Hvad betyder krigen for læserne?

Flere og billigere korte, overfladiske nyheder. Kort sagt mere junkfood gratis.

Hvad er det mest triste ved aviskrigen?

Den er unødvendig og betyder ikke nødvendigvis bedre aviser eller større forskellighed. Tværtimod bliver der brugt millioner på at lave identiske kloner af et velkendt koncept.

Hvad er moralen?

De danske medier har sovet i timen, og så kommer straffen. Undersøgelser og rapporter har i årevis peget på en landsdækkende gratisavis som et åbent hul i markedet.

Hvad er den mest paranoide forestilling om aviskrigen?

At islændingene kun har startet krigen og gratisavisen for at presse prisen ned på Berlingske.

Hvad har været under bæltestedet i krigen?

Anklagen om, at islændingene har alle deres penge fra den russiske mafia og det hele blot er hvidvaskning for milliarder.

Hvorfor startede krigen?

Fordi en landsdækkende gratisavis er en god ide, og medierne i DK er regionalt splittet. Berlingske og Politiken er stærke i Kbh., mens JP er stærk i Jylland. Derfor er der plads til en national spiller, som oven i købet er den billigste.

Hvor starter krigen?

Fra efteråret vil to nye gratisaviser blive husstandsomdelt. Det er Islandske Dagsbrún, der vil udgive Nyhedsavisen. Og JP Politikens Hus, der vil udgive 24 timer som et naturligt modtræk. I starten vil aviserne blive uddelt i de store byer i omkring 700.000 eksemplarer. Krigszonen er således København, Odense og Aarhus til at begynde med, hvor alle vil kæmpe fra hus til hus.

Hvem er også med i krigen, selvom man let glemmer det?

Udover gratisaviserne ruster de andre aviser sig også til krigen. Søndagsavisen overvejer en landsdækkende onsdagsavis, og det Berlingske Officin vil måske husstandsomdele Urban. Resten af dagspressen er også gået i tænkeboksen. For der skal nytænkning til for at konkurrere med det nye marked. Fronten kan dermed siges at være trukket op på tre måder: 1) den danske dagspresse over for den islandske gratisavis, 2) de nye gratisaviser over for den etablerede dagspresse, 3) avisen som reklamemedie versus andre kanaler. Nogle ser i gratisaviserne en renæssance for den landsdækkende avisreklame, andre dens død.

Hvad er Nyhedsavisens største problem?

David Trads er en dårlig leder, og nye aviskoncepter har historisk haft det svært med at slå igennem i Danmark af forskellige grunde. Det gælder også for nyhedsavisen. Muligheden er at de er først og har en genialt samarbejde med postvæsnet.

Hvad er det største problem?

To aviser, der lige pludseligt sender mindst en million aviser på gaden. Og ikke bare på gaden, men direkte i folks postkasser. Det er ikke så lidt af en ressourcekrævende logistisk opgave. Ikke desto mindre er det et af de vigtigste områder. Fordi Metroxpress kom på gaden før Urban, har de haft langt bedre økonomi i lang tid. På samme måde er det afgørende, om det bliver Nyhedsavisen eller 24 timer, der først bliver klar til trykken. Dertil kommer, at pålidelig distribution er alfa og omega for at beholde annoncørerne. Men allerede nu mangler Bladkompagniet bude. Hvordan JP Politiken løser det problem, er endnu uvist. Dagsbrún har derimod allerede fået en eksklusiv kontrakt med PostDanmark. Aftalen betyder, at PostDanmark bærer en del af omkostningerne for at få Nyhedsavisen bragt ud. Reelt set har 24 timer derfor tabt det første slag i krigen.

Hvad var det mest geniale til dags dato?

Dams samarbejdsaftalen med PostDanmark

Hvad er økonomien i gratisaviserne?

