Beslutningsteori med underskud
Knaphed gør dig dum

Studier viser, at pres reducerer vores kognitive kapacitet markant. Knaphed på goder forvandler os til en dummere og mere irrationel version af os selv, og det gør os ude af stand til at træffe sunde beslutninger.
Det er i sig selv ikke en nyhed, at fattige har flere selvdestruktive vaner end de rige eller endda middelklassen: De fattige har tendens til at lægge færre langtidsplaner, de har mindre selvkontrol, de optager mange flere forbrugslån – særligt de ugunstige her og nu-lån med tårnhøje renter – og har en tendens til at tilsidesætte fremtidige gevinster for øjeblikkelig tilfredsstillelse. Desværre alle sammen vaner, der reproducerer en cyklus af fattigdom.
 
Kilde: Polfoto/Klint Peter
 
Spørgsmålet er bare, hvorfor det hænger sådan sammen. På den ene side argumenterer nogle for, at fattige er fattige, fordi de har et usundt adfærdsmønster – altså et argument med afsæt i et individuelt menneskesyn, der fastholder, at nogle mennesker simpelthen har et usundt handlemønster, som medvirker til at gøre eller holde dem fattige. På den anden side argumenterer andre for, at det er fattigdommen, som skaber dette adfærdsmønster hos nogle mennesker.
 
Det vil sige, at det er konteksten eller samfundet, som påvirker individer til at handle økonomisk irrationelt. Ud fra sidstnævnte argument er det nærliggende at pege på, hvordan fattigdom påvirker ens livsvalg, for eksempel spisevanerne, da frugt og grønt ofte koster mere end mange usunde fødevarer. Men argumentet støder på udfordringer i situationer, hvor sunde fødevarer bliver gjort tilgængelige og billige, og de fattige mennesker fortsat forbruger langt mindre af det sunde end andre indkomstgrupper. Så der må være mere på spil.
 
Nu har Sendhil Mullainathan, økonom ved Harvard University, og Eldar Shafir, psykolog ved Princeton University, et bud på, hvorfor de fattige træffer ringere beslutninger end dem med flere penge: Ifølge disse to forskere skyldes det knaphed – men i stedet for knaphed på penge peger forskerne på, at det er knaphed på mental båndbredde. Altså den del af vores mentale kapacitet, vi anvender til at træffe beslutninger. Beslutninger, der, når vi er under pres, ganske ofte ender med at blive dårlige.
 
Kilde: Polfoto/Katarina Sundelin
 
Den blotte tanke om knaphed reducerer din intelligens
For at teste hypotesen om, hvordan båndbreddebelastning påvirker intelligens og selvkontrol, udførte to forskere flere tests, hvor de blandt andet spurgte handlende i et indkøbscenter i New Jersey om deres indkomst og derefter (hemmeligt) klassificerede de forskellige testpersoner som enten fattig eller rig. Så blev de stillet spørgsmålet: ”Din bil har brug for en reparation. Forsikringen dækker 150 dollars, men det vil koste dig 150 dollar i selvrisiko. Du kan vælge at tage et lån, betale fuldt ud eller udskyde servicen. Hvad vælger du?” Efter testpersonerne havde svaret, fik de målt deres flydende intelligens og selvkontrol i en såkaldt Raven-test. Når det kun handlede om 150 dollars, klarede de fattige og rige sig lige godt på intelligens- og selvkontroltesten.
 
Men så ændrede forskerne én ting: I stedet for at skulle af med 150 dollars for reparationen, ville det koste dem 1.500 dollars. De rige klarede intelligens- og selvkontroltesten lige så godt som tidligere. De fattige gjorde ikke. Den blotte tanke om at stå over for en 1.500 dollars merudgift lagde så stort et pres på deres båndbredde, at deres flydende intelligensscore faldt fra 13 til 14 IQ-point.
 
En belastet båndbredde hænger nemlig stærkt sammen med IQ, sådan at jo mere båndbredde, der går med at bekymre sig om den knaphed, man står overfor, jo mindre flydende intelligens har man til rådighed til at løse andre opgaver, som for eksempel en intelligenstest, som man øjeblikket forinden ikke havde problemer med at løse. For at sætte det i perspektiv, så kan en stigning på 13 IQ-point flytte en normal begavet person til kategorien ’overlegen intelligent’. Hvis du til gengæld bevæger dig den modsatte vej, kan et tab på 13 IQ-point flytte dig fra ’normal intelligent’ til kategorien ’mangelfuld’ eller kategorien med de fem til syv procent mindst intelligente. Faktisk faldt de fattige testpersoners intelligens og selvkontrol mere, end hvis de havde gået et par dage uden søvn og så skulle tage en intelligens- og selvkontroltest.
 
Dette resultat var ikke særligt tilknyttet økonomisk lighed, men blev bekræftet ved lignende studier af andre fænomener, for eksempel tidspres.
 
Hvordan påvirker båndbreddeknaphed os?
Du er ikke overrasket, hvis tjeneren ikke hører din bestilling, lige i det øjeblik en ambulance kører forbi for fuld udrykning. En belastet mental båndbredde har samme virkning på hjernen som en ambulance, der drøner forbi. Derfor er det ikke overraskende, når din økonomisk belastede tjener virker fraværende, når du placerer din bestilling. Hun er ikke hensynsløs. Hun er travlt optaget af at tænke på, hvordan hun får enderne til at mødes i denne måned. Tanker som ”Skal jeg overskride min kassekredit igen?” kan være lige så øredøvende som en ambulances sirene.
 
Og det gælder ikke kun for din økonomisk pressede tjener. En leder med en forestående og vigtig tale forsøger at fokusere på sin datters håndboldkamp. Men før han ved af det, finder han sig selv dvæle ved sin tale uden at være mentalt til stede ved kampen. Salgschefen glemmer et vigtigt møde, som hun selv har været primus motor på at sætte op. En konsulent forsøger at fokusere på en krævende præsentation, men bliver hele tiden afbrudt af tanker om presset på familiens økonomi, efter hendes mands blev arbejdsløs. Kan de nu blive i deres hus?
 
Selv det at smile og være behagelig er svært, når dit sind belastes. Callcenter-medarbejderen vrisser af uhøflige og krævende kunder oftere, end han har lyst til. Forælderen skælder unødvendigt hårdt ud på sit barn. En belastet båndbredde forandrer os på overraskende og kraftfulde måder, der spænder fra distraktion og glemsomhed til skødesløshed og vanskeligheder ved at styre vores impulser.
 
Når vi er pressede reduceres vores kognitive kapacitet – især vores abstrakte eller flydende intelligens, som vi bruger til problemløsning. Pres reducerer også vores selvkontrol – der styrer vores evne til at planlægge – vores impulser og viljestyrke. Det skyldes ifølge Mullainathan og Shafir, at knaphed tvinger vores hjerner ind i en tunnel, hvor det eneste, vi fokuserer på, er at løse krisesituationen lige nu og her, koste hvad det vil. Vores tunnelsyn bidrager til, at vi tager meget lidt højde for det, der falder uden for tunnelen. Det skaber en ond cirkel, hvor vores tunnelsyn presser os til hele tiden at ’låne’ af fremtiden for at håndtere krisesituationen i dag.
 
Den fattige tager et lån i dag for at dække sine udgifter og glemmer, at lejen også forfalder næste måned, hvor han har endnu færre penge på grund af de dyre lån, han har taget for at finansiere udgifterne i dag. Den tidspressede skubber deadlinen endnu en gang, selvom det betyder, at hun også er stærkt presset på den næste opgave. Og denne konstante lånen-af-fremtiden koster på kontoen.
 
Begge er så optagede af at løse situationen nu, at de glemmer fremtiden. Deres mentale båndbredde er optaget af at slukke ildebrænde nu, og de oplever så stort et pres på deres intelligens og selvkontrol, at de uden at ville det er godt i gang med at tænde nye ildebrænde i fremtiden – og på den måde skaber de en spiral af knaphed.
 
Kilde: Polfoto/Jesse Holborn
 
De dårlige beslutninger er ifølge forskerne ikke et produkt af dårlige karaktertræk eller lav intelligens, men et produkt af knaphed i sig selv. Kort sagt vil eksempelvis en rig person opføre sig som den fattige, hvis hun udsættes for det samme pres. Vores intelligens falder ikke, når vi oplever knaphed – med en konstant belastet båndbredde har vi bare mindre af den kapacitet til rådighed til hverdagsbrug, da det meste af vores kapacitet er optaget af at håndtere presset.
 
Hvordan kan vi håndtere knaphed?
Selvom knaphed har store konsekvenser for os, har vi ifølge forskerne gode muligheder for at designe vores liv uden om de dårlige konsekvenser af de psykologiske effekter af knaphed.
 
Først og fremmest skal vi anerkende, at lange deadlines i knaphedssituationer er dømt til at gå galt. Det skyldes, at knaphed tvinger os ind i en snæver tunnel, hvor vi kun koncentrerer os om, hvad der er lige rundt om hjørnet og inden for tunnelen. Derfor vil incitamenter og sanktioner fungere bedst ved korte deadlines, hvor de kan blive integreret som en del af vores tunnelsyn.
 
