Denne artikel bringes med venlig tilladelse fra KOM Magasinet fra Fagforbundet Kommunikation & Sprog.

Det mener adjunkt ved CBS, Jens Lautrup Nørgaard, der fremhæver at globaliseringen har en tendens til både at eliminere det kulturelt anderledes og øge den kulturelle mangfoldighed i vores hverdag.

Engang var der dem der brugte ordet kultur i hver anden sætning. I dag anvender vi ustandselig ordet globalisering. Med globalisering hentyder vi ofte til de økonomiske drivkræfter og betingelser vores samfund lever under; vi taler om ”outsourcing” og ”insourcing”, ”innovation” og ”omstillingsparathed”, ligesom vi henviser til det moderne ”videnssamfund” som om man tidligere levede i en permanent tilstand af uvidenhed.

Sådan er det naturligvis ikke, men ordene har bidt sig fast. Jens Lautrup Nørgaard, der er adjunkt ved Center for Kommunikation ved Handelshøjskolen i København (CBS), underviser og forsker i hvad han kalder for kulturel globalisering.

- Bag alle de økonomiske begreber og kendsgerninger ligger der en dimension der binder det hele sammen, og det er den kulturelle dimension, siger han, og understreger at hvis det ikke var for den, ville alt det andet ikke give mening for os.

En prinsesse fra Tasmanien
Tag nu for eksempel kongefamilien som den står og vinker til os ved festlige lejligheder fra altanen på Amalienborg: Frederik, Mary, Henrik, Margrethe, Joachim – og indtil for nylig – Alexandra. Halvdelen født i Danmark, den anden halvdel født andre steder, heraf én på Tasmanien, én i Frankrig og én i Hong Kong. En broget flok – med al respekt. For blot en generation siden ville befolkningen have haft sværere ved at godtage denne internationale sammensætning, men i dag er kongefamilien om ikke cool, så i hvert fald mere populær end nogensinde. Dens medgang er også vores medgang – og omvendt. Jens Lautrup Nørgaard siger at globaliseringen har gjort os til en del af den store verden samtidig med at den store verden bliver en del af os. Han fremhæver at den kulturelle sammensmeltning er sket nærmest umærkeligt:

- Vi har internaliseret den og gjort den til en naturlig del af vores hverdag. Vi tænker ikke engang over det. Globalisering er ikke noget ”derude”. Vi er selv globalisering.

Det lyder måske uskyldigt, men Jens Lautrup Nørgaard påpeger globaliseringens nivellerende virkning i kulturen.

- Med globaliseringen får vi defineret et antal acceptable valgmuligheder i et katalog, men der er netop tale om et begrænset antal muligheder. Det er ikke sådan at globaliseringen bare fremmer demokrati og kulturel forskellighed. Der sker snarere det modsatte – overordnet set. Kataloget ”runder vores hjørner af”, som adjunkten siger.

- Hvor vi før havde noget eksotisk tilbage, det vil sige noget som var grundlæggende uforståeligt anderledes, så svinder de hvide pletter på landkortet ind dag for dag. Ikke bare fysisk, men også i kulturel forstand.

Friends
Jens Lautrup Nørgaard peger her på den svenske sociolog Ulf Hannerz som har sagt at der sker en ”kreolisering” af kulturen. I stedet for at én kultur overtager en anden, så blandes der nu blod, og vi er på vej til at blive en slags bastarder.

- Udtrykket kreolisering blev førhen brugt til at beskrive den lokale hybridkultur, men efterhånden er det mere præcist at sige at kreolisering er en central del af den globale dynamik, og at det er den vi måler den lokale kultur med.

Tv-serien Friends er ifølge Jens Lautrup Nørgaard et godt eksempel herpå. Den sendes over hele verden og ses af høj og lav som griner ad de samme vittigheder.

- I Friends har du alle de acceptable forskelligheder repræsenteret: mindst én sort, mindst én homoseksuel, hele det politisk korrekte galleri. Den slags kulturprodukter er i høj grad med til at definere kataloget.

Det betyder ifølge Jens Lautrup Nørgaard, der indrømmer selv at være en kulturforbruger med hang til Hollywood m.m., at de forskelle som vi oplever i globaliseringens tidsalder, er præfabrikerede.

- Vores kulturelle univers er blevet fælles og har en tendens til at eliminere det eksotiske eller de små, betydningsbærende forskelle.

Det uformelle vinder frem
Det begrænsende kulturkatalog får også betydning for den måde vi kommunikerer og driver virksomheder på, mener Jens Lautrup Nørgaard, som husker da han for ikke særlig længe siden sad og øvede sig i at formulere korrekte forretningsbreve.

- I dag bruger man en meget mere uformel tone, og kommunikationen løber hurtigere, ikke mindst takket være e-mails og telefoni, siger han.

Forretningsbrevet er ikke dødt, men det har tabt status og betydning generelt set. Til gengæld er der mere information på spil, betoner Jens Lautrup Nørgaard. Der er flere som lever og profiterer af den, og der udveksles information i et stadigt højere tempo. Resultatet er at elektronisk kommunikation har overtaget førerrollen fra verdenshandel og -politik.

- Den elektroniske kommunikation er blevet globaliseringens favoritmedie, siger Jens Lautrup Nørgaard og indskyder at selv al-Qaeda anvender de globale medier for at udbrede deres budskaber.

Kommunikation eller isolation, det er valget, og det vil i grunden sige ikke noget reelt valg. Kommunikation og atter mere kommunikation er blevet et vilkår i bastardernes verden.

Dobbelt globalisering
Hvad der på et overordnet niveau ligner en kulturel standardisering, opleves som det stik modsatte på det individuelle plan.

- I hverdagen er globaliseringen lig med en hidtil uset mangfoldighed. Vi oplever den som en myriade af forskellighed, som et bombadement, som konstant nye muligheder, siger Jens Lautrup Nørgaard, der også mener at kun de færreste gerne vil være den oplevede mangfoldighed foruden:

- Det er formodentlig kun få af os der ville kunne holde ud at leve det stillestående liv som vores oldeforældre levede, som han siger. Vi er blevet vant til et helt andet tempo og udbud, og det vil vi ikke opgive når det kommer til stykket.

Mangfoldighedens umiddelbarhed og kulturens nivellering er de kræfter Jens Lautrup kalder for vores dobbelte globaliseringsvilkår. De gælder også for virksomhederne og organisationerne.

- Den tiltagende standardisering af verdensmarkedet som gør Tyskland til vores hjemmemarked og Kina til vores nabo, er også den der gør Danmark til en del af de andres marked, siger han.

Med marked tænker han ikke alene på et afsætningsmarked, men også på et globalt arbejdsmarked. Det er presset fra det globale arbejdsmarked danske slagterier mærker når de tvinges til at lukke og flytte dele af produktionen udenlands.

- Arbejdspladserne vil som følge af dette pres i stigende omfang blive kulturelt mangfoldige, mener Jens Lautrup Nørgaard og henviser til at nogle virksomheder som for eksempel IKEA allerede har indført mangfoldighedspolitikker for de ansatte. Det vil sige at virksomheden bevidst sammensætter sit personale af mennesker med forskellige etniske og religiøse baggrunde, ud fra en devise om at forskellighed styrker organisationen.

Jens Lautrup Nørgaard beskriver sig selv som ”altovervejende optimist” på spørgsmålet om hvordan Danmark står rustet i forhold til den kulturelle globalisering.

- Det danske samfund er formentlig et af de mest globaliserede allerede, siger han.

- Vi er allerede medspillere i den globale verden – så meget som vores størrelse tillader. Nok kan man fremhæve danskernes skepsis over for EU, deres angivelige fremmedangst eller deres manglende interesse for hvad der sker lige på den anden side af Øresund, tilføjer Jens Lautrup Nørgaard, men det betyder efter hans mening ikke at danskerne lukker af eller isolerer sig kulturelt. - Vi er tværtimod medspillere fordi vi ønsker at være det, og det vil danske virksomheder også fremover nyde godt af, slutter han.

BLÅ BOG:
JENS LAUTRUP NØRGAARD (F. 1965) ER ADJUNKT VED CENTER FOR KOMMUNIKATION PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL. HAN ER PH.D. PÅ EN AFHANDLING OM INTERKULTUREL FORSTÅELSE OG DANSK-SPANSKE ERHVERVSFORHANDLINGER. HAN HAR BLANDT ANDET BIDRAGET TIL ANTOLOGIERNE ”TEKSTENS UNIVERS – EN INTRODUKTION TIL TEKSTVIDENSKAB” (KLIM 2003) OG ”INTERCULTURAL ALTERNATIVES” (CBS-PRESS 2004). FORSKER PRIMÆRT I EMNERNE INTERKULTURALITET OG MANGFOLDIGHEDSKOMMUNIKATION I EN PROFESSIONEL KONTEKST.