lykkedes det hende bl.a. at forsvare sin stærke udenrigspolitiske erfaring med, at Putin skal igennem Alaska, hvis han vil invadere USA. Desuden forsøgte hun sig desperat med et komplet uforståeligt svar på et spørgsmål om finanskrisen, der tydeligt viste, at hun ikke fattede en bjælde af den sag.
(Helge Adam Møller, der også er god for en gaffe i ny og næ, mente at Lene Espersen var Danmarks Sarah Palin. Interviewet viser tydeligt, at Palin faktisk er USA"s svar på Naser Khader).
På baggrund af kandidaternes enestående kvalifikationer forudså jeg forleden et festfyrværkeri af gaffes. Desværre blev debatten en fuser – det blev kun til et nogle enkelte lynkinesere, der kan sammenfattes på et kort øjeblik:
Goddag, Governor. Økseskaft!
Ingen politiker ved sine fulde fem svarer klart på et direkte spørgsmål under en debat. Men det anses normalt for god tone, at give et undvigende svar inden for nogenlunde samme tema som spørgsmålet. Her brød Sarah Palin nyt land ved ikke alene at besvare et spørgsmål om finanskrisen med et forberedt talking point om energipolitik, men ved at påstå, at det faktisk næsten er uamerikansk at besvare spørgsmål fra medierne. Angreb er og bliver det bedste forsvar!
You say nuclear, I say nucular!
Biden forsøgte med en vis succes at fortælle seerne, at McCain-Palin blot er fire år mere med George W. Bush. På et punkt fik han hjælp fra Sarah Palin, der i lighed med den siddende præsident konstant laver en metathesis – udtalefejl i ordet ’nuclear’
Hvis McCain vinder, står den på fire år mere med nucular weapons.
Den tidligere runner-up i Miss Alaska konkurrencen giver et svar på Gwen Ifils spørgsmål om kernevåben, der er en Miss South Carolina værdigt
Og hun hopper let og elefant over til et forberedt talking point om Afghanistan.
Wasilla vs. Scranton.
Hvis du har haft en hyggelig barndom og et generelt begivenhedsløst middelklasseliv, kan du roligt droppe ambitionerne. En betagende biografi er lige så nødvendig i amerikansk politik som et velpresset jakkesæt/spadseredragt og den obligatoriske søn i Irak. Denne aften stod kampen om at være mest ualmindeligt almindelig.
Palin er den almindelige hockey mom fra landsbyen Wasilla med et helt almindeligt liv, en snescooterkørende mand og fem ualmindeligt almindelige børn, der ”bare slet ikke forstår, hvorfor de ikke tager sig sammen i Washington”. Det understreger hun med gang på gang at fyre folkelige fraser af som ”doggonit”; ”darn”, ”betcha” og ovenikøbet sende en hilsen til 3. klasse på Gladys Wood skole. Man skal vist være amerikaner for at forstå, hvorfor det ikke bare er pinligt …
Det lykkes egentlig udmærket for Joe Biden at hægte sig på Palins folkelige damptromle, når han fortæller barndomsanekdoter fra minebyen Scranton om faderen, der ikke kunne få et arbejde. Og den hårde banan Biden blev rørstrømsk grådkvalt, da han mindede forsamlingen om, at også han kendte til personlig smerte: Bidens kone og datter omkom i et trafikuheld for 35 år siden, mens hans to sønner med nød og næppe overlevede.
Katie’s – the bar to nowhere
Biden fik dog traditionen tro fortalt en halv sandhed. Senatorens første forsøg på at blive præsident i 1988 løb ud i sandet, da han plankede en anekdote fra Neil Kinnock og lod, som om det var hans egen, og sminkede sine middelmådige akademiske resultater. I en folkelig reference fortalte Biden, hvordan man fik et klart indtryk af den økonomiske situation, hvis man spurgte folkene på Katie’s i Union Street i Wilmington. Desværre for Bidens folkelige akkreditiver lukkede Katie’s i firserne – og lå i øvrigt ikke på Union Street. Ak, ja.
Summa Summarum: Vent på Town Hall-mødet
Jeg kan ikke fortænke læserne i ikke at tage mine forudsigelser alvorligt længere. Men der er begrundet håb om, at der nu kommer fut i fejemøget. Næste duel natten til onsdag er en slags forsamlingshusdebat, hvor et indbudt publikum af tvivlende vælgere stiller spørgsmål til kandidaterne. Kom nu, DR, sådan en vil vi også ha’ næste gang!
Forsamlingshusmødet er McCains paradedisciplin, mens Obama ofte kommer til at virke arrogant og bedrevidende i kontakten med almindelige mennesker og derfor normalt holder sig til sine pompøse taler. Hvis McCain skal satse hele butikken, kommer der ingen bedre lejlighed end denne!
I ventetiden kan man fornøje sig med Saturday Night Lives uforlignelige udgave af fredagens debat:
