Anmeldelse af tv-serien Sherlock
SHERLOCK LEVER – i bedste velgående

I årets første uger har DR3 sendt tredje sæson af den BBC-producerede tv-serie Sherlock. Serien har gået sin sejrsgang over det meste af verden, alene de engelske seertal den 1. januar overskred 9.2 millioner see-re. Hemmeligheden bag succesen er en kombination af velskrevne manuskripter, der mikser humor og alvor, sammenhæng mellem form og indhold, et raffineret intertekstuelt spil, høj produktionsværdi – og ikke mindst en række skuespillerpræstationer ud over det sædvanlige. Derudover har BBC anvendt en interessant tværmedial strategi, der involverer forskellige digitale tiltag.
De seneste år har der ikke ligefrem manglet film eller tv-serier baseret på Arthur Conan Doyles historier om Sherlock Holmes og Dr. Watson. Britiske Guy Ritchie har instrueret to film, ”Sherlock Holmes” (2009) og ”Sherlock Holmes 2: Skyggespillet” (2011). Den amerikanske tv-serie Elementary skildrer en nutidig Sherlocks gøren og laden i New York, efter at hovedpersonen har været igennem et rehabiliteringsforløb oven på et massivt stofforbrug. Dr. Watson er en kvindelig, asiatisk læge, der er hyret af Sherlocks far til at hjælpe sønnen med at finde fodfæste. I Elementary er det ikke ligefrem en sympatisk Holmes, der portrætteres, men derimod en detektiv, som primært accepteres af omgivelserne på grund af hans uovertrufne evne ud i deduktionens kunst. Derfor bærer karaktererne over med, at han på det nærmeste griber til selvtægt og stort set sviner alle omkring ham til, når han synliggør sin foragt over sine medmenneskers manglende intelligens. 
 
Den BBC-producerede tv-serie Sherlock har fået enorm succes verden over på trods af utallige film og serier med den velkendte detektiv i hovedrollen, der har set dagens lys de seneste par år. Foto: http://www.bbc.co.uk
 
BBC indsætter også verdens eneste rådgivende detektiv i en nutidig ramme, og selv om Elementary bestemt har sine kvaliteter, er den britiske public service-stations Sherlock nok den, man husker og genser med tiden. Sherlock er udviklet og skrevet af to erfarne britiske manuskriptforfattere, Steven Moffat og Mark Gatiss (sidstnævnte spiller også Sherlocks storebror, Mycroft Holmes, i serien). De to herrer har været involverede i Dr. Who, som med forskellige inkarnationer af den tidsrejsende doktor netop har fejret 50 års jubilæum. Dr. Who er en institution i England, og seriens lange levetid skyldes nok mest af alt en tradition blandt de britiske tv-seere, frem for at der ligefrem er tale om nyskabende og interessant fjernsyn. Det er noget andet med Sherlock. Benedict Cumberbatch, kendt for blandt andet ”Star Treck: Into Darkness” og ”The Fifth Estate”, ikke blot ligner og spiller titelrollen med overlegen sikkerhed og autoritet, sammenspillet mellem ham og Martin Freeman som Watson er også i top. Derudover tager serien sig godt ud, hvilket skyldes en kombination af meget dygtige filmfotografer samt udviklingen inden for tv-kameraer, der for alvor har gjort det muligt at få tv-serier til at ligne en million.    
 
Den amerikanske tv-serie Elementary er den første til at skildre en nutidig Sherlock Holmes, der efter et gedigent stofmisbrug har været igennem et rehabiliteringsforløb. Dr. Watson er ligeledes for første gang spillet af en asiatisk kvinde
 
Form og indhold spiller sammen
Sherlock har gået sin sejrsgang over hele verden. Der er fart over feltet, og serien virker frisk og dejligt befriende i sin tilgang til en af krimilitteraturens ikonografiske figurer. Form og indhold går op i en højere enhed, og der er lagt mange ressourcer i produktionen af de ni afsnit, der til dato er indspillede.

