Minder ordet lykkepiller for meget om fjolletobak?

 

Den antidepressive medicin er, siden den kom på markedet, blevet mistænkt for i nogle tilfælde at sørge for, at patienterne får det ”bedre end godt”, som psykiateren Peter Kramer skriver i ”Listening to Prozac”. Men det ér altså medicin og ikke stoffer, der er tale om.

 

Hvad er der galt med ”lykkepiller”?

”Det modsatte af depression er ikke lykke, men vitalitet og livsmod.” Sådan skriver den amerikanske journalist Andrew Solomon, der selv har lidt af voldsomme depressioner, i sin bog ”Helvedes malstrøm”. Og det er lige præcis det, der er galt med ordet lykkepiller. Det promoverer en idé om, at hvis man ikke er deprimeret, så er man lykkelig. Men at være deprimeret eller angst handler ikke om, at man bare ikke er på toppen. Det handler om, at man ligger og skraber nede på bunden. Diagnosen depression bliver nogle gange stillet for hurtigt og for overfladisk rundt omkring hos lægerne. Den tidligere formand for de Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, har sagt, at antidepressiv medicin bliver udskrevet som en nødløsning, og at det er blevet meget udbredt at have en depression. Men det ændrer ikke på, at ideen om, at man tager antidepressiv medicin for at blive lykkelig, for de fleste er meget svær at genkende. Man tager antidepressiv medicin for at blive rask – eller i det mindste raskere.

 

Bivirkninger er ikke lykken

Når lykkepiller er sådan et dårligt ord, er det også fordi, det langt fra er rosenrødt at tage medicinen. Den virker langt fra for alle – til gengæld er der et hav af bivirkninger. Og som patient er det frustrerende hele tiden at høre sin medicin omtalt som lykkepiller, for særlig lykkeligt er det altså ikke at miste sin sexlyst, tage 20 kg på eller prøve præparat efter præparat, uden at det har nogen effekt. Eller måske at være en af dem, der oplever at blive aggressiv eller selvmordstruet af at tage medicinen. Selv hvis medicinen virker uden bivirkninger, er den langt fra nogen lykkegaranti. Men er det overhovedet et problem, at vi for nemheds skyld bruger et ord, der er kort og fængende, hvis alle forstår, hvad vi snakker om? Ja, det er et stort problem, for det forstærker den usikkerhed, der for patienterne er forbundet med antidepressiv medicin. Og med ordet lykkepiller går vi journalister faktisk også medicinalindustriens ærinde, fordi ordet understøtter ideen om, at medicinen er nem at tage og gør en lykkelig.

 

I aviserne siden 1957

Jeg har egentlig altid troet, at lykkepiller var et ret nyt ord, som vi havde fundet på for at beskrive det moderne menneskes flugt fra problemerne og fra en alt for travl hverdag. Men faktisk er det blevet brugt i hvert fald siden 1957, hvor der den 24. oktober stod i Information: ”Saadan begyndte det størst anlagte forsøg, der herhjemme er udført for at klarlægge, hvad der er realitet og hvad indbildning, naar patienters tilstand bedres efter brug af de piller, der populært kaldes ”lykkepiller”, men som i virkeligheden hedder Restenil”. I artiklen bliver ordet brugt om beroligende medicin, men i dag bliver det som regel brugt om de andre nyere antidepressive midler, der har været på markedet siden slutningen af 1980’erne. Prozac er det mest kendte af dem, og herhjemme er det især Zoloft og Citalopram, man kender. De nyere midler udgør mindst 85 procent af forbruget af antidepressiv medicin i Danmark.

 

Vi vil ikke skrive lykkepiller, men …

Ordet lykkepiller har stået i Retskrivningsordbogen siden 2001, og det er siden starten af 1990’erne blevet brugt i over 10.000 danske mediehistorier. Og det har især været meget populært siden 2000. Lykkepiller optræder som autoriseret term i alt fra erhvervsnyheder i Børsen om ”Lundbecks markedsføring af den nye lykkepille, Cipralex” til overskrifter i Ekstra Bladet som ”Lægeformand slår alarm: 460.000 danskere på lykkepiller”.

