Fokusgruppedata kan godt virke uoverskuelige at gå i gang med at se på.
Deltagerne taler i munden på hinanden, afbryder hinanden og afbryder
sig selv, så mange udsagn fremstår uafsluttede. Og de får hinanden
til at skifte mening og modsige sig selv adskillige gange undervejs.
Hvad kan man bruge det til? Hvor skal man ende og begynde?
Og hvad skal man fokusere på? Der er jo eksempelvis både indholdet i
det som siges, og de måder interaktionen foregår på, som umiddelbart
springer i øjnene som relevant.

Bearbejdningen af det empiriske datamateriale, som kommer ud af fokusgrupper,
er på nogle punkter forskellig fra andre kvalitative interviews. Men der er også
mange lighedspunkter. Igen kan man vende tilbage til sin problemformulering, sine
underspørgsmål og sin teoretiske forståelsesramme. Ofte bør disse
dele af projektets analytiske design kunne hjælpe én med at overveje,
hvordan bearbejdningen af datamaterialet kan foregå. Jeg valgte for
eksempel, at jeg både ville fokusere på indholdet af det sagte, samt på
de sociale former i interaktionerne. Indholdet skulle med, fordi min
problemstilling prøver at belyse forbrugeres forståelser af madrisiko
og deres normer i forbindelse hermed. Interaktionen skulle med, fordi
min tilgang til forståelser ser dem som socialt konstruerede fortolkninger,
og min tilgang til normer ser dem som forhandlinger.
At ville se både på indhold og interaktion er imidlertid meget brede
valg. Der er et væld af forskellige kvalitative værktøjer at bruge,
som kapitlet her kort beskriver og eksemplificerer. Men valgene afhænger
også af, hvilken rolle fokusgrupperne spiller i projektet. Hvis
fokusgrupperne fungerer som en slags brainstorm pilotempiri, og/eller
hvis projektets teoretiske tilgange mest hælder til realisme, så er
det ikke sikkert, at det er nødvendigt at inddrage analyser af selve
interaktionen.

Jeg vil derimod vove at påstå, at hvis man bruger fokusgrupperne
som primært empirisk materiale og/eller hælder teoretisk
til dele af socialkonstruktivismen, så får man for lidt ud af at
bearbejde fokusgrupperne, hvis man helt udelukker den sociale interaktions
betydning. Men her argumenterer jeg ud fra en antagelse om,
at det indholdsmæssigt sagte bliver præget af de sociale former, hvorigennem
det indholdsmæssige kommer til udtryk (Potter, 1996). Der
følger mere om denne tilgang under kapitlets afsnit om beretninger
og interaktioner.

Læs resten af kapitlet om at bearbejde fokusgruppe data her



Bente Halkier
Fokusgrupper
121 sider – 110 kr.