Når Sherlock møder en person eller træder ind i et rum, screener han lynhurtigt alle relevante data. Det er lige fra antal børn, muligt husdyrhold, arbejdsforhold og eventuelle muligheder for fysisk overvindelse. Sherlocks deduktioner skildres med tekst omkring de analyserede personer og mimer på sæt og vis måden, som computere lagrer og henter data på – hvilket igen minder om måden, hvorpå vi selv anvender kognitive skemaer til at forstå verden. Sherlock er bevidst om, at den menneskelige hjerne – præcis som computere – har begrænset lagerplads, og derfor spilder han ikke unødig lagerplads på ligegyldige informationer, som hvorvidt solen bevæger sig rundt om jorden eller vice versa. Afsnittet ”De 3’s tegn” er helliget Watsons bryllup med Mary Morstan – der i øvrigt spilles af Amanda Abbington, som er Martin Freemans partner i virkeligheden. Afsnittet er bygget op omkring Sherlocks forlovertale, hvis indhold illustreres i en række flashbacks. Et af de sjovere tilbageblik er Sherlocks og Watsons polterabend, der er en pubcrawl, hvor de to venner besøger pubber i områder, hvor de har opklaret mordmysterier. For at sikre at den glade aften ikke løber af sporet, laver Sherlock en nøje tilrettelagt afmåling af, hvor meget alkohol de må indtage – hvilket fører til, at Sherlock tager måletuber med og beder om at få skænket præcis 443 millimeter øl. Naturligvis går det galt, og de to dejser om klokken 21.30 på Baker Street 221B. Da de senere på aftenen får en kunde, forsøger Sherlock forgæves at holde sig oprejst. Hans ellers skarpe analytiske evner illustreres blandt andet ved, at teksten ved kortlægningen af stedet for forbrydelsen er uskarp, og de enkelte bogstaver overlapper hinanden. Tal lige om et kognitivt system breakdown
 
Afsnittet ”De 3’s tegn” er centreret om Sherlocks forlovelsestale til Watsons og Mary Morstans bryllup. Foto: http://www.bbc.co.uk
 
Da Sherlock, stærkt hjulpet af Watsons blog, oplever sine 15 minutters berømmelse, sørger klipning og håndholdte kamerabevægelser for, at seerne tager del i berømmelsens karruseltur. Og når Sherlock iklæder sig sin karakteristiske hat i forsøget på at skjule sig for paparazzierne, er det blot ét af de mange humoristisk tvistede omskrivninger af Holmes-universet. Hatten falder i den grad ved siden af hans ellers elegante fremtoning, der består af Dolce & Gabbana-skjorter, Spencer & Hart-jakkesæt og frakken fra Belstaff – jo, den gode Sherlock har også dannet mode.
 
Intertekstuelt spil
En af de store udfordringer ved at filmatisere Sherlock Holmes er, at man skal tilgodese de mange, der dyrker Doyles fortællinger ud i det ekstreme. Serien skal således være interessant for kendere såvel som novicer, hvilket sikres ved hjælp af intertekstuelle virkemidler. Der er masser af hints til andre Holmes-fortællinger, gentagelser af dialoger eller indholdet af breve i de oprindelige fortællinger, der i den moderne udgave konverteres til sms-beskeder, blogindlæg eller e-mails. Eller som det er tilfældet i afsnittet ”Skandalen i Belgravia”, hvor besøgstælleren på Watsons blog fryser på 1895, et tal uden betydning for plottet, men derimod en reference til det for Sherlock-kendere afgørende årstal 1895, hvor Doyle i første omgang tog livet af sin detektiv. Tallet forudgriber, at Sherlock Holmes tilsyneladende omkommer i anden sæson. Det er karakteristisk for Holmes-fortællingerne, at Doyle ikke brugte mange kræfter på at sikre sammenhæng, og når Mrs. Hudsons refererer til sin nabo, Mrs. Turner, er det et hint om, at Doyle netop ikke var helt skarp på kontinuitet i sine historier, da Sherlocks vært skiftede navn undervejs i fortællingerne.
Gennem hele serien indarbejder manuskriptforfatterne løbende elementer fra den samlede Holmes-ouevre. For os almindeligt dødelige går mange af disse ubemærket forbi, mens hardcore Holmes-entusiaster inviteres til et metafiktivt spil med mange niveauer.
 
Ekstra universer  
At sætte Holmes-historierne ind i en moderne kontekst kræver naturligvis opdateringer af plottene. En af Doyles mest berømte fortællinger er ”Baskervilles Hund”, og i serien er Baskerville et tophemmeligt militært forskningsanlæg. H.O.U.N.D. er ikke et uhyre, der skræmmer folk ude på heden, men derimod kodenavnet på et amerikansk militærprojekt om kemiske våben, der løb af sporet. På samme måde som Doyle integrerede datidens nyeste teknologier og videnskabelige landvindinger i fortællingerne, er det kun naturligt, at smartphones, nettet og andre tidssvarende elementer indgår som en del af plottet i de nye fortællinger.     
 
