Arla vil forbedre image

Arla Foods ønsker mere direkte kommunikation med forbrugerne, og derfor har administrerende direktør Åke Modig brugt rigtig meget tid de seneste fjorten dage på at tale i telefon med de danske forbrugere. Han kalder det selv en 'ongoing market research', hvor Arla forsøger at blive klogere på baggrund af forbrugernes synspunkter.
af Observer


Ved siden af har Åke Modig optrådt i avisannoncer, hvor han beklager, at Arla ikke har været god nok til at lytte til forbrugerne og har mistet deres tillid. Værst af alt er dog at forbrugerne opfatter Arlas produkter som dårligere end de mindre konkurrenters, og at selskabet bruger ufine metoder i bestræbelserne på at presse de små mejerier. Det har givet selskabet et image som ren business, og det skal med de nye tiltag gerne ændres i retningen af Arla som en forbrugsorienteret virksomhed. Som et led i den nye charmeoffensiv skal samtlige 8.500 ansatte i Arla på en intern genopdragelse, hvor de skal lære om virksomhedens historie og vise respekt over for forbrugerne.
Børsen 21-03-2005

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også