 

En enkel søgning på ordet "lykkepille" på Google giver 230.000 resultater

 

Allerede for ti år siden besluttede flere medier at droppe ordet lykkepiller. Men det kræver ikke mange klik på Google og Infomedia at finde ud af, at det stadig optræder hyppigt i avisernes spalter. En af forklaringerne er, at ordet er godt at bruge i rubrikker, fordi det er kort. En anden er, at det bliver brugt, når en kilde selv siger det, eller når artiklen er direkte citeret fra et andet medie.

 

Trendy medicin

Men det er langt fra bare mediernes skyld, at medicin mod alvorlige sygdomme er endt med sådan et fjollet mærkat. Det er ret nærliggende at mistænke medicinen for at være noget, man uden særlig mange overvejelser tager for at blive glad i en fart, når det bliver udskrevet til så mange. For den enkelte føles det sjældent som nogen nem løsning at tage medicin, men nogle gange er medicinen det eneste tilbud, der er. Og når så mange af os tager medicinen, kan den godt gå hen og få et useriøst præg. Som den amerikanske forfatter Elizabeth Wurtzel, der fik Prozac som en af de første i verden, skriver i ”Prozac Nation”: Medicinen er blevet trendy.

 

En glad, lille pille

Det er i høj grad også medicinalindustrien, der har været med til at skabe billedet af et quick fix, der er en nem smutvej til lykken. Budskabet i amerikanske tv-reklamer for medicinen er krystalklart: Medicinen forvandler sorte skyer til solskin og triste tanker til smil. I en klassisk reklame for Zoloft er hovedpersonen en hvid, rund tegneseriefigur, der ligner en pille. I starten sidder den trist under en grå sky. En fortæller siger: ”Du føler dig trist og ensom og kan ikke længere glæde dig over det, der normalt gør dig glad. Det er symptomer på depression, en sygdom, der rammer over 20 millioner amerikanere. Depression er muligvis forbundet med en kemisk ubalance i hjernen, og Zoloft kan hjælpe med at genoprette balancen.” Så vises en tegning af to nerveceller. Små, runde prikker flyver rundt i luften imellem nervecellerne – en forsimplet model af signalstoffet serotonin, der finder vej til de rigtige steder i hjernen. Efter tegningen af nervecellerne kommer pillen igen. Nu smiler den og hopper glad af sted, mens skyen over den opløses.

 

 

Budskabet i amerikanske tv-reklamer for antidepressiv medicin er krystalklart: Medicinen forvandler sorte skyer til solskin og triste tanker til smil

 

Herhjemme må man ikke reklamere for medicin direkte til forbrugerne, så vi bliver ikke mødt med den glade Zoloft-pille. Men fremstillingen af medicinen i amerikanske reklamer er udtryk for en bestemt opfattelse af medicinen, som også påvirker danske patienter. De medicinalvirksomheder, der står bag reklamerne, er også dem, vi får vores medicin fra.

 

Hvad skal vi så kalde det?

Den tekniske term for den nyere antidepressive medicin er SSRI – det står for selective serotonin reuptake inhibitor eller selektiv serotonin genoptagelseshæmmer på dansk. Jeg har hørt antidepressiv medicin omtalt som ”balancepiller” og ”dæmonpiller” – det sidste fordi de holder dæmonerne væk. I medierne bliver den kaldt ”depressionspiller”, ”depressionsmedicin” og ja, ”de såkaldte lykkepiller”. Den mest brugte betegnelse ud over ”lykkepiller” er ”antidepressiv medicin”. Og det er jo ret langt i en overskrift. ”Depressionsmedicin” er lidt kortere, men altså stadig ikke lige så kort som darlingen, ”lykkepiller”. Og faktisk har ordet lykkepiller én klar fordel. Det siger ikke noget om depression. Og det er jo lidt misvisende, at vi også kalder medicinen for antidepressiv, for den gives også som anti-alt-mulig-andet. Den bliver også brugt i behandlingen af blandt andet angst, bulimi, demens og OCD. Så faktisk kunne vi godt bruge et navn for medicinen, der ikke fokuserede så meget på depression. Men hvad det lige skulle være for et ord, der dækker hele spektret, er ret svært at få øje på. Indtil da er ”antidepressiv medicin” eller ”depressionsmedicin” de mest neutrale og dem, der minder mindst om fjolletobak.

 

Signe Kierkegaard udgiver den 1. oktober bogen ”DET HANDLER IKKE OM LYKKE – Helt tæt på antidepressiv medicin”.