Watsons blog er en vigtig del af Sherlock-serien, men det stopper ikke her. Der er ligeledes etableret en rigtig hjemmeside, The Blog of Dr. John Watson, der ikke blot indeholder Watsons beskrivelser af de sager, som Sherlock opklarer, men ligeledes har blogindlæg af Sherlock, husholdersken og andre fra persongalleriet.  
 
Folkene bag Sherlock har lavet et ekstra univers ved at etablere hjemmesiden http://www.johnwatsonblog.co.uk/, som indeholder Dr. Watsons beskrivelser af opklarede sager, blogindlæg af Sherlock og andre fra persongalleriet 
 
Sherlock har sin egen hjemmeside, The Science of Deduction, hvor man kan teste egne evner ud i deduktionen, mens Molly Hooper, der er håbløst forelsket i Sherlock, fører en online dagbog, hvor hun giver udtryk for sine tanker. Fiktionen træder ud af tv-skærmen og overføres til en tablet, smartphone eller computerskærm, og der er skabt en tværmedial oplevelse, der tilføjer mange nye aspekter til historierne. Generelt har BBC været gode til at skabe hype omkring serien på hjemmesider og på sociale medier, senest ved løbende at lægge trailer-teasers ud fra de nye afsnit, ligesom de inden premieren på tredje sæson postede et billede af en ligkistevogn, hvor blomsterne på kisten ganske enkelt danner SHERLOCK 01 01 14. Det henviser til, at Sherlock genopstår fra de døde i sæson tre, hvor man i første afsnit igen indarbejder den virkelige hype, som serien har afstedkommet på diverse internetfora. Da BBC sendte tredje og sidste afsnit af Sherlock den 12. Januar, sad de to manusforfattere klar en live Q&A-spørgerunde. Der er virkelig meget at lære for kommende tv-producenter i hele denne tværmediale strategi.
 
Siden anden sæson sluttede med Sherlocks tilsyneladende dødsfald, har der været masser af teorier fremme på internettet, der forsøger at forklare, hvordan Sherlock overlevede sit tilsyneladende dødsbringende fald. En genistreg er, at forfatterne giver tre forskellige versioner af hændelsen, hvoraf i hvert fald to er direkte illustrationer af de teorier, som fans har fremlagt på nettet.  
Er det så udtryk for, at fansene – med Umberto Ecos ord – bliver medproducenter af Sherlock, hvor deres ideer bliver indarbejdet. Eller er relationen mellem fans og manuskriptforfatterne udelukkende en leg fra Sherlocks bagmænds side? Det spørgsmål stiller Devon Maloney i ”Sherlock Isn’t the Fan-Friendly Show You Think It Is, der er publiceret på Wired
 
I artiklen citerer Maloney Katherine Larsen, der sammen med Lynn S. Zubernis har skrevet “Fangasm: Supernatural Fangirls”, for at sige: “Der er en virkelig forskel mellem en fan-producent relation, hvor du ser fundamentale ændringer (…) på grund af fansene og fan service”, hvor sidstnævnte mest er en pseudoinvolvering af fans. Hun mener, at producenterne ikke længere kan undgå at forholde sig til, hvordan fans reagerer, men skelner mellem en reel interesse fra producenters side til at indgå i en dialog med fans for at udvikle kulturprodukter, eller om de mest af alt er interesserede i at lade som om – blot for at sikre seertal? Hun mener, at Sherlocks bagmænd for at falde i den sidste grøft. Men omvendt kan man ligeledes argumentere for, at det ville være underligt, hvis Gatiss og Moffat baserede Sherlocks genopstandelse på de mere eller mindre vilde teorier, nettet har bragt. Netop ved at indarbejde teorierne som teorier i fiktionen anerkender de – muligvis med et britisk smil på læben – at fans har brudt deres hjerner gennem de sidste to år. Selv i Umberto Ecos åbne værker bliver man ledet!  
 
