The iSpaceship

’One ring to rule them all’. Et cirkelformet rumskib lander i Silicon Valley om lidt. Steve Jobs' forretning vokser vildt og vanvittigt. Derfor vil han i samarbejde med den verdensberømte arkitekt Norman Foster bygge sig en ny kontorbygning med plads til 12.000 medarbejdere. På papiret ser cirklen spacy ud. Men smuk bliver den næppe i praksis. Og selv hvis den gør, minder den runde bygning faretruende om et undertrykkende panoptikon-fængsel a la Foucault, hvorfra Big Brother Apple overvåger og kontrollerer alt. Her kommer en analyse af de allerførste skitser til kæmpehuset, der afspejler Jobs' drømme om fremtiden med eller uden sig selv.
 
Fremtidens kontorbygning for Apples medarbejdere bliver som et flyvende, højteknologisk rumskib
 
Over hele internettet har det i den sidste uges tid været annonceret, diskuteret og kommenteret, at de to ægte turtleneck-typer – verdensarkitekten Norman Foster og Apple-jesus Steve Jobs – i fællesskab (naturligvis) har udviklet fremtidens kontorbygning til Apple. Der er tale om en cirkulær fireetagers bygning med krumme glasfacader, der, ud over det synlige udtryk “som et rumskib”, ifølge Jobs vil være proppet med intelligente systemer, energibesparende foranstaltninger, social infrastruktur og co2-neutralitet. Mange af de miljøvenlige ideer har Fosters tegnestue udviklet til Masdar-projektet i Abu Dhabi – verdens første energineutrale by.
 
Steve Jobs fremlægger sit projekt for bystyret i Cupertino

Apple har altid boet i Cupertino på den berømte adresse “infinite loop”, der både er et programmørbegreb og en simpel betegnelse for ringens uendelighed. I den fine video fra byrådssalen i Cupertino, hvor Steve Jobs fremlægger projektet, kan man høre ham fortælle, hvordan han er opvokset i området. Faktisk er den grund, det nye hovedkvarter skal bygges på, købt af HP, der har oplevet en sørgelig skrumpen i mandskab, samtidig med at Apples medarbejderstab bare vokser og vokser. Jobs fortæller på videoen, hvordan han som 13-årig ringede til Bill Hewlett for at spørge til en frekvenskalkulator og på den måde landede sig et sommerferiejob hos HP.
 
Apples nuværende hovedkvarter,”Infinite loop”. Det nye hovedkvarter får plads til dobbelt så mange medarbejdere
 
Skitse over området, som Apple har opkøbt. Et areal, der før tilhørte HP, men som nu bliver hjemsted for Apples ufo-bygning

iSpaceship - den kreativ klasses Pentagon?
 
Hovedkvarter for hovedrige Apple
Det er klart, at Apple, der er et af verdens førende designbrands, skal have et specielt og spektakulært hovedkvarter, der gør både forretningen og filosofien bag den ære. Faktisk er det efter min mening pudsigt, at så mange af it-industriens giganter – der lever af kreativitet og “insanely great things” – generelt bor i så jævnt kedsommelige bygninger. Der er INGEN andre end Apple, der tænker på at udvide sit brand til også at omfatte arkitektur. Apple har været i gang i nogen tid – og har naturligvis en historie, vi ikke behøver at repetere, for at have skabt en lang række af de seneste 30 års mest ikoniske produkter fra Macintosh-computeren, over Newtons og iMac, til nutidens absurd hippe monstersælgere som iPod, iPhone og iPad, der tilsammen har gjort Apple til verdens mest værdifulde teknologifirma.
 
Jobs-magien breder sig
Apples aura er tæt kædet sammen med Steve Jobs’ egen person. Jobs’ minimalistiske og underspillede fremtoning matcher perfekt den nærmest arrogante elegance, Apple altid har stået for. Jobs har mere eller mindre alene reddet Apple fra den totale udryddelse, da han kom tilbage til firmaet i 1996 og startede den proces, der har ført frem til i dag.
 
Jobs er en notorisk perfektionist med et godt øje for detaljer. Han var personligt involveret i skabelsen af de første Apple-butikker, der har givet Apple et arkitektonisk image, der matcher produkternes. En amerikansk arkitekt, jeg talte med for et par år siden, havde været med i gruppen, der skabte den nu berømte Flagship Store på 5th Avenue i New York (sprød, krystallinsk kube). Hun sagde, at hun var sikker på, at hun aldrig ville få en kunde, der var bare halvt så intelligent, halvt så engageret og så sindssygt uhøflig og irriterende som Jobs. 
 
