Da Apple i 1984 introducerede Macintosh-computeren, holdt firmaet sig ikke tilbage med ideologiske sammenligninger. Det lille, farverige æble kom til at stå som symbolet på oprøret mod den grå, totalitære ensretning. George Orwells "1984" var dengang en nyttig reference, som illustrerede forskellen mellem DOS-zombierne og det kreative menneske, der fødtes af et menneskeligt og brugervenligt interface.

Det glade Mac-opgør med mainframe-totalitarismen i 1984. Senere er der kommet andre og mere skræmmende takter frem i Mac-kulturen

I dag er det en anden af George Orwells bøger, der bedre beskriver firmaet, som sjovt nok har lagt det farverige æble på hylden til fordel for et langt mere stilrent og ensfarvet æble. Historien om Apple er nemlig ikke længere historien om den farverige oprører, der knuser Big Brother - det er historien om Kammerat Napoleon, der efter at have kæmpet sig op fra sølet selv bliver mere totalitær og magtsyg end den magt, han afsatte.

Orwells roman "Kammerat Napoleon" var et direkte spejlbillede af den kommunistiske variant af totalitarismen, men hvis man skulle holde et spejl op foran Apple og Steve Jobs, er det en anden afart af totalitarismen, som toner frem. Nemlig fascismen.

Den fascistisk inspirerede futurisme dyrkede i malerkunsten nye teknologier. Her et maleri fra 1939 af italieneren Tullio Crali. Maskine og mand er ét i dette styrtdyk over storbyen, som holdt han et Mac-produkt i hånden og fløj i cyberspace. Piloten i maleriet har personlig kontrol over et apparat, der på samme tid er mind-blowing, grænseoverskridende, aggressivt og kreativt

Fascination og fascisme
Ordet fascisme er jo altid et farligt ord at bringe på banen, fordi det i dag udelukkende forbindes med ondskab, krig og masseudryddelse. Det er derfor værd at huske på, at fascismen i tyverne og trediverne faktisk var en ideologi, som på mange måder tryllebandt og tiltrak millioner af mennesker over hele verden - inklusive Danmark. Måske næsten på samme måde, som vi oplever det med Apple i dag. Jeg vil i hvert fald prøve at trække nogle paralleller, ikke som videnskabeligt bevis, men blot til eftertanke.

Det skal her indskydes, at jeg er indehaver af en iPod, iPhone og nu også iPad, og at jeg næsegrus beundrer brugervenligheden, originaliteten i interface-designet og den banebrydende måde, man har formået at sammensætte cutting edge-teknologier i små handy gadgets, som radikalt har forandret og forbedret vores hverdag. Men ikke desto mindre har Apple stadig sært fascistiske træk.

Fra frihed til anti-frihed
Hvordan kan et firma, der indskrænker folks frihed til at surfe på nettet, censurerer indhold, hæmmer den frie udvikling af programmer, monopoliserer markedet for musik og begrænser download af film til bestemte lande, have så stor succes i en verden, som ellers de sidste 15 år - takket være internettet - har vænnet sig til en konstant udvidelse af frihedsgrænserne?

Det kan Apple, fordi brandet leverer svar på nogle af de udfordringer, som mennesker i internettets tidsalder står over for dagligt. Her kommer Apples fire "fascistiske" svar:

1. Apple skaber orden gennem streng kontrol og eksklusion
Ligesom fascisterne i trediverne skabte orden i en kaotisk verden, skaber Apple simple produkter, som virker. Fordi man tager kontrollen over alt, lige fra hardware til software, kan man kontrollere, at ingen udefrakommende elementer skaber problemer. I Apples univers er der ingen kedelige vira, ingen uforståelige fejlmeddelelser og ingen problemer med at installere printere. Apples evne til at skabe orden er dragende, og er kun blevet mere værdifuld, jo mere Microsoft kludrer i deres udvikling af styresystemer, og jo mere de traditionelle fabrikanter af mobiltelefoner har fyldt deres telefoner med uforståeligt techno-mumbo-jumbo og besynderlige ingeniøragtige applikationer, som ingen kan finde ud af at bruge.

