Hverdagsluksus i hellige haller
Ideen om nye torvehaller midt i København var længe en joke. Men nu er drømmen blevet til virkelighed, og København har fået et kulinarisk vartegn i verdensklasse. Det største problem er faktisk den høje kvalitet af både byggeri og butikker i Torvehallerne. For det flotte niveau får folk til at tro, at det er rasende dyrt at handle her. Det er blot ikke tilfældet.
af Joachim Sperling
Når du går fra Ramblaen ind i La Boqueria, som er Barcelonas legendariske marked, er du faktisk et problem. For alt, hvad du køber, er jo en juice og lidt vindruer, mens du beundrer de tørrede skinker og de friske fisk. Dem køber de lokale. Men de kan næsten ikke komme til for dig og alle de andre turister. Og det går ud over salget.
.JPG)
Københavnerne har ikke blot fået nogle haller, men også et sted at samles og sidde. Her kaffedrikning i eftermiddagslys
Københavnske torvehaller for københavnere
Det har Torvehallerne Kbh på Israels Plads lært af. Alle skilte og navne er på dansk, der er ingen engelsk version af websitet, og turistorganisationen Wonderful Copenhagen har fået at vide, at det ikke bliver Torvehallerne, der skal trække flere turister til København. For Torvehallerne er københavnernes.
Det har Torvehallerne Kbh på Israels Plads lært af. Alle skilte og navne er på dansk, der er ingen engelsk version af websitet, og turistorganisationen Wonderful Copenhagen har fået at vide, at det ikke bliver Torvehallerne, der skal trække flere turister til København. For Torvehallerne er københavnernes.
Men turisterne vil næppe holde sig væk, for Torvehallerne Kbh er flottere end både La Boqueria, de stockholmske saluhaller og Harrods Foodhalls. Vi er på niveau med Dean & Deluca i New York, men Torvehallerne vinder alligevel med et mulehår på grund af mangfoldigheden og den fantastiske arkitektur. Torvehallerne Kbh er et levende bevis på, at Danmark er en genfødt fødevarenation, der har taget sig sammen til at vise, hvad vi kan, når kvalitetsbevidste mennesker slår pjalterne sammen.
Hallerne består af to aflange glasbygninger adskilt af en plads til udendørsstader. I hal 1 er der fisk, kød og ost. I hal 2 er der frugt, grønt, kolonial, kager og vin. De to bygninger er prydet med nogle underlige runeagtige illustrationer, og de er måske projektets eneste fejlskud. Inden for er prismærkningen sat i hovedhøjde, så det er tydeligt, hvad tingene koster, selvom kunderne står oven på hinanden.
Seks om dagen fås her. Men Torvehallerne har relativt mindre frugt og grønt end fortidens stader på Israels Plads
Det er ikke så dyrt, som fordommene lader ane
Nogle har fået det indtryk, at Torvehallerne er dyre, men det passer ikke. Priserne er ikke højere end i SuperBest – eksempelvis kan man få prima skinke for 32 kr. for 100 gram hos Aalbæk og i Cofoco Supermarche har man færdigsaucer, frosne pizzaer og andre begavede frostvarer til yderst rimelige priser. Det hele er lagt an på, at københavnerne skal kunne købe deres fødevarer her, og få en langt bedre oplevelse end i de kedsommelige supermarkeder. Torvehallerne har også klogeligt tilvalgt halvtarvelige isboder og lidt for mange kaffebarer. Det er fordi, at kunderne skal kunne komme ind og snuse til stedet uden at blive ruineret, og fordi der også skal være noget til børnene.
Det er fuldkommen malplaceret, som påstået i Politiken, at Torvehallerne skulle være forbeholdt økofascister og spelttyranner. Man laver da ikke et fødevaremarked til 70 mio. kroner på en af byens bedste beliggenheder for at fylde det med Kelloggs Cornflakes, mayonnaise på tube og Stryhns leverpostej. Det kan man købe hos købmanden eller i Aldi. Torvehallerne hylder det autentiske og det ærlige, og det har vi manglet i Danmark indtil nu. Det ville helt almindelige forbrugere da også sætte pris på, hvis ikke de var blevet indoktrineret til at tro på, at det kan lade sig gøre at sælge fem frosne kyllinger til 100 kroner, uden at det er dyrplageri.
Der er virkelig mange søde sager i hal 2. Det trækker børnefamilier til
Der er virkelig mange søde sager i hal 2. Det trækker børnefamilier til
Torvehallerne er rigtigt indrettet med cafeer og tapasbarer i enderne, så kunderne kan fornemme oplevelsen. Det skærper i øvrigt konkurrencen, at slagterne og fiskehandlerne ligger side om side, og at man kan finde Anton Bergs nichebrand A Xoco lige over for Summerbird Chocolaterie. Godt tænkt, fordi kunderne så altid har et klart valg.