Det hele handler om annoncekroner. Indtil nu har avisen været målet og annoncerne midlet. Med de nye gratisaviser vendes forholdet på hovedet. Annoncørerne betaler gildet, og folk får gratis nyheder. Fordi det er annoncekronerne, der holder spillet kørende, er det også annoncekronerne, hele krigen handler om. Derfor er et middel i krigen at dumpe annoncepriserne. De, der har den stærkeste økonomi og den bedste kvalitet, vil overleve.

Hvem har den bedste økonomi?

Ifølge Journalisten.dk har de danske dagblade 2.4 milliarder kroner i egenkapital at føre krig for. Heraf har JP Politikens Hus 877 millioner. Overfor står Dagsbrún med 837 millioner. Det ligner umiddelbart remis. Men bag Dagsbrún står storaktionæren Baugur – der groft sagt ejer halvdelen af København – med over 6 milliarder i baglommen. Dertil kommer konspirationsteorierne om en uudtømmelig sovjetisk pengetank, der bliver malet hvid gennem Baugur. Hvis det er sandt, ser det lige pludselig meget skidt ud for de danske aviser. Betyder det så, at de nye aviser og specielt Nyhedsavisen reelt kan vinde krigen? måske

Kan de nye aviser vinde krigen?

De gamle, stolte bladhuse er rystede. Oplagene falder i forvejen, og nu bliver de for alvor truet på hele deres eksistensgrundlag. For der er ingen tvivl om, at de husstandsomdelte aviser reelt har muligheden for gører det af med en eller flere af de store gamle. Fordi det er annoncørerne, der betaler gildet, vil de aviser, der bliver delt ud til flest, som kræver mindst af annoncørerne og som har flest læsere, blive vindere i kampen.

Hvem har den bedste kvalitet?

Formlen for succes er at have mange læsere. En af måderne at få mange læsere på er ved at have den bedste kvalitet forstået som det produkt, læserne efterspørger. Segmentanalyser peger på, at mange danskere er interesserede i korte, lette gratis nyheder. Det behov udfylder de nye gratisaviser. Set fra en mere faglig vinkel vil kvaliteten blive dårligere, fordi der vil blive brugt flere pege på at recirkulere hurtige nyheder og færre på baggrund. Der vil dog formentlig blive ved at være et marked for baggrundsartikler. Så ét blodigt krigsscenarie kunne være, at niecheaviser som Information, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad med deres faste, højt uddannede læserskarer går fri af krigen, fordi læserne ikke vil være interesserede i gratisaviser. Mens nogle af de mange store dagblade må dreje nøglen om, da de i nogen udstrækning henvender sig til den samme læseskare som gratisaviserne. Pointen er at folk er de første der falder fra, ikke eliten. For alt tyder på, at der ikke er annoncer nok til at brødføde både de eksisterende dagblade og de to nye gratisaviser. Om det bliver Nyhedsavisen eller 24 timer eller ingen af dem, der bedst rammer målgruppen, er endnu umuligt at sige noget om. Men i og med at gratisaviserne er gratis, vil de helt sikkert udkonkurrere nogle dagblade. Men hvilke?

Hvem vil dø?

Trods avisbranchens store omsætning har den kun en overskudsgrad på 3 %. Den er derfor meget følsom for udsving. Medmindre annoncemarkedet vil hugge andele tilbage fra andre medier: fjernsynet og nettet, vil krigen drejer sig om det eksisterende marked. Det peger de fleste analyser på. JP Politikens hus vil formentlig holde et godt stykke tid endnu – specielt hvis deres 24 timer kommer bedst fra start. Det Berlingske Officin har det nok sværere; specielt aviserne B.T., Århus Stiftstidende og Erhvervsbladet kan få problemer. Hvis de får succes med at udvide Urban til også at være husstandsomdelt, ser billedet dog anderledes ud for moderorganisationen. Politiken, JydskeVestkysten og Berlingske Tidende vil også få det svært. Det afgørende punkt er, hvor afhængige de er af annoncekronerne. Det er dog alle de små, regionale aviser i storbyområderne, der vil blive hårdest ramt. For de nye gratisaviser regner også med at udgive regionale udgaver, der mætter behovet for regionale nyheder. Og de små aviser har ikke økonomien til at tage kampen op. Spørgsmålet er så bare, hvem der gør det bedst?

