Hvis det er fascistisk at censurere, indskrænke folks frihed, skabe en elite af selvtilstrækkelige fanatikere, dyrke teknologi for teknologiens egen skyld og have en urørlig fører i spidsen – så er Apple fascistisk. Det er jeg bekymret over, fordi jeg selv holder meget af mine Apple-produkter. Problemet er, at Apple ikke længere står for oprør, frihed og en mangfoldig fremtid, men ensretning.
Da Apple i 1984 introducerede Macintosh-computeren, holdt
firmaet sig ikke tilbage med ideologiske sammenligninger. Det
lille, farverige æble kom til at stå som symbolet på
oprøret mod den grå, totalitære ensretning. George
Orwells "1984" var dengang en nyttig reference, som illustrerede
forskellen mellem DOS-zombierne og det kreative menneske, der
fødtes af et menneskeligt og brugervenligt interface.
Det glade Mac-opgør med mainframe-totalitarismen i 1984.
Senere er der kommet andre og mere skræmmende takter frem i
Mac-kulturen
I dag er det en anden af George Orwells bøger, der bedre
beskriver firmaet, som sjovt nok har lagt det farverige æble
på hylden til fordel for et langt mere stilrent og ensfarvet
æble. Historien om Apple er nemlig ikke længere historien
om den farverige oprører, der knuser Big Brother - det er
historien om Kammerat Napoleon, der efter at have kæmpet sig
op fra sølet selv bliver mere totalitær og magtsyg end
den magt, han afsatte.
Orwells roman "Kammerat Napoleon" var et direkte spejlbillede af
den kommunistiske variant af totalitarismen, men hvis man skulle
holde et spejl op foran Apple og Steve Jobs, er det en anden afart
af totalitarismen, som toner frem. Nemlig fascismen.

Den fascistisk inspirerede futurisme dyrkede i malerkunsten nye
teknologier. Her et maleri fra 1939 af italieneren Tullio Crali.
Maskine og mand er ét i dette styrtdyk over storbyen, som
holdt han et Mac-produkt i hånden og fløj i cyberspace.
Piloten i maleriet har personlig kontrol over et apparat, der
på samme tid er mind-blowing, grænseoverskridende,
aggressivt og kreativt
Fascination og fascisme
Ordet fascisme er jo altid et farligt ord at bringe på banen,
fordi det i dag udelukkende forbindes med ondskab, krig og
masseudryddelse. Det er derfor værd at huske på, at
fascismen i tyverne og trediverne faktisk var en ideologi, som
på mange måder tryllebandt og tiltrak millioner af
mennesker over hele verden - inklusive Danmark. Måske
næsten på samme måde, som vi oplever det med Apple i
dag. Jeg vil i hvert fald prøve at trække nogle
paralleller, ikke som videnskabeligt bevis, men blot til
eftertanke.
Det skal her indskydes, at jeg er indehaver af en iPod, iPhone
og nu også iPad, og at jeg næsegrus beundrer
brugervenligheden, originaliteten i interface-designet og den
banebrydende måde, man har formået at sammensætte
cutting edge-teknologier i små handy gadgets, som radikalt har
forandret og forbedret vores hverdag. Men ikke desto mindre har
Apple stadig sært fascistiske træk.
Fra frihed til anti-frihed
Hvordan kan et firma, der indskrænker folks frihed til at
surfe på nettet, censurerer indhold, hæmmer den frie
udvikling af programmer, monopoliserer markedet for musik og
begrænser download af film til bestemte lande, have så
stor succes i en verden, som ellers de sidste 15 år - takket
være internettet - har vænnet sig til en konstant
udvidelse af frihedsgrænserne?
Det kan Apple, fordi brandet leverer svar på nogle af de
udfordringer, som mennesker i internettets tidsalder står over
for dagligt. Her kommer Apples fire "fascistiske" svar:
1. Apple skaber orden gennem streng kontrol og
eksklusion
Ligesom fascisterne i trediverne skabte orden i en kaotisk verden,
skaber Apple simple produkter, som virker. Fordi man tager
kontrollen over alt, lige fra hardware til software, kan man
kontrollere, at ingen udefrakommende elementer skaber problemer. I
Apples univers er der ingen kedelige vira, ingen uforståelige
fejlmeddelelser og ingen problemer med at installere printere.
Apples evne til at skabe orden er dragende, og er kun blevet mere
værdifuld, jo mere Microsoft kludrer i deres udvikling af
styresystemer, og jo mere de traditionelle fabrikanter af
mobiltelefoner har fyldt deres telefoner med uforståeligt
techno-mumbo-jumbo og besynderlige ingeniøragtige
applikationer, som ingen kan finde ud af at bruge.
Men Apples orden kommer på bekostning af frihed. Kontrollen
over applikationer og kode, som må anvendes på Apples
produkter er 100 procent totalitær og topstyret. Hvis Apple
ikke vil have porno i sit applikationsunivers - ja, så er der
altså bare ikke porno på iPhone og iPad. Og hvis Apple
ikke vil have, at vi streamer musik på vores Apple-produkter
(fordi Apple tjener penge på musikdownloads), ja, så
lukker man blot for Flash og alle andre musikafspillere, som
gør det muligt at høre streamet musik på nettet.
Men ligesom i trediverne fristes vi alligevel til at vælge
orden fremfor frihed. Vi er så trætte af Microsofts
kaotiske verden og de tusindvis af virusser, der plager vores
computere, at vi gladeligt ofrer vores nyvundne digitale friheder
til fordel for en totalitær, men funktionel og nydelig lukket
have.
En af de grundlæggende byggesten for internettet har
været filosofien om, at alle computere kunne tale sammen over
internettet, selvom computerne faktisk talte forskellige sprog. Den
revolutionerende og frihedsskabende kraft i internettet har
været ideen om, at forskellige teknologier og applikationer
kunne kæmpe mod hinanden, hvilket har skabt et rigt univers af
teknologi og indhold, som har været med til at opbygge den
verden, vi kender i dag med Google, Facebook, Twitter osv.
Men Apple trækker i den modsatte retning. Apple tillader
udelukkende, at folk koder i Apples egne sprog på Apples egne
platforme. Argumentet er naturligvis, at det skaber bedre og mere
velfungerende applikationer, men bagsiden af medaljen er, at det
på lang sigt kommer til at kvase den innovationskraft og den
kreativitet, som kendetegner internettets åbne platforme.
2. Apple bekæmper det onde - ved selv at ensrette
folk
Mange mennesker bekender sig til Apple, fordi de hader Microsoft,
ligesom mange mennesker bekendte sig til fascismen, fordi de hadede
kommunismen.
Microsoft kan sammenlignes med kommunismen, fordi Microsoft er
en mastodontisk og bureaukratisk institution, som har udslettet sin
egen interne innovationskraft. Og Microsofts produkter afspejler
firmaet bag - de bliver langsommere og langsommere, mere og mere
virusbefængte, og det er stadigvæk næsten umuligt at
installere en printer.

Iscenesættelsen af Apples produkter er overdreven og
selvhøjtidelig, næsten som var den tegnet og fortalt af
nazisternes instruktør-darling Leni Riefenstahl. De kraftige,
omhyggeligt udformede helt sorte (også indeni) eller helt
hvide æsker, som produkterne kommer i, ligner en blanding af
gotiske ligkister og magtfulde monolitter, bygget til at imponere
og skabe ærefrygt - og ikke blot beskytte en tilfældig
elektronisk dims under transport
Apple leverer en æstetisk og kraftfuld modsætning til
Microsofts apparatjikker. Når man marcherer i Apples kult,
bærer man ikke armbind, skrårem og lange, blankpolerede
støvler, men man bærer rundt på gadgets i
børstet stål, pakket ind i Vibskov-designede
computersleeves. Man har måske givet afkald på enkelte
friheder - såsom fri adgang til musik eller flashbaserede
websider - men man er i hvert fald ikke en Microslave, der dagen
lang sidder grå og forstenet foran et kedeligt Excel-ark.
3. Apple er fascineret af teknologien - for teknologiens
egen skyld
Apple lancerede oprindelig deres Macintosh som et produkt, der var
henvendt til almindelige mennesker, som ikke forstod sig på
teknologi. Det nye "what you see is what you get"-interface var
revolutionerede, fordi man ikke længere skulle kunne tale som
en computer for at kunne bruge en computer.
I dag er tingene på besynderlig vis vendt på hovedet.