Men Apples orden kommer på bekostning af frihed. Kontrollen over applikationer og kode, som må anvendes på Apples produkter er 100 procent totalitær og topstyret. Hvis Apple ikke vil have porno i sit applikationsunivers - ja, så er der altså bare ikke porno på iPhone og iPad. Og hvis Apple ikke vil have, at vi streamer musik på vores Apple-produkter (fordi Apple tjener penge på musikdownloads), ja, så lukker man blot for Flash og alle andre musikafspillere, som gør det muligt at høre streamet musik på nettet.

Men ligesom i trediverne fristes vi alligevel til at vælge orden fremfor frihed. Vi er så trætte af Microsofts kaotiske verden og de tusindvis af virusser, der plager vores computere, at vi gladeligt ofrer vores nyvundne digitale friheder til fordel for en totalitær, men funktionel og nydelig lukket have.

En af de grundlæggende byggesten for internettet har været filosofien om, at alle computere kunne tale sammen over internettet, selvom computerne faktisk talte forskellige sprog. Den revolutionerende og frihedsskabende kraft i internettet har været ideen om, at forskellige teknologier og applikationer kunne kæmpe mod hinanden, hvilket har skabt et rigt univers af teknologi og indhold, som har været med til at opbygge den verden, vi kender i dag med Google, Facebook, Twitter osv.

Men Apple trækker i den modsatte retning. Apple tillader udelukkende, at folk koder i Apples egne sprog på Apples egne platforme. Argumentet er naturligvis, at det skaber bedre og mere velfungerende applikationer, men bagsiden af medaljen er, at det på lang sigt kommer til at kvase den innovationskraft og den kreativitet, som kendetegner internettets åbne platforme.

2. Apple bekæmper det onde - ved selv at ensrette folk
Mange mennesker bekender sig til Apple, fordi de hader Microsoft, ligesom mange mennesker bekendte sig til fascismen, fordi de hadede kommunismen.

Microsoft kan sammenlignes med kommunismen, fordi Microsoft er en mastodontisk og bureaukratisk institution, som har udslettet sin egen interne innovationskraft. Og Microsofts produkter afspejler firmaet bag - de bliver langsommere og langsommere, mere og mere virusbefængte, og det er stadigvæk næsten umuligt at installere en printer.

Iscenesættelsen af Apples produkter er overdreven og selvhøjtidelig, næsten som var den tegnet og fortalt af nazisternes instruktør-darling Leni Riefenstahl. De kraftige, omhyggeligt udformede helt sorte (også indeni) eller helt hvide æsker, som produkterne kommer i, ligner en blanding af gotiske ligkister og magtfulde monolitter, bygget til at imponere og skabe ærefrygt - og ikke blot beskytte en tilfældig elektronisk dims under transport

Apple leverer en æstetisk og kraftfuld modsætning til Microsofts apparatjikker. Når man marcherer i Apples kult, bærer man ikke armbind, skrårem og lange, blankpolerede støvler, men man bærer rundt på gadgets i børstet stål, pakket ind i Vibskov-designede computersleeves. Man har måske givet afkald på enkelte friheder - såsom fri adgang til musik eller flashbaserede websider - men man er i hvert fald ikke en Microslave, der dagen lang sidder grå og forstenet foran et kedeligt Excel-ark.

3. Apple er fascineret af teknologien - for teknologiens egen skyld
Apple lancerede oprindelig deres Macintosh som et produkt, der var henvendt til almindelige mennesker, som ikke forstod sig på teknologi. Det nye "what you see is what you get"-interface var revolutionerede, fordi man ikke længere skulle kunne tale som en computer for at kunne bruge en computer.

I dag er tingene på besynderlig vis vendt på hovedet. De fleste ikke-Apple-brugere er folk, der anvender computere uden at tænke over, at det er en computer. De bruger Word, Excel, Facebook, Google og så videre uden at tænke over, at de anvender en maskine. Apple-brugerne derimod er hele tiden optaget af deres maskine, deres apps og deres gadgets. Apple-brugerne vil ustandselig fremvise den nye ting, de har lavet på deres maskine eller den nye app, de har downloadet. Apple-brugeren er simpelthen langt mere techno-fascinerede end den almindelige computerbruger.