Et overintelligent barn
Den Holmes, der skildres i Sherlock, virker oftest som en overintelligent, lille barn, der primært tænker på sig selv. Det er ligegyldigt om jorden drejer rundt om solen eller vice versa, her er der kun plads til, hvordan Holmes har det, og den viden, der er plads til, er organiseret efter de vildeste lean-principper. I sæson tre genopstår Sherlock fra de døde – lige bortset fra, at han ikke har været død! – og efter to år planlægger han at vende tilbage til Baker Street og genoptage kontakten til sin gamle bofælle. Mycroft fortæller, at Watson er kommet videre med sit liv, hvortil den rådgivende detektiv med vanlig arrogance proklamerer ”Hvilket liv? Jeg har jo været væk i to år! ”. I afsnittet ”Farlig Leg” keder Sherlock sig så bravt, at han fordriver tiden med at ligge i sin sofa og skyde huller i væggen med en pistol. I ”Skandalen i Belgravia” nægter Sherlock at tage tøj på, da embedsmænd kommer for at føre ham til Buckingham Palace. Sherlock ender med at tage imod sin bror og en topembedsmand i en slåbrok, hvilket bringer reminiscenser om de evindelige diskussioner, man har med ens unger, om at klipklappere ikke er det ideelle fodtøj i januar. I ”De 3’s tegn”, hvor titlen henviser til, at Watson bliver far, afsluttes brylluppet med, at Sherlock fortæller de ventende, at de bliver fantastiske og erfarne forældre, da de jo har øvet sig på ham gennem den seneste tid.
 
Sæson tre skrifter tonen
Anden sæson genoptager tråden fra cliffhangeren fra første sæson, med et show-down mellem Sherlock og ærkeskurken Moriarty. Den spændte situation løsnes af Moriartys mobil, hvor ringetonen ”Staying Alive” af Bee Gees indikerer, at tiden endnu ikke er moden til et exit. Ringetonens betydning styrkes blot af, at Moriarty genopstår i slutningen af tredje sæson – endnu en cliffhanger, som vi så må vente minimum et år på at få løst. Mon ikke internettet i den mellemliggende periode atter vil bugne med diverse teorier om, hvad der egentligt skete på taget mellem Sherlock og Moriarty? 
 
I sæson tre skifter tonen fra afsnit til afsnit. 
 
 
”Den tomme ligvogn” samler i høj grad plottet fra de to foregående sæsoner og kommer som beskrevet også med forklaring(er) på, hvordan Sherlock overlevede faldet. ”De 3’s tegn” er et humoristisk afsnit, hvor tonen, på trods af et gennemgående mordkomplot, er lettere og passende for et bryllupsafsnit. Tonen bliver atter dyster i ”Hans sidste løfte”, hvor Lars Mikkelsen spiller mediemogulen, Charles Augustus Magnussen. Karakterbeskrivelserne udvides både på et humoristisk og alvorligt plan – hvem vidste eksempelvis, at Sherlock er ren dansemus? – mens Watson karakteriseres som en adrenalinsøgende person, der føler sig tiltrukket af død, vold og ødelæggelse. Ikke underligt, at hans kone viser sig at være lejemorder. Sherlocks følelsesmæssige palet udvides, da hans oprigtige følelser for Watson kommer frem. Både Watson og Sherlock fremstilles som selvtægtsmennesker, der ikke går af vejen for at slå ihjel, og Lars Mikkelsens karakter genopstår – i modsætning til Moriarty – næppe i fjerde sæson.     
 
Ud over friskheden, de gode historier, iscenesættelsen og skuespillet er der et dejligt befriende element i Sherlock. Sherlock Holmes virker økonomisk uafhængig, lever efter sine egne regler, arbejder kun med opgaver, han føler, han får personlig tilfredsstillelse ud af – han nægter at gå uden for døren med mindre en sag scorer syv på en ti-punkts interesse-skala. Naturligvis ville verden ikke hænge sammen, hvis vi alle levede efter de regler. Men alligevel! 
 
Danske Lars Mikkelsen spiller skurken Charles Augustus Magnussen i Sherlock-episoden "Hans sidste løfte". Foto: DR
 
Hele det Sherlock-univers, som BBC har produceret, burde være obligatorisk pensum på alle tv-uddannelser og mediestudier – ikke blot som eksempel på, hvordan man udvikler en suveræn tv-serie, men ligeledes som et skoleeksempel på, hvordan man kan anvende internettets muligheder til at skabe dialog med fans og ikke mindst, hvordan man kan skabe ekstra universer. Sherlock lever heldigvis – på mange platforme.
 

Relaterede artikler

Mænd er nogle svin - Det var med blandede røster at 2. sæson af 'True Detective' blev modtaget. En del var skuffede og syntes, at serien var ...

Giv din stemme

18 stemmer
3,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

60 JOB

Kommunikatør

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: 30. september kl. 12.00

Social Media Manager

Frist: 26. september

Kommunikationsrådgiver

Frist: 10. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.