De fleste ikke-Apple-brugere er folk, der anvender computere uden
at tænke over, at det er en computer. De bruger Word, Excel,
Facebook, Google og så videre uden at tænke over, at de
anvender en maskine. Apple-brugerne derimod er hele tiden optaget
af deres maskine, deres apps og deres gadgets. Apple-brugerne vil
ustandselig fremvise den nye ting, de har lavet på deres
maskine eller den nye app, de har downloadet. Apple-brugeren er
simpelthen langt mere techno-fascinerede end den almindelige
computerbruger.

Apple er teknologi for teknologiens skyld. Tænd for
Mac-skrivebordet og nyd det. Det er en verden i sig selv
Sammenlign med fascismen og futurismen, som tilbad teknologien.
Hvor teknologien i andre ideologier er et middel til et mål,
er teknologien for fascismen og Apple-kulten en
målsætning i sig selv. Når folk har investeret i et
nyt Apple-produkt, hører man sjældent argumenter om, hvad
de skal bruge deres nye iPhone eller iPad til. Men derimod om
teknologien, interfacet og oplevelsen ved at eje og bruge selve
produktet.
Selvfølgelig er Apples produkter fantastisk nyttige, og
folk ville nok ikke købe dem, hvis de ikke også havde et
eller andet formål med det, men det er alligevel
tankevækkende, at mange millioner mennesker har valgt at
købe en telefon, som i bund og grund fungerer ret skidt som -
telefon.
4. Apples leder tilbedes - som en
Führer
Steve Jobs er som fører for Apple-kulten præcis det, som
alle totalitære ideologier har brug for. En person, der kan
personificere værdierne i kulten, og en person der roligt,
klart og overbevisende kan understøtte os alle i vores tro
på, at der altid kommer et nyt og bedre Apple-produkt, som
bliver endnu mere "fantastic" og "amazing" end det
foregående.

Apples karismatiske folkeforfører Steve Jobs under en af
sine produktpræsentationer, sat op som politisk tale
Steve Jobs er naturligvis ikke et antisemitisk, krigerisk eller
voldeligt menneske. Men han er en autokratisk lederskikkelse, som
hårdhændet kontrollerer sit domæne og sjældent
erkender egne fejl. I en verden, hvor man i stigende grad taler om
større gennemsigtighed i virksomhederne, og hvor man ser flere
og flere virksomheder eksperimentere succesfuldt med
brugerinddragelse og crowdsourcing, skiller Apple og Steve Jobs sig
ud ved at holde fast i en meget lukket ledelsesstil.
Hvis det ikke var fordi, at Apple var så utrolig
succesfuldt, ville en sådan ledelsesstil blive hængt ud
af alverdens managementguruer for at være komplet gammeldags
og utidssvarende i den moderne 2.0-økonomi. I stedet hyldes
Steve Jobs nu på forsiden af Newsweek, Times og BusinessWeek
som den moderne leder, der har formået at skabe et
forretningsmæssigt mirakel ud af en halvfalleret virksomhed,
der var kommet ud som taber af den første pc-krig.
Amerikanske Mac-brugere giver i dette tv-klip udtryk for, at en
verdensrevolution nærmest er lige om hjørnet, takket
være Apple
En tredje vej er mulig
Ligesom fascisterne i trediverne ikke var den eneste ideologi, der
kæmpede om magten, så er Apple heldigvis langt fra at
have en dominerende position -undtaget markedet for
musikafspillere. Apple er stadig oppe imod deres gamle fjende
Microsoft. Men endnu vigtigere: Google skaber i stigende grad
modvægt mod Apples totalitære og lukkede ideologi. Man
kan meget vel påpege, at Google selv begynder at udvise tegn
på magtarrogance, men i sin grundlæggende ideologi er
Google den diametrale modsætning til Apple, fordi Google har
bygget hele sin succes på frihed, åbenhed og
tilgængelighed. Foruden et stærkt element af kaos.
Ligesom Anden Verdenskrig var skuepladsen for et opgør
mellem tre ideologier - kommunismen, fascismen og den vestlige
liberalisme - ser vi i dag et opgør mellem de tre digitale
ideologier kendetegnet ved Microsofts bureaukratisme, Apples
fascisme og Googles open-sourcisme. Alle tre ideologier har mulige
svar på, hvordan vi skal organisere vores fremtid i den
digitale verden. Men hvem der vinder krigen, og om der overhovedet
bliver en entydig vinder af krigen, kommer der til at gå mange
år, før vi får afgjort.