Hvad sker der, når intet sker?

”Ingenting”, siger du nogle gange, når folk spørger, hvad du laver, men det er jo egentlig løgn. To etnologer har skrevet en bog om, hvad der sker, når intet sker.
I denne indsigtsfulde og banebrydende bog om "at gøre ingenting", tager Billy Ehn og Orvar Löfgren os med på en fascinerende rundtur i, hvad der sker, når der absolut intet sker
 
”Ingen har gjort mig fortræd!” råber kyklopen Polyfemos til sine venner, efter at han har fået stukket sit eneste øje ud. Nogen har altså gjort ham fortræd, og gerningsmanden er helten Odysseus, som har været så snu at svare ”Ingen”, da Polyfemos spørger til hans navn. Med sin løgn har Odysseus gjort sig usynlig og kan dermed stikke af til sit skib. ”Ingenting”, siger du nogle gange, når folk spørger, hvad du laver, og det er jo også løgn.
 
Hvad sker der, når intet sker?
Etnologerne Orvar Löfgren og Billy Ehn har i længere tid arbejdet med den kulturhistorie, der analyserer dette mærkelige område, som både er ekstremt tæt på os og samtidig næsten usynligt. Som professor ved Umeå har Ehn studeret pausen, det flygtiges kultur, kunstpraksis og selv-etnografi, og Löfgren har som (netop afgået) professor i Lund blandt mange andre ting studeret, hvordan vi venter, dagdrømmer og lader os transportere i en stille togkupé. Disse studier blev i 2010 omsat i bogen "The Secret World of Doing Nothing”, som er en lille, let og dyb bog, som gør det usynlige liv synligt.
 
”Ingenting”, siger du nogle gange, når folk spørger, hvad du laver, men det er jo egentlig løgn
 
Små spil og halvdrømme
Vi kender det: Bagerst i supermarkedet ser vi en kunde med en stopfyldt vogn, der måske når den eneste åbne kasse før os. Men måske kan vi nå at komme først. Kroppen rykker frem, der væltes smør, gulerødder og havregryn ned i vognen, man glider som en haj forbi en tvivlende husmor og redder sig ind foran den stopfyldte vogn for med et lille smil at lægge varerne på båndet. Verdens mindste sejr er vundet. To minutter senere er det glemt, og måske blev det aldrig bemærket. Hvad skete der lige der?
 
Det er de små spil, halvdrømme og næsten-bevidste oplevelser, der interesserer Ehn og Löfgren. De kalder det non-events, altså ikke-begivenheder. Hændelser så ordinære, at de er sunket ned i hverdagslivets næsten bundløse hul af vaner og førbevidste handlemønstre, som vi fylder vores liv med. Bogen er ført i et legende, cool sprog, hvor idiosynkrasier kastes ind for senere at splittes ad og føre til nye sprogbilleder. Stadigvæk holdes læseren fast i nysgerrighed: Hvad er pointen med alle disse kulturelle ligegyldigheder?
 
Kultur er vaner
Vaner er grundlaget for vores kultur. Som tidligere kulturminister Hartvig Frisch sagde, er kultur vaner. De følger os gennem historien. Uden dem som ”støttekorset”, med Ehn og Löfgrens ord, ville vi ikke kunne håndtere arbejdspladsen, parforholdet eller vores tiltagende liv i sociale medier. Samtidig er de som en ”spændetrøje”, når vi som senmoderne subjekter vil tænke ud af boksen og være innovative. Var det Oscar Wilde, der sagde ”of all enemies, habit is my worst”? Det ville i hvert fald passe godt her. Ehn og Löfgren tager vanen som et helt centralt og overset tema for studiet af den moderne kultur og holder den frem i lyset i myriader af underlige og smukke historier.
 
En japansk husmor bliver fanget i familiens trummerum i en sådan grad, at hun udvikler et natligt univers med romaner og chokolade. En ung, charmerende fyr får psykiske problemer og trækker sig tilbage til sære mønstre af tvangshandlinger. En forfatter søger til et sommerhus, men skriveblokeringen fortsætter, indtil hun tilegner sig huset ved at opfinde rutiner. Der er ingen nemme konklusioner i bogens mange, præcise eksempler fra litteratur til psykiatri, og ingen Grand Theory til at forklare ikke-begivenheden. Men pointen kommer.
 
Et afsnit om Familien Gilbreth vender bøtten. Frank Gilbreth var en af industrialismens herostratisk anerkendte rationaliseringseksperter. Med sin kone som sparringspartner effektiviserede han alt omkring sig, ikke mindst familielivet, og eksperimenterede med at undervise børnene i fransk fra en fonograf, mens de børstede tænder. Ehn og Löfgrens pointe er her, at Gilbreth gør det samme som kulturforskerne selv, altså analyserer vaner, men han tager måske en anden konsekvens af sine resultater. På den måde får forfatterparret drejet perspektivet og diskret inkluderet sig selv som mulige (forsknings)objekter for Gilbreth eller – da de for eksempel begynder at vise sig på de nordiske universiteters ledelsesgange – nye inkarnationer af ham. Bunker af mikroeksempler kommer i luften, og hvis det sluttede her, ville bogen være et smukt og kuriøst essay. Sådan forholder det sig heldigvis ikke.
 
Vaner er i dag usynlige på mindst tre måder
Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med det, vi ikke engang gider at huske til daglig? På typisk Löfgren-maner bliver pointen serveret som dessert i kapitlet ”Backyards of Modernity”: Vaner er i dag usynlige på mindst tre måder: 1) Vi glemmer og fortrænger dem i vores hverdag, selv om de er en grundbetingelse for vores kulturelle overlevelse. 2) Som et spejl af denne glemsel er kilder og forskning fragmenteret  og 3) Vi tror, vi har forladt dem i vores rejse ind i moderniteten.
 
Vi glemmer og fortrænger vaner i hverdagen, selv om de er en grundbetingelse for vores kulturelle overlevelse
 
Den sidste pointe er mest interessant. Vi tror, at vi ved at blive moderne har skabt et samfund i konstant forandring, hvor kreativitet og omstilling gør vores fortidige kompetencer – husflid, hjemmehåndværk, at dyrke jorden – overflødige. Vi har aflært os vores førmoderne evner og håndelag. Vores nye opgave er at være medier for stadig accelererende forandringer og bevægelser.
 
Måske, siger Ehn og Löfgren. Men vi har også tillært os nye kompetencer og vaner. At nå kassedamen først, at vente i en lufthavn. At lave en blog. For at forstå vores egen kultur må vi derfor finde ud af, hvad disse kaskader af ikke-begivenheder handler om. Og her er Ehn og Löfgrens bog en uovertruffen ouverture.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job