Lad os starte med at slå fast pervasive computing findes i alt lige fra kaffemaskiner til store biler. Vi er omgivet af computere, men indtil videre er det kun vores traditionelle computere, der er blevet koblet sammen gennem Internettet. Det har skabt masser af nye services, e-handel, e-mail, digital forvaltning og net dating. Internettet har med andre ord skabt et fundament for masser af nye muligheder, som allerede har haft stor gennemslagskraft.

Det samme må man formode sker, når elektronikken som omgiver os begynder at kunne tale sammen. Professor i pervasive computing Morten Kyng mener, at udviklingen af nye services vil blive drevet af to teknologiske tendenser:

Implosion
chips bliver mindre og mindre og kan dermed indsættes i alle mulige apparater. Desuden er strømforbruget tilsvarende reduceret, hvilket gør det muligt at indbygge dem i enheder, som normalt ikke forbruger særlig meget strøm. Det bliver fx muligt at indbygge små mikrochips i hospitalstøj, for dermed automatisk at overvåge patientens tilstand og sende oplysningerne videre.

Eksplosion
et andet aspekt er, at der vil komme flere og flere muligheder, hvilket vil være med til at accelerere udviklingen. Pervasive computing vil være allestedsnærværende, lige fra store skærme i byen til vores egen personlige væg i hjemmet. Morten Kyng bruger det eksempel, at man for få år siden talte om, at alle skulle bruge PDA’er på det digitale hospital. Det ville være dybt uhensigtsmæssigt i forhold til lægernes arbejde. Så hvorfor ikke bruge væggene? Her kan man projicere data, højt opløselige billeder og andre relevante informationer. Pervasive computing bygger altså på den idé at være tilgængeligt over alt på de platforme som er bedst egnet i den givne situation.

Netværk er en forudsætning
Internettet kommer til at spille en større rolle end den, vi kender i dag. Internettet bliver de nye pervasive computing services infrastruktur. Hvis man fx skal kunne få et røntgenbillede frem på en væg, så kræver det, at man er i kontakt med den lagerenhed, som gemmer billedet, og at billedet kan sendes til væggen. Der vil derfor være to kritiske elementer i forhold til netværksteknologien som skal facilitere de nye servicer:

Flere adresser
efterhånden som der kommer masser af nye pervasive computing services og enheder, så kræver det også, at de skal have en unik adresse. Systemet kender man allerede fra Internettet, hvor en computer skal have en unik adresse for at kunne kommunikere med en anden. Det samme vil jo også være tilfældet for pervasive computing enheder. Forestil dig, at du på nuværende tidspunkt bruger en adresse til din egen computer hjemme, men i fremtiden skal badevægten, køleskabet, telefonen, tv’et, radioen, radiatorerne, lamperne og persiennerne bruge hver deres IP adresse. Internettets adresseområde må dermed udvides. Det arbejde er for så vidt i gang og det hedder IP version 6, men der er lang vej endnu for det vil kræve at store dele af Internettet skal omkonfigureres.

Trådløst netværk
det nytter heller ikke noget, at alle enheder skal have et net kabel, som vi kender det i dag fra vores egen PC. Forestil dig, at hver husstand har 30 enheder på Internettet. Det vil meget hurtigt forvandle sig til et kaotisk ledningskaos. Derfor skal kommunikationen i mange tilfælde være trådløs. Måske er vi heller ikke så langt fra dette scenario endda, trådløse netværk til private falder konstant i pris, nye mobiltelefoner og bærbare computere er født til at kunne tale trådløst med hinanden og priserne for mobil kommunikation bliver stadig billigere.

Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv
Udviklingen af nye pervasive computing systemer er stadigvæk noget, man taler om i gangene på universiteterne. Men området har bestemt også erhvervslivets bevågenhed. Ministeriet for videnskab har identificeret området som et potentielt vækstområde i Danmark, hvor vi kan indtage en signifikant position, hvis vi koordinerer indsatsen mellem forskningsmiljøerne og erhvervslivet. I Århus satser man specielt på pervasive computing. Aarhus Universitet er blandt drivkræfterne på området, og forskningen sker i samarbejde med forskellige virksomheder. Konstellationen hedder Alexandra Institut. Instituttet er ejet af alle de virksomheder og universiteter, der deltager i samarbejdet. Et sådant samarbejde på tværs er helt nødvendigt for udviklingen af pervasive computing. Der er stadigvæk mange usikre momenter i forhold til at kunne tjene penge på systemerne på kort sigt. Men på længere sigt er der meget, der tyder på, at pervasive computing bliver stort og derfor gælder det om at følge med. Universiteterne kan samtidig nyde godt af at få de nødvendige økonomiske ressourcer til at kunne forske i pervasive computing.

Læs også om ITEKs til konference om pervasive computing og se video fra konferencen.

Læs mere om IP adresser og IP v6:

Læs rapport fra Videnskabsministeriet om fremtidsmulighederne for pervasive computing:

Læs her om samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv i Århus

Læs mere om aktuatorer i en artikel fra illustreret videnskab.

Læs også Preben Meiers essays om pervasive computing. Se nederst på siden.