At glemme Richard Florida

Før under og efter valget er der blevet talt meget om Richard Floridas bog ”The Rise of the Creative Class”. Tesen i denne bog er at kreativitet og innovation finder sted i områder præget af mangfoldighed og tolerance, da disse områder netop accepterer at man kan tænke nyt og anderledes. I disse kreative miljøer finder man ligeledes en højere population af bøsser, indvandrere og andre minoriteter. Dette hænger sammen med at forskere, kunstnere og alle de andre der rubriceres som tilhørende den kreative klasse, ikke bekymrer sig om noget så arbitrært som seksuel eller religiøs observans eller en persons etnicitet. Det handler snarere om hvad en person kan producere at tanker og ideer, og hvad en person kan acceptere.
af Finn Janning

Dog kan der være flere grunde til at vi skal passe på med ikke at se Florida som den nye akademiske messias. Jeg vil påpege 3 eksempler på hvorfor der kan være god grund til at glemme Florida.

1) En af mine veninder sagde under valgkampen at hun partout ville stemme på en indvandrer, fordi ”de” (hendes ”de”) er mere tolerante. Et sådan ræsonnement er selvfølgelig forkert. Ikke fordi at en indvandrer ikke kan være tolerant, men fordi ens etnicitet, religiøsitet, køn eller seksuelle observans aldrig kan være en politisk kvalitet i sig selv. Det drejer sig om hvad der bliver sagt og ikke om hvem der siger dette.

2) Florida hævder at kreativitet er knyttet til alder, uddannelse, typiske ”kreative” erhverv eller forskerstillinger (hvilket hverken er mangfoldigt eller særligt tolerant). Fx knytter Florida kreativitet som en ”human capital” til personer mellem 25-64 år der alle, som minimum, har en bachelorgrad. Det betyder desværre at man udelukker at alle mennesker potentielt kan vise sig at indeholde spændende ideer og tanker. Det er trods alt ikke kun akademikere, forskere og kunstnere der kan tænke!

3) Problemer kan også opstå hvis man ensidigt fokuserer på minoriteter som værende de eneste tolerante. For det første reproducerer man herved den utilsigtede adskillelse mellem ”dem” og ”os”. Ydermere risikerer man at ”bøssen”, ”indvandreren” eller ”kvinden” kan komme til at stå i vejen for deres budskaber, hvilket de færreste vel ønsker. Derimod handler det om hvilke nye tanker og måder at leve på, som man kan inkludere i samfundet uden at skulle reducere disse til en homogenitet. Ethvert menneske er en ukrænkelig singularitet, og selvom det for tiden er mere smart at være bøsse, indvandrer og kvinde, så er det værd at bemærke at bøsser, indvandrere og kvinder sagtens kan være ganske intolerante, ideforladte og rigide.

Målet må derfor blive at skabe et urent samfund der formår at mikse alverdens religioner, tanker og ideer, og derved gradvist inkorporere et større og større vi. Et urent samfund er et kludetæppe strikket sammen af forskelle der ikke forsøger at gøre det mangfoldige ens. Det omfavner det ukendte og uforudsete. Det er, som bekendt, ofte det der er forskelligt fra os selv, som kan udfordre vores illusioner og fordomme, og derved være med til at skabe nye tanker, nye måder at leve og organisere vores samfund på. Selvom Floridas arbejde rummer mange nyttige iagttagelser, så er det vigtigt at vi ikke reducerer forskellige tanker og ideer, forskellige måder at leve og arbejde på til at udspringe fra en gruppe. Sagt en smule polemisk, så kan Florida tilsyneladende kun lide den diversitet og kreativitet der giver økonomisk profit. De nye tanker og ideer reduceres i hans hænder til noget velkendt, idet de måles og vurderes i kroner og øre. På denne måde bliver den større diversitet kun en kosmetisk øvelse og ikke noget der reelt åbner op for andre måder at være et menneske på. Vi kan også sige dette anderledes: Det er sjældent svært for den velhavende at tolerere minoriteterne, men det er det måske for andre minoriteter. Derfor er den virkelig kreative klasse måske slet ikke at finde blandt akademikerne og forskerne, men mellem de mange mindre uddannende grupper af samfundet, som virkelig skal være kreative for at blive hørt og værdsat, fordi de netop ikke taler kapitalen eller Floridas sprog.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Læs også