Hvem vinder aviskrigen?

Den islandske virksomhed Dagsbrún, der står bag Nyhedsavisen, har som sagt fået en eksklusiv aftale med PostDanmark. Det kan gå hen og blive helt afgørende for, hvem der på sigt vinder aviskrigen. Dertil kommer at Baugur (med sine måske gamle sovjetiske hvidvaskede milliarder), er bedre gearet til en langstrakt og udmagrende skyttegravskrig. Hvis Nyhedsavisen over i købet kommer først i postkassen, er krigens udfald nærmest givet på forhånd, fordi de potentielle annoncører holder fast ved deres ”første kærlighed” – som man så med Metroxpress. Ergo: Nyhedsavisen vinder. På den anden side skal man måske vende sig mod en nationalromantisk forestilling om, at læsere og annoncører hellere støtter den danske 24 timer end den islandske mastodont? Men det er formentlig mere romantik end realitet. Det har i hvert fald ikke betydet noget for forholdet mellem Urban og Metroxpress. Hvis nogle af de gamle dagblade dør, og kvaliteten falder, fordi gratisaviserne blot recirkulerer nyheder, bliver der på den anden side i højere grad plads til niecheaviserne. Så vinderen kan også gå hen og blive Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad.

Hvordan ser slagmarken ud om 3 år?

De to store danske bladvirksomheder er JP Politikens Hus med blandt andet Politiken, Jyllandsposten, Ekstrabladet og omkring 50 lokalaviser og Berlingske Officin med blandt andet Berlingske Tidende, B.T., Weekendavisen, Urban og også omkring 50 lokalaviser. Kommer gratisavisen ind ad brevsprækken over hele landet, tilmed som selvstændige regionale udgaver, vil alle stiftstidender og en række provinsaviser blive specielt hårdt ramt. Det vil dræbe aviserne og ramme virksomhederne hårdt.

Derudover er BT helt sikkert også ude om 3 år. De er på en lang rutschetur i forvejen. Erhvervsbladet, JydskeVestkysten, Frederiksborg Amtsavis og Århus Stiftstidende er nok også røget i svinget. De store aviser Politiken, JyllandsPosten og Berlingske Tidende lever formentlig stadig i skrabede udgaver. Niecheaviserne Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information lever nok i bedste velgående, da de har en fast menighed, der ubetinget støtter op om projektet.

Man kunne forestille sig, at Berlingske Officin prøver at være med helt fremme i kampen ved at husstandsomdele Urban. Hvis man antager, at der kun er plads til én husstandsomdelt gratisavis, og denne avis bliver Nyhedsavisen med alle de sovjetiske rubler i baghånden, så ser det rigtigt skidt ud for de store danske bladvirksomheder. Berlingske Officin går ned på Urban, og JP Politikens Hus går ned på 24 timer. Derfor bliver alle de små, underskudsgivende aviser solgt fra til konkurs, mens de tre store med skrabede udgaver forsøger at ramme den snævre stabile og trofaste læseskare, der stadig vil betale for nyheder og baggrund.

Det er i hvert fald det dystre, dunkle og pessimistiske billede, der kan tegnes. Det kan jo også være, at højkonjunkturen fortsætter, og annoncekronerne vælter ind over avismarkedet, så der er rigeligt råd og plads til alle og enhver… Det ville være en historie, som kunne sælge alle aviser.

Denne artikel er skrevet med inspiration fra Journalistens fremragende dækning af aviskrigen. Herunder er samlet de bedste links til journalistens baggrundsartikler.