Workfluencers: Like livet uden for LinkedIn
Workfluenceren omfavner sin arbejdsplads med plusord som respekt, tillykke, godt gået og så flot på sociale medier. Det er dødssygt at læse.
Like lige min virksomhed på LinkedIn. Please, tigge tigge. Synes du, influencers er irriterende? Så skulle du møde deres hårdtarbejdende fætter: workfluenceren. De er virksomhedens godtroende og naive goodwillambassadører. De har solgt deres sjæl til en virksomhed, som aldrig for alvor har købt ind på dem. I gamle dage kaldte vi dem hofsnoge, selv kalder de sig nu stolt employee advocates.
Han, hun, de er gået amok på LinkedIn efter Facebook og Twitters moralske kollaps. De er flere end zombiesvampehæren i tv-serien “The Last of Us”, og de sætter nu tonen på mediet. De er skamløst optagede af, hvordan de kan brande sig selv som nogle, der elsker deres arbejdsplads.
Du kan derfor kende dem på deres ubetingede og ufiltrerede kærlighed til deres chef, sig selv og deres arbejde. En kærlighed så stor, at ingen anden erfaring, oplevelse eller kærlighed er mulig. Deres private selv er en underafdeling af HR i den virksomhed, de tilfældigvis er ansat i. For dem er virksomhedens profit et personligt purpose og halleluja-budskab. De udsender døgnet rundt hyperkonforme virtue-signaler med dydige støttebudskaber til virksomhedens CFO. Det er kedeligt, fordi det er konformt i sin dydighed. Oversharing er en synd. Uoriginal oversharing fra et trist mødelokale i Tåstrup er en dødssynd.
De underskriver deres LinkedIn-indlæg med virksomhedens slogan. Ofte kombineret med lange kryptiske essays om det nye samarbejde med en polsk vindmøllesokkelproducent. 100 % bærerdygtigt verdensmålscertificeret. De skriver altid i et newspeak af plusord, hvor alt er respekt, tillykke, godt gået og så flot. Skamløst deler de virksomhedens reklamefilm, som var det billeder af deres børn eller noget vigtigt. Helt høje af blåt LinkedIn-tryllestøv lader de alle sejre tælle.
Her er ingen fyret, og alle får mindst 47 likes for deres røvsyge møde-selfie og jobhops. De taler alt op, så et møde med kollegerne er et 360 graders stakeholder-audit. Mens alle, der siger noget til mødet, er thought leader employee advocacy-influencer, som gør den cirkulære lean disruption-workshop så meget mere værdiskabende. Det er løgn og latin. Selv hvis du var ansat i samme firma som dem, ville du føle, det var fake og fedteri. Det er så supermystisk mærkeligt, når du blot kender dem fra LinkedIn.
Deres LinkedIn-post starter typiske med et: “Jeg er superbegejstret for, at vi endelig kan fået en strategy for …” efterfulgt af noget strugglebragging om deres kamp og “rejser” med kæmpe shoutouts til @-navngivne kollegaer og chefen. #bedstejob #bedstestrategi #bedstechef. Afsluttende med et slogan a la “the way forward fast creating value”.
Snart er der ikke længere et kategorisk dem kontra os.Vi er smittet af influencer creep, hvor vi alle i større eller mindre grad er workfluencers med eller mod vores vilje. Forskellen er blot graden af sell-out. Velvidende, at kun en digital hofsnog er employable på arbejdsmarkedet i dag. Grænsen mellem privatperson og ansat er ophævet eller angrebet. LinkedIn er blevet 100 % overvågning og fremvisning af “autentisk “engagement. Uengageret og uautentiske medarbejdere, eller blot de usynlige, bliver fyret på stribe. Alle liker derfor desperat løs i det altopslugende hamsterhjul af sociale signaler og forpligtelser. For arbejdsomme, engagerede, gode corporate citizens liker naturligvis chefens opslag på LinkedIn. Og ja, chefen husker også godt, hvem der lagde gruppe-selfien fra workshoppen op på LinkedIn. Han må og skal vide, at du også er stolt over at være ansat, for ellers hænger du i en tynd tråd. Trist, men sandt.
Spørgsmålet er, hvor og hvordan vi sætter grænsen for virksomhedens magt i vores digitale liv. Svaret er at insistere på mennesket og privatlivet bag medarbejderen. Tænk, hvis du brugte din LinkedIn-jobhop-begejstring på mennesker i virkeligheden. En virksomhed er aldrig en ven eller et livsstykke. Det er et dumt, dødt link, som du aldrig er forpligtet til at dele privat. Like livet uden for LinkedIn. Please, tigge tigge. Bare et enkelt like. Bare en enkelt gang.
En forkortet version af denne tekst har været trykt som debat indlæg i Politiken
Digital rådgiver Kathrine Thielke og kommunikationsrådgiver Troels Johannesen har skrevet svar til Timme Bisgaard Munks indlæg. Dem kan du læse her:
