Anne-Mette Cross-promotion

Der gik et gisp igennem salen, da hun kom svansende i sin meget lille og meget lilla sambakjole.



Beskrivelsen stammer fra Se og Hør og gælder Anne-Mette Fogh Rasmussen, 50; arbejdende småbørnspædagog og mor til tre voksne børn. Som vi alle véd, standser hendes titulatur ikke her. Den debuterende danserinde i TV2’s allerbedste sendetid er ydermere kvinden bag rigets på mange måder bedst brandede og mest medieeksponerede mand: statsminister Anders Fogh-Rasmussen.

I samarbejde med en stab af spindoktorer, medierådgivere og med flittig brug af reklamebureau har Anders Fogh kunnet udvikle et personligt brand så stærkt, at det – takket været åbenlyse positive kvaliteter som engagement, overblik og jernvilje – har bevaret sin styrke, trods nærkontakt med de amerikanske neokonservative og deres danske White trash-ekko i form af Pia Kjærsgaard. Hertil kommer aktuelle troværdighedsproblemer i forbindelse med udlændingepolitikken og den økonomiske politik på ejendomsmarkedet.
 
Det er i dette modsætningsfulde univers af møjsommeligt etablerede succeser og mindre sandsynlige katastrofer, at man må forestille sig, at Anders Fogh og hans kampagnestab har følt det som en tiltagende mangel, at landets first lady (efter Hendes Majestæt) ikke i højere grad har været integreret i den store fortælling, som brandet Fogh også repræsenterer.

Selv om Anne-Mette givetvis har haft det afgørende ord, er det svært at forestille hende ’svansende’ sig ind i alles hjerter i den bedste af alle sendetider uden velvillig assistance fra ægtemandens Public Relations-apparat.

Personlig branding handler kort sagt om omverdenens opfattelse af én i den offentlige sfære. Det er i høj grad en opfattelse, det enkelte individ, det enkelte menneske, det enkelte brand har mulighed for at påvirke. Når konsulenter udi disciplinen oftest råder klienter til at perfektionere dét, de i forvejen er bedst til, bunder det i det simple forhold, at det allerede eksisterende forspring og forkærlighed for et bestemt udtryk er langt nemmere at føre til perfektion, end hvis man møjsommeligt skal starte from scratch.

Vi elsker Askepot
Når danskerne elsker at leve sig ind i Anne-Mettes forvandling fra selvudslettende, grå partilederhustru – model Anette Engell – til en frisk tolkning af førstedamerollen, bunder det i, at Anne-Mette er i færd med en nærmest rituel tilintetgørelse af den Askepot-rolle, hun så længe har legemliggjort. Eventyret fortæller om den giftefærdige piges vanskelige overgang fra hjemmet (arnen) til ægtemandens hjem, ligesom det udtrykker almuens drøm om social opstigning.

For Anders Fogh Rasmussen betyder Anne-Mettes lidt sene, og derfor modige og meget rørende selvudvikling, at en vanskelig og frem for alt åben flanke bliver lukket. Han har i sit eget uforlignelige karriereræs haft så travlt med at indtage og befæste de nødvendige positioner for Venstres nuværende hegemoni, at sammenhængskraften med den stille hustru og den hjemlige arne simpelthen er gået fløjten.

Afstanden mellem ægtefællerne har på et tidspunkt været så stor, at det igen åbnede for, at det Anders Fogh"ske brand blev tildelt ret bizarre konnotationer, spændende fra karikaturer af ham i dametøj (i dagbladet Information) til mudderkastning i retning af, at han i virkeligheden er til mænd!


Her stiller Anders og Anne-Mette gladeligt op sammen.
Som et lykkeligt verdenspar og stærkt brand. Vel og mærke med en falsk VL kopi taske. tsk- tsk.


Cross-promotion

For den ambitiøse toppolitiker, for hvem mudderkastning er uundgåeligt, har der ingen vej været tilbage. Ved at tilskynde Anne-Mette til at udleve noget, hun kan li’, nemlig dansen, har Anders Fogh været med til at støtte en udfordring, som Anne-Mette har kunnet magte, og været med til at skabe ny dynamik og sammenhængskraft i deres mangeårige forhold. Fra at være et ikke-brand – Anders Fogh brugte på et tidspunkt noget malplaceret udtrykker ”anti-spin” om Anne-Mette – er hun blevet en ægte måne, som kan levere hans store sol ægte Cross-promotion. Hvilket vil sige, at hendes tilsyneladende uspolerethed nu langt mere synligt udligner den stærkt kalkulerende og beregnende figur, som bliver den dygtige politikers skyggeside. Herudover kommer det forhold, at Venstre med Lene Espersens nye formandsværdighed er i underskud, hvad angår kvindelighed.