Ud af Claus Meyers skygge
De sidste 10-15 år har Danmarks fødevareambassadør par excellence heddet Claus Meyer, men han glimrer med sit fravær. Det er ellers Claus Meyer, der har prædiket for alt, hvad Torvehallerne står for. Men Claus Meyer har sine bagerier i Jægersborggade og nu også St. Kongensgade, sin nye restaurant ved Radiohuset, sin Deli og medejerskabet af NOMA. Og meget andet. Mange stadeholdere er da også lettet over, at Claus Meyer endelig giver dem plads til at vise, at andre end ham kan frembringe unikke fødevarer. Har Claus Meyer fravalgt Torvehallerne, fordi han ikke selv har fået ideen?
De sidste 10-15 år har Danmarks fødevareambassadør par excellence heddet Claus Meyer, men han glimrer med sit fravær. Det er ellers Claus Meyer, der har prædiket for alt, hvad Torvehallerne står for. Men Claus Meyer har sine bagerier i Jægersborggade og nu også St. Kongensgade, sin nye restaurant ved Radiohuset, sin Deli og medejerskabet af NOMA. Og meget andet. Mange stadeholdere er da også lettet over, at Claus Meyer endelig giver dem plads til at vise, at andre end ham kan frembringe unikke fødevarer. Har Claus Meyer fravalgt Torvehallerne, fordi han ikke selv har fået ideen?
Ellers er de der næsten alle sammen. Per Brun fra det gamle Emmerys er blevet genfødt med Fougaz, der er alt det, Emmerys ikke længere vil være. Han står selv bag disken og sælger autentiske skinker og speltbrød.
I Løgismoses lille stade kan man købe vin og enkelte specialiteter, og hos Vildnis sælges plukkede vilde ting fra naturen. Det er et godt alternativ til drivhusgrøntsagerne fra supermarkedet, som gør det vanskeligt at smage forskel på en agurk og en tomat. Hos Vildnis smager tingene, som de ser ud.
Vi savner måske koryfæer som Bo Bech, Gourmandiet og Aamanns, men de har begrænset ressourcer og må prioritere deres forretninger der, hvor de nu er. Til gengæld har vi fået mange nye navne på tapetet.
Jeg har således ikke tidligere fået anbefalet en kop kaffe brygget på filter, men det var ikke desto mindre tilfældet hos The Coffee Collective, hvor kaffen ikke alene fortæller en historie, men også smager fantastisk. At bede om en café latte der nærmer sig det blasfemiske, men de siger ikke nej, hvis man virkelig plager.
Friskheden er overvældende i Torvehallerne. Det er arkitekt Hans Peter Hagens' fortjeneste, at hallerne ikke fik en fælles kasselinje for enden. Man betaler ved hver bod, og det sikrer mod, at et enkelt supermarked går ind og monopoliserer hallerne
Credit til Hagens, Ritt og Jeudan
Kokkenes Torvehal, der fik en kort levetid i slutningen 1980’erne, er vel det eneste, man kan sammenligne disse nye torvehaller med. Det projekt endte vel nærmest som en joke på grund af manglende parkeringsmuligheder, kartoffelkur, høje priser og dårlig indretning. Torvehallerne Kbh har derimod trukket på verdens førende eksperter i indretning af markedspladser, og det kan både ses og smages. Derfor vil den øjeblikkelige krise forhåbentlig prelle af, for det er i krisetide, vi skal turde at tænke nyt, som det sker her.
Kokkenes Torvehal, der fik en kort levetid i slutningen 1980’erne, er vel det eneste, man kan sammenligne disse nye torvehaller med. Det projekt endte vel nærmest som en joke på grund af manglende parkeringsmuligheder, kartoffelkur, høje priser og dårlig indretning. Torvehallerne Kbh har derimod trukket på verdens førende eksperter i indretning af markedspladser, og det kan både ses og smages. Derfor vil den øjeblikkelige krise forhåbentlig prelle af, for det er i krisetide, vi skal turde at tænke nyt, som det sker her.
Æres dem, der æres bør. Ideen til dette projekt kommer fra arkitekten Hans Peter Hagens, der også fik til opgave at stå for arkitekturen, men det var Ritt Bjerregaard, der banede vejen, først som fødevareminister og senere som borgmester i København. Projektet var dog ikke blevet til noget uden Jeudan, som er landets mest veldrevne ejendomsvirksomhed. De har påtaget sig den økonomiske risik, og har ansat en dygtig ledelse, som har løst opgaven til punkt og prikke.
Nu følger en spændende periode, hvor Torvehallerne skal vise, at de også ad åre kan holde det høje niveau og samtidig tjene penge. Jeg krydser fingre.