En anden løsning er at sikre, at gode beslutninger træffes automatisk, nu når vi ikke kan regne med, at der bliver truffet gode valg i tunnelen. Mange selvstændige i enkeltmands-virksomheder sparer ikke op til deres pension af den simple grund, at de har flere pressede perioder end fastansatte. Mange selvstændige kan nikke genkendende til, at når man efter en periode med økonomisk pres endelig får en ordre hjem og en klump penge, har man lynhurtigt sat de fleste af pengene i omløb uden at have nok til den næste pressede periode – endsige til pensionsopsparingen.
 
Her kan nudging være en løsning, sådan at man, i stedet for at indbetale frivilligt, sparer op automatisk, med mindre man bevidst melder det fra. Sådanne opt out- i stedet for opt in-metoder er meget effektfulde og kan bruges til mange ’uden for tunnelen’-beslutninger, for eksempel til at skabe en opsparingskonto for at undgå låntagning: Her kan en vis procentdel af din indkomst indsættes automatisk på en opsparingskonto. Du kan stadig få fat på pengene, men du er nødt til at tage aktive og mere velovervejede skridt for det.
 
Mullainathan og Shafir har publiseret deres forskning om knaphed.
 
Det er ikke kun en god ide for økonomisk pressede at opbygge en buffer. Det kan også være løsningen for de fortravlede. Når alt forløber gnidningsfrit, kan vi godt forestille os store bump på vejen, men vi har en tendens til at undervurdere deres sandsynlighed eller effekt og får derfor ofte ikke forberedt os godt nok.
 
Problemet er bare, at vi i enhver given tid står over for et virvar af lavsandsynligheds-fænomener, som kan ramme os hårdt: Vi kan blive langtidssygemeldt, vi kan miste en stor ordre og blive sat markant økonomisk tilbage, vi kan undervurdere tidsforbruget på et projekt, som viser sig at blive en væsentlig underskudsforretning og så videre. Selvom hvert chok i sig selv virker usandsynligt, er sandsynligheden for, at bare ét af dem rammer os, ikke så lille. Og problemet er, at de hver for sig er tilstrækkelige til at skubbe os ind i knaphedsspiralen.
 
Derfor skal vi arbejde med buffere, og disse skal opbygges i perioder med overskud. Det betyder, at du, hvis du forventer knaphed på tid, skal skabe ekstra tid i din kalender til ’ingen god grund’ – anden end, at du skal kunne flytte dine mange projekter og forpligtelser rundt uden omkostning. Ideen er at skabe en tidsbank, hvor du kan hæve timer, som du lige står og mangler. Det er ikke nødvendigvis let, for selv når du ved, at lavsandsynligheds-fænomener og knaphed kan forekomme, føles det ikke sådan, når der er overflod.
 
Endelig skal du acceptere, at din båndbredde ikke er konstant, men varierer. Ikke kun over et år, men faktisk også over bare et enkelt dagsforløb. Derfor skal du spørge dig selv, om du planlægger din tid fornuftigt, sådan at højbåndbredde-opgaver bliver tildelt højbåndbredde-tidsperioder.
 
For at udnytte din båndbredde bedst muligt handler ikke kun om at tildele de rette antal timer til en opgave, men også om at sætte dem i den rigtige rækkefølge. Det betyder, at når du afsætter en blok timer hver morgen til en krævende opgave – så er det ikke kun din tid, du beskytter. Du beskytter højbåndbredde-tid, som du ikke bare kan hente ud af ingenting senere på dagen.
 
Disse ’designskift’ er selvfølgelig små løsninger på et større problem. Men teorien om, at vi i pressede økonomiske eller tidsmæssige perioder skal tilrettelægge vores liv efter vores båndbredde og tunnelsyn, er ny og nyttig. For at kunne håndtere perioder med knaphed, skal vi tilrettelægge vores indsats og beslutninger ud fra, hvor meget båndbredde vi har til rådighed. En belastet båndbredde er selvfølgelig langt fra den eneste grund til, at vi er fattige eller fortravlede, men hvad, der er særligt interessant ved ideen om knaphed, er, at det dækker over mere end bare penge eller tid: Hvis vi formår at lette byrden ved knaphed, kan vi skabe overordnet gunstige rammer, hvor vi bliver bedre i stand til at træffe sunde beslutninger for hele vores liv.
 

Relaterede artikler

#LollandFalsterlovestorm - Med ”Lolland-Falster Lovestorm” gør øboerne selv op med den stigmatiserende mediedækning. TV 2’s dokumentarserie "På røv...
Nudging på 5 minutter - Lad dit system 2 ligge og lad system 1 labbe denne mikroindføring i nudging i sig. Det er nemt og du bliver klogere.

Giv din stemme

22 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

86 JOB

PR-konsulent

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælpere

Frist: 17. oktober

Studentermedhjælper

Frist: 18. oktober

Projektleder Public Relations

Frist: 21. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.