Apple er teknologi for teknologiens skyld. Tænd for Mac-skrivebordet og nyd det. Det er en verden i sig selv

Sammenlign med fascismen og futurismen, som tilbad teknologien. Hvor teknologien i andre ideologier er et middel til et mål, er teknologien for fascismen og Apple-kulten en målsætning i sig selv. Når folk har investeret i et nyt Apple-produkt, hører man sjældent argumenter om, hvad de skal bruge deres nye iPhone eller iPad til. Men derimod om teknologien, interfacet og oplevelsen ved at eje og bruge selve produktet.

Selvfølgelig er Apples produkter fantastisk nyttige, og folk ville nok ikke købe dem, hvis de ikke også havde et eller andet formål med det, men det er alligevel tankevækkende, at mange millioner mennesker har valgt at købe en telefon, som i bund og grund fungerer ret skidt som - telefon.

4. Apples leder tilbedes - som en Führer
Steve Jobs er som fører for Apple-kulten præcis det, som alle totalitære ideologier har brug for. En person, der kan personificere værdierne i kulten, og en person der roligt, klart og overbevisende kan understøtte os alle i vores tro på, at der altid kommer et nyt og bedre Apple-produkt, som bliver endnu mere "fantastic" og "amazing" end det foregående.

Apples karismatiske folkeforfører Steve Jobs under en af sine produktpræsentationer, sat op som politisk tale

Steve Jobs er naturligvis ikke et antisemitisk, krigerisk eller voldeligt menneske. Men han er en autokratisk lederskikkelse, som hårdhændet kontrollerer sit domæne og sjældent erkender egne fejl. I en verden, hvor man i stigende grad taler om større gennemsigtighed i virksomhederne, og hvor man ser flere og flere virksomheder eksperimentere succesfuldt med brugerinddragelse og crowdsourcing, skiller Apple og Steve Jobs sig ud ved at holde fast i en meget lukket ledelsesstil.

Hvis det ikke var fordi, at Apple var så utrolig succesfuldt, ville en sådan ledelsesstil blive hængt ud af alverdens managementguruer for at være komplet gammeldags og utidssvarende i den moderne 2.0-økonomi. I stedet hyldes Steve Jobs nu på forsiden af Newsweek, Times og BusinessWeek som den moderne leder, der har formået at skabe et forretningsmæssigt mirakel ud af en halvfalleret virksomhed, der var kommet ud som taber af den første pc-krig.

Amerikanske Mac-brugere giver i dette tv-klip udtryk for, at en verdensrevolution nærmest er lige om hjørnet, takket være Apple

En tredje vej er mulig
Ligesom fascisterne i trediverne ikke var den eneste ideologi, der kæmpede om magten, så er Apple heldigvis langt fra at have en dominerende position -undtaget markedet for musikafspillere. Apple er stadig oppe imod deres gamle fjende Microsoft. Men endnu vigtigere: Google skaber i stigende grad modvægt mod Apples totalitære og lukkede ideologi. Man kan meget vel påpege, at Google selv begynder at udvise tegn på magtarrogance, men i sin grundlæggende ideologi er Google den diametrale modsætning til Apple, fordi Google har bygget hele sin succes på frihed, åbenhed og tilgængelighed. Foruden et stærkt element af kaos.

Ligesom Anden Verdenskrig var skuepladsen for et opgør mellem tre ideologier - kommunismen, fascismen og den vestlige liberalisme - ser vi i dag et opgør mellem de tre digitale ideologier kendetegnet ved Microsofts bureaukratisme, Apples fascisme og Googles open-sourcisme. Alle tre ideologier har mulige svar på, hvordan vi skal organisere vores fremtid i den digitale verden. Men hvem der vinder krigen, og om der overhovedet bliver en entydig vinder af krigen, kommer der til at gå mange år, før vi får afgjort.