På den korte bane er ”Vild med Dans” et sympatisk og modigt træk, som samlet set styrker ægteparret og den funktion, de med hver sit bidrag udøver i offentligheden. På den lange kommunikationsstrategiske bane er der en række farer forbundet med tiltaget. For det første skal Anne-Mette kunne sætte en klar grænse for sin udvikling i retning af offentlighedens ejerskab, så hun ikke overspiller ”prinsessen”. Hun skal med og uden sin berømte ægtefælle kunne leve med sit brand. Også om tyve år. Her er skræmmeeksemplet ikke en Anette Engell, der har udvist stor indlevelse og værdighed, men den tidligt afdøde Anne-Lise af Schaumburg-Lippe (der tilbage i 1990’erne vragede en af Dronningens fjerne slægtninge til fordel for en voldelig porno-producent). For det andet vil også ægteparret Fogh kunne rammes af den lumskhed, som et trend-skifte vil kunne føre med sig.

Med en Barack Obama ved magten i verdens mægtigste demokrati vil Anders Foghs og Pia Kjærsgaards lederskab blive udfordret. I politik betyder nye trends et opgør med alt det, der var populært, og som vi nu pludselig har fået for meget af. I den sammenhæng kan statsministerfruens forbløffende sympatiske figur i ”Vild med Dans” kunne blive tolket som utidig sammenblanding af interesser, eftersom Anders Fogh også er pressens, herunder de statslige tv-kanalers minister.

John de Summer-Brason er kommunikationsrådgiver, underviser i mediefag og er forfatter til bl.a. ”Berømmelsens Anatomi – otte fortællinger om personlig branding’. John er bl.a. tidl. kommunikationsrådgiver for den nuværende udenrigsminister.

Relaterede artikler

Anders Fogh og de blå-grønne - Toppen af de offentlige funktionærer skifter fra grønne mod blå holdninger
12.000 kroner budt for iturevet bog - Et af folketingsvalgets mest omtalte effekter er sat til salg på QXL.dk
Bonderøve: Henrik Dahl om den nye regering - Jeg havde i princippet store forventninger til Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Efter sigende er han en dygtig ø...
Fogh burde takke Brixtofte - Balladen om Peter Brixtofte, der suverænt topper månedens liste, kommer på et perfekt tidspunkt for den borgerlige reger...
100 dage med Anders Fogh - Velforberedt og mediebevidst. Måske for bevidst. Analyse af statsministerens selviscenesættelse de første hundrede dage.
Christiansborg er en landsby - På Christiansborg spiser politikere og journalister ved samme bord. De lever tæt sammen i en gensidig afhængighed og del...
Foghs pressechef bør sanktioneres - Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) pressechef, Michael Kristiansen, skal sanktioneres for ikke at have fortalt san...
Blev hulemanden blød? - Anders Fogh Rasmussen har det med at sætte tingene på plads, når han kommer hjem fra sommerferie. Således også i år. Han...
Conniemania og de kvindelige konservative værdier - K-forum har talt med Connie Hedegaard, som mandag den 2. august blev udnævnt til miljøminister og dermed trådte tilbage ...
Foghs nye strategi - Anders Fogh fik virkelig tanket selvtillid på weekendens landsmøde i Venstre, som var en lang klappekage-fest med et eld...
Demokratiet er for populært - Da Henrik Stampe Lund og Peter Mogensen midt i en hed valgkamp udgav bogen ’Det populære demokrati. Et opgør med populis...
Far Fogh og den indkøbslystne teenagedatter - Den første offentlige debat mellem dansk politiks to statsministeremner bød ikke på noget som helst overraskende. Men An...
Barking up the wrong tree - En velkendt debatteknik er ’barking up the wrong tree’. Det er et vidunderligt udtryk, som på dansk vel bedst oversættes...
Foghs damage control - Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) balancerer på en knivsæg.
Foghs uundgåelige undskyldning - Det, der startede som en pubertær demonstration af pressefrihed er endt på Statsministerens bord som en national krise, ...
Foghs forsonende nytårstale - Ved retorisk analyse af en tale vil man ofte have udbytte af at overveje talens retoriske situation. Dette begreb omfatt...
Hul på bøssemyten om AFR - Den danske filminstruktør Morten Hartz Kaplers er nu kommet på den ”originale” idé - fiktivt - at tage livet af landets ...
Facebook fænomenet - Sidste onsdag løb Anders Fogh rundt om Søerne med 200 af sine 4000 nye Facebook venner. Et tegn blandt mange på, at Face...
Foghs fremtid - Vores statsminister er på vej væk. Fra lille Danmark til en stor international topstilling. Men hvor skal han hen? Alt i...
Venstres politiske brand under Anders Fogh Rasmussen - Specialet beskæftiger sig med Venstre politiske brand under Anders Fogh Rasmussens formandskab i perioden 1998-2008. Spe...
Stjæl Obamas strategi - Dagen efter valget i USA konkurrerede de danske partiledere lige fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard om, hvem der elske...
En rigtig kursusbog - Mads Christian Esbensen og Bo Bredsgaard Lund har smidt en vægtig sag på bordet for dyrkere og iagttagere af politisk ko...
Ægtefællekortet - Blot fem dage efter, at Fogh havde holdt sin nytårstale i 2007 skete der et uventet stilskifte hos regeringens førsteman...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

53 JOB

PR- OG PRESSEKONSULENT

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.