TEDx er zzzz

Zzzz – endnu et søvndyssende foredrag af en velkendt mainstream-taler om et godt gennemtygget emne. 24 talere og 432 minutter senere skriger man bare på friske ideer fra friske ansigter. Sådan som TEDx globalt var tænkt. Men det kræver, at de danske arrangører ikke nøjes med at hente inspiration til talere i gamle ugeblade. De sociale medier er løbet med ideerne for længe siden. Kom dog op i tempo.

af Klara Sofie Svendsen

Siden 1984 har TED begejstret store dele af verden med sine visuelle online-taler. Med tilbud som TEDconference, TEDx, TEDfellows og TEDprize har konceptet samlet tusinder af mennesker verden over med det ene formål at sprede gode ideer og visioner for fremtiden.

Årets TEDxCopenhagen blev afholdt på et københavnsk teater den 18. september 2012. Det ligner et marked. Og det er et marked, desværre med overmodne frugter. Foto: Abdellah Ihadian

Snydt sig med til showet

TED videregiver ideer gennem 18 minutter lange taler, TEDtalks. De bedste af slagsen bliver lagt online, hvor de ses af flere millioner brugere på YouTube. Enhver kan på nettet få adgang til personlige taler af vanvittigt kendte kendtheder som Bill Clinton, James Cameron og Julian Assange.

For mig stod TED som den gode idé og et knivskarpt koncept. Og der skal naturligvis også være en TED i Danmark. Jeg tænkte, at så længe det smagte af TED, måtte jeg deltage. Men TED er ikke for hvem som helst, og som almindelig kommunikationsstuderende havde jeg ingen særlige forudsætninger for at deltage i TEDxCopenhagen. Der var af arrangørerne lagt op til, at man skulle være noget særligt for overhovedet at få lov til at købe billet. Og med min begrænsede faglige baggrund og ydmyge titel havde jeg mine tvivl om, hvorvidt jeg kunne blive godkendt som deltager. Derfor benyttