Fri os fra alle kongekabale-klicheerne

Suk. Når selv erfarne kommunikatører forfalder til spin-klicheer a la Kongekabalen, har vi særlige rådgivere et problem. Lets face it: Vi er godt stof og nemme at caste i skurkerollen for journalister, som per definition er de gode i sandhedens tjeneste, hvorimod vi er dem, der ingen midler skyer med spin, taktik, løgn og manipulation som arbejdsredskaber. Professionelle kommunikatører som Ole Madsen burde derimod vide bedre. Men hovedårsagen til de mange farverige udlægninger af vores arbejde som simpelt taktisk spil af typen, "hvis vi siger A, siger de B, så vi kan sige C", må vi tage på os selv. Vi tager sjældent til genmæle.
af Line Aarsland

Læs Ole Madsens debatindlæg her.

Suspekt, at der er mening med galskaben
Tavsheden skyldes naturligvis, at vi opererer i følsomt farvand. Vi har af åbenlyse grunde ikke den store trang til at åbenbare "jo jo, der ligger skam en strategi, eller måske blot omtanke, bag". At der er en ide, en bagtanke, bag politisk kommunikation, opfattes suspekt.

Mens alle andre dele af offentligheden, private virksomheder, interesseorganisationer, ja selv den 4. statsmagt medierne selvfølgeligt professionaliserer kommunikation, strategiudvikling og analyse, så må en minister eller et ministerium ikke. En minister skal på stående fod og uden forberedelse kunne stå til regnskab for enhvert lune, en journalist har gravet frem; han/hun skal udvikle ideer og strategier til at opnå bærende reformer, der rækker 10, 20 eller flere år ud i fremtiden. Ideerne skal kommunikeres ud i den informationsflimrende virkelighed; borgerne skal oplyses; interessenter skal inddrages og tage medejerskab; der skal findes flertal og alliancer; og samtidig er ministeren øverste ansvarlige for en kompleks organisation med mange hundrede ansatte. Alligevel er det suspekt, at ministeren har blot en enkelt ansat, hvis opgave det er at assistere i den komplekse navigation.

En sag er lig med indhold, ikke form
Men det er jo hele meningen med politik: at arbejde for at fremme sin sag.

En sag er lig med indhold, ikke form. Som særlige rådgivere opererer vi præcis med den store værktøjskasse, Ole Madsen fra Spar Nord efterlyser i sin egen kommunikationsbranche. Der er langsigtede mål, som skal nås gennem en mangefacetteret indsats, og så er der en dag-til-dag-dagsorden, hvor vi ikke har tid til at lave fine kriseberedskaber til skuffen, men udfører dem hands on dagligt.

Form er intet uden indhold. Derfor er vi med i maskinrummet, dér, hvor de politiske ideer og retning udvikles både på politisk niveau og i ministeriets ledelse. Derfor må vi have en fagfaglighed på vores område og kende aktører og indhold både i detaljer og i det helikopterperspektiv, som den enkelte sagsbehandler ikke besidder.

Vi har, ligesom mange kommunikationsfolk, en løbende opgave i at skabe forståelse for, at form og indhold hænger sammen, hvorfor kommunikation skal tænkes ind ved undfangelse af en ide, et projekt m.m. Vi kan ikke bistå med at føde en guldkalv, hvis der blev plantet en haletudse. Selvfølgelig kan vi give råd om at stille op til kamera i stedet for at gemme sig, ikke bande og tale i enkle helsætninger, som mormor kan forstå, men helt ærligt: det får vi forhåbentligt ikke kun vores gode løn for. Selvfølgelig frames budskaber og enkeltsager, selvfølgelig ligger der taktiske overvejelser bag enhver lancering og udmelding. Det er vores faglighed at vide, hvordan vi når flest muligt.

Manipulation, løgn og backstabbing er old school
Typer som Lee Atwater og Karl Rove har lært os, at midler som manipulation, løgn og backstabbing ikke fremmer sagen. Og så er det i øvrigt forbudt. Vi er underlagt de samme betingelser som embedsmænd om god forvaltningsskik. Vi har en løbende opgave i at bistå til at udvikle alle kommunikationsplatforme, også de ikke umiddelbart synlige, og til at sætte mål, som rækker ud over næste valg. Derfor har vi også brug for meningsmålinger og genvalg. Vi forsøger også at forudsige, hvad der kommer ud af at sige A og B og tilmed C.

Hvem sagde faglighed?
Men der er mere. Alt det, Ole Madsen efterlyser, kommunikationschefer skal gøre, er en naturlig del af en særlig rådgivers arbejdsproces. Et er, at han føler trang til hip til sin egen branches faglighed, noget andet er at gøre det på bekostning af andres.

Især når hans formodning om virkemidler stammer fra film og amerikanske dokumentarer om the bad guys under Bush. Tror hanfor eksempel, at Obama vandt hele verden på baggrund af rådgivere med "professionel paranoia og udførlige kriseberedskaber og konspirationsteorier"?

Måske Obama ingen rådgivere havde (manden er jo trods alt ifølge Tøger Seidenfaden større end Jesus)? Eller kunne det tænkes, at politisk kommunikation, herunder særlige rådgivere, løbende udvikler metieren?

Så med Ole Madsen egne ord og ønsker til god kommunikation kan jeg hermed afsløre, at en del af det, en spindoktor bidrager med, er:

"Først og fremmest (forhåbentlig) evnen til at se og formidle det ufordærvede indeni. Evnen til at se den vision, organisationen arbejder for, eller burde arbejde for. Evnen til at fortælle CEO'en og CFO'en, at de ikke arbejder for at tjene penge til aktionærerne, og at det i hvert fald ikke er derfor, manden på gulvet møder om morgenen. Evnen til at fortælle presseafdelingen, at arbejdet med form begynder med indhold."

Ole Madsens mål er langsigtet værdiskabelse. Dét er også mange politikeres. Jeg arbejder for en af dem. Og her skal værdi forstås langt bredere end en virksomheds bundlinje.

Hverken hele æren eller hele historien
Der er to klassiske spinfælder, som man også har set for længst pensionerede spindoktorer falde i: Sublim selvovervurdering og selviscenesættelse som de virkelige ophavsmænd til hele baduljen (med politikerne som behændige marionetter). Og den anden (som ikke er i modsætning til den første): at forveksle taktik og almindeligt pressearbejde og a-b-c med strategi.

Selv hælder jeg til, at de fundamentale forandringer og den langsigtede strategi, som er og skal være der på mange planer, ofte er et resultat af gode menneskers gruppearbejde, hvor politikere, embedsmænd og ja, måske en enkelt rådgiver, forener kræfterne.

Jeg skal beklage meget at tage luften ud af mystikken og den gode historie. Langt hen ad vejen er vi jo blot professionelle kommunikatører og stateger. Som så mange andre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job