Apples Flagship Store på 5th Avenue i New York viser, at Apple som få andre har formået at tænke arkitektur sammen med deres produkter
 
Starchitect LORD Foster
Det er derfor fra starten klart, at når Steve Jobs skal bygge nyt hovedkvarter, så er det ikke hvem eller hvad som helst, der kan komme i betragtning. Apple – eller Jobs – har truffet et oplagt, men også lidt forsigtigt valg i den verdensberømte Starchitect LORD Foster.
 
Norman Foster er en af grundlæggerne af hightech-arkitekturen, han er tynd og gråhåret, og han elsker turtlenecks. Så kombinationen er helt rigtig. Fosters tegnestue har gennem de seneste 35 år tegnet en sand perlerække af spektakulære, ikoniske, originale, maskinagtige projekter, der i de senere år har fået en stadig større miljømæssig profil. I København kender vi ham for det nye elefanthus i København Zoo, for en underlig begejstring for Per Arnoldi og for det skandaløst kuldsejlede projekt til et 100 meter højt hotel i Tivoli lige over for Rådhuset.
 
Fosters tegnestue har en genkendelig stil, der med sit internationale look og en klar europæisk strøm på mange måder matcher Apples egne ambitioner, og naturligvis er det også sådan med en tegnestue som Foster – man går aldrig galt i byen, hvis man handler hos dem. 
 
En cirkulær bygning med 12.000 mennesker
Det projekt, Apple viste på byrådsmødet i Cupertino, var ikke meget mere end nogle enkle perspektiver og et oversigtsbillede, så det er svært at sige, om det er godt. På plussiden tæller, at netop Fosters erfaringer fra Masdar-projektet i Abu Dhabi, med underjordisk transport, vil blive anvendt også i dette projekt. Apple vil firedoble grundens grønne områder, samtidig med at de drastisk øger antallet af arbejdspladser – simpelthen ved at flytte parkeringen ned under jorden.
 
Oversigt over den forandring, som Apple gennemgår i disse år. En gigantisk udvidelse over hele linjen

Og en cirkulær bygning med plads til 12.000 mennesker? Hmm. Cirklen er naturligvis god, fordi den er en perfekt form og symbol på både “the infinite loop” – begyndelsen og enden – Alfa og Omega – og naturligvis er alle de betydninger til stede i Apples valg af cirklen som form til sit nye hovedkvarter. Apple arbejder gerne med simple primærformer: Butikken på 5th Avenue er en kubus, en ny butik i Shanghai markerer sig med en cylinder – og æblet er jo også både rundt og sundt, så alt i alt er der så megen oplagt symbolik på spil, at journalister kan finde på vittige pointer de næste mange år.
 
Billederne fokuserer på fart, farver og hightech-løsninger med buet glas
 
En løber i naturen viser, hvordan den nye kontorbygning er tænkt økologisk sammen med det omkringliggende miljø
 
One ring to rule them all
 
En alternativ analyse af the ISpaceship
 
Historien om den cirkulære figur
Cirkulære bygninger har eksisteret næsten så længe, der har været bygninger. Colosseum i Rom er et tidligt eksempel. I vores egen lille baghave har vi Trelleborg-fæstningerne fra 900-tallet, der på luftfotografier fuldstændig ligner en meget grøn realisering af Steve Jobs' visioner. Fra det sydlige Kina kender man Tulou-bebyggelserne, der mest er lavet cirkulære for at beskytte beboerne mod sørøverangreb. Et par nyere eksempler fra Danmark er både Angli-fabrikken i Herning (senere Herning Kunstmuseum) og det næsten helt nye Tietgenkollegie, der ofte nævnes at hente sin inspiration fra de kinesiske Tulou-bebyggelser, selv om man på tegnestuen bag kollegiet forklarer, at det var en reference, man kom på i processen – der er jo heller ikke så mange sørøvere i Emil Holms Kanal.
 
Der er tradition for at lave runde bygninger. Her er det Tietgenkollegiet, der ligger på Amager ved KUA
 
Angli - først uldjysk skjortefabrik, senere Herning Kunstmuseum
 
 
Tulou - runde bygninger til piratforsvar

Fyrkat. Mystisk vikingeanlæg - måske en borg - fra 900-tallets Danmark
 
At følge det irriterende cirkelslag
Personligt mener denne iagttager, at cirklen er blevet valgt, fordi det er noget af det første, man tegner på et stykke papir – eller med en computer, hvis man får besked på ikke at tegne en kasse. Generelt er der nemlig det at sige om cirkulære bygninger, at de er nemme at tegne, men de fungerer sjældent så godt, som man tror, simpelthen fordi der er så langt rundt i den cirkelbue: Det virker hele tiden, som om man går unødvendigt langt, når man skal fra A til B, fordi man bliver nødt til at følge cirkelslaget. 
 
