Det er en god lærebog, som jeg har valgt at skrive om, fordi det er godt at have fået en introduktion til organisationskommunikation på dansk med den helhedsorientering, der er tale om, og fordi mange andre end CBS-studerende kan have glæde af at læse den og have den stående på reolen til repetition af noget af den viden, der måtte være kommet nederst i bunken.

Bogen arbejder i de fire felter, der dannes af kommunikation - kultur og organisation - omverden. Hovedindholdet er en kort og præcis præsentation – med et selvstændigt og kritisk touch – af kommunikations- og medieteorien og dens begrebsapparat og af organisationsteorien, organisationers kommunikation, organisationskultur og organisationers sociale ansvar og etik – og som rosinen i pølseenden en præsentation af integreret kommunikation. Det er forfatternes ambition at forbinde teori og organisatorisk virkelighed, og bogen har mange praktiske øvelser, eksempler og cases.

Bogen præsenterer kompetent teorier, modeller, skoler og begrebsapparater. I afsnittet om kommunikationsteori kan læseren repetere Shannon & Weaver, Laswell, AIDA, Wärnetyd, Peirce, Saussure i korte sammendrag og se en god sammenskrivning af en lang række forfattere i et afsnit om kommunikation som social interaktion.

Bogen overlader det til en underviser (eller til læserens erfaringer) at forklare, hvorfor man skal kende disse forfattere, hvilke modeller der er gode, anvendelige, aktuelle, og hvilke der ikke er – og hvorfor det er sådan. Fremstillingen sondrer mellem kommunikations- og medieteori. "Kommunikations-teorien" præsenteres i form af en kort version af tænkningen omkring massesamfund og -kommunikation. Forfatterne kalder "two-step-flow-teorien", "uses and gratifactions" og "receptionsforskningen" for medieteori og præsenterer medieforskningens teoretiske paradigmer som "strukturfunktionalisme" og "kritisk teori". Retorikken indgår i et lidt tyndt afsnit om troværdighed.

Fremstillingen er god, præcis, til at forstå og velegnet, hvis der lige er noget, man skal have genopfrisket. Men jeg savner igen vejledning fra forfatternes side. Hvorfor skal jeg læse det? Hvad er godt, skidt, forældet, praktisk anvendeligt i dag?

Nye læsere er velkomne

For en læser, der aldrig har fået organisationsteorien under huden, er kapitel 3 om organisationsteori lidt af et fund. Det er let at læse, og nu har jeg i hvert fald på et vist niveau fået forståelse af, hvad folk taler om, når de siger fx systemteori, Scott, Taylor, maskinmetafor, Marx, Durkheim, Fayols administrationsteori, Webers bureaukratimodel, Human Relations-skolen, systemteori, kybernetik, Luhmann , kontingensteorien, Mintzbergs organisationstyper, værdibaseret ledelse, matrixorganisation, netværksorganisation. Og faktisk en del mere.

Det er en guldgrube for alle os, der hører og læser en masse begreber, navne og betegnelser, vi ikke lige har styr på. Men forfatterne er heller ikke her indstillede på at hjælpe mig med at forstå, hvorfor jeg skal kende til alle disse skoler, teorier og forfattere, eller hvem der kan bruges til hvad hvornår. Bogens formål er formodentlig først og fremmest i den valgte gode ramme at præsentere, men den manglende forfatterhånd er nok hovedårsag til, at jeg i kapitel 4 om kommunikationen i organisationen ikke får så meget ud af fx sondringen mellem kommunikationsformer, genrer og kommunikationsveje. Det er nok heller ikke uvæsentligt, at jeg ikke mener, den grundlæggende forståelse af kommunikation har brug for de mange sondringer, som ikke kun dette kapitel, men hele bogen er struktureret efter.

Forskellige mål med kommunikationen
Det er ikke forskellige kategorier af kommunikation, der skaber grupper og fællesskab ved "samling" og ved at "adskille fra andre". Det er kommunikation, der anvender forskellige midler og har forskelligt budskab. Der er ingen grund til at skelne mellem opgaverelateret, vedligeholdende og innovationsrelateret kommunikation. Der er tale om forskellige mål med den strategiske kommunikation.

Afsnittet om den eksterne kommunikation indledes med en rigtig god gennemgang af "interessentteorien" efterfulgt af de traditionelle sondringer, her mellem "public relations", "propaganda" og Grunig og Hunts "informationsudbredelse". Alt sammen på en måde, der er rigtig godt til grundlæggende indførelse eller repetition. Og, ok, de studerende skal nok lære det, men hvorfor og til hvad?

Til både repetition og indførelse vil de fleste også have glæde af kapitel 5 om organisationskultur og afsnittene om kultur, identitet, image og branding. Jeg bemærker specielt fremhævelsen af det lidet givende i at tale om image i bestemt form ental, sammen med en glimrende repetition af Hatch og Schultzs arbejde med de nævnte fænomener. Forfatterne er endnu mere nærværende i afsnittet om branding, hvor der nok er tale om en kortfattet traditionel fremstilling, men også om en klar fremstilling af, at der er tale om et tvetydigt og omstridt begreb.

Kapitel 7 er en god, kortfattet indføring i "integreret kommunikation". Ledetråden er den kompleksitet, der ligger i fremkomsten af nye medier og kommunikationsformer og organisationernes svar på denne kompleksitet, men kun med udgangspunkt i den informationsteknologiske dimension.

Utydelig slutning

Der er i denne sammenhæng godt skrevne afsnit om "mediekonvergens" og "flerfunktionalitet". For min skyld måtte det gerne være gjort mere klart, at fænomenet mediekonvergens forstået som formidling af samme budskab gennem flere forskellige medier i den grad ikke er et nyt fænomen. Og det er synd, at den gamle sag, at et budskab skal kunne kommunikeres gennem flere medier, får eget navn (flerfunktionalitet) og fremstilles, som om det er noget nyt. Kapitlet rundes af med en god, kritisk fremstilling af fænomenet integreret kommunikation.

Sine Nørholm Just, Elisabeth Halsskov Jensen, Anette Grønning og Henrik Merkelsen: Organisation og omverden. Grundbog i organisationskommunikation. Forlaget Samfundslitteratur, 304 sider, 328 kr. Udkom 1.03.07.