Apple er bedre til produkter end til arkitektur
Apple har naturligvis en pointe med det krumme glas, der er lovet på facaden. Normalt når man laver cirkulære bygninger med glas i, accepterer man, at glas er nemmest at forme og håndtere i store plane stykker. Man må så leve med, at man skal lidt på afstand, for at glasset virker krumt, som man f.eks. ser det i Olafur Eliassons nyligt færdiggjorte “Your Rainbow Panorama” på taget af Aros i Aarhus.

Helt overordnet forekommer det mig, at Apple er bedre til produkter end til arkitektur. Den overdrevne enkelhed, der er Apples adelsmærke i produktdesign, skal følges med en fantastisk sans for detaljering, hvis den skal kunne gå op i bygningsskala. I stedet kommer den slags oppustede industrielle designprodukter til at virke som primitive modeller, når man ser dem i den store skala. Apples nævnte flagskibsbygning har lidt af det problem. Den fungerer nok bedre som koncept og på fotografier end i virkeligheden.
 
Et nyt panoptikon for Apples indsatte?
Selv om cirklen som ovenfor beskrevet sandsynligvis er valgt, fordi den er symbol på et hav af gode ting: Sol/jord/måne/kosmos/gud/ – overstreg selv det ikke ønskede – så er der yderligere en betydning, der nok ikke er valgt bevidst: Det faktum, at cirkelbygningen i historien næsten altid har fået sin form for at fungere som fæstning eller – som beskrevet af Foucault i Overvågning og Straf – som fængsler. Fæstningen er naturligvis et socialt rum på sin inderside, men skyder ryg mod sin omverden og har afvisning som sit centrale udtryk. I det panoptiske fængsel er magten usynlig, som Foucault påpeger det. Fra fængslets centrum kan en enkelt vagt overvåge alle – og ingen kan se, om de er overvågede eller ej.
 
Et billede af det kontrollerende fængselssystem Panoptikon, som Foucault beskrev. Er Apple ved at forvandle sig til en lignende kontrollerende instans?
 
Det er naturligvis at presse pointen for hårdt at påstå, at Apple med sin nye bygning tager det endelige skridt ind i at blive Big Brother for os alle sammen. Men ikke desto mindre forekommer det mig at en læsning af Apples bygning, der fanger firmaets tendens til absolutisme og megalomani i disse år, og ser den spejlet i valg af bygningsformer, ikke er helt langt ude. En tyk ironi i forhold til den berømte 1984-reklame – fra 1984 – hvor Apple symbolsk smadrer Big Brother-samfundet og præsenterer den nye Macs frisættende kraft.
 
Apples prisbelønnede reklame, hvor Apple ses som redningen mod det fascistiske styre som fremstillet i bogen ”1984”. Hvor står Apple i dag?
 
 
A walled garden er et web-udtryk for et lukket økosystem og forretningsmodel på nettet, hvor kun en udbyder er dominerende og har absolut kontrol, fordi alle produkter er bundet sammen i og omkring denne ene udbyder. Apples univers er et illustrativt eksempel. Det nye hovedkvarter kan opfattes som den arkitektoniske materialisering af den lukkede univers. Måske er det mere et lukket økosystem end et panoptikon, som er bygningens sande sjæl
 
Apple alene bestemme
Apple har i de senere år, i takt med sin fænomenale succes, i stadigt stigende grad tillagt sig en kontrollerende og begrænsende stil. Apple alene bestemmer, hvilke apps der kan sælges på firmaets produkter. Apple alene bestemmer, hvilke teknologier der skal nyde fremme, og hvilke der skal fases ud. Det har de al mulig ret til, og argumentet om, at et lukket system er sikrere og bedre fungerende, har naturligvis noget på sig, men altså: Apple har med sin hardware og software – og nu også med sit nye hovedkvarter skabt det, man kalder en ”walled garden”, og om det er vejen frem, er nok mere end tvivlsomt. Efter denne observatørs mening er det et åbent spørgsmål, om Apple også om 10 år vil være en bannerfører for kreativitet. Måske den store selvcentrerede ufo i Cupertino bliver symbolet på begyndelsen til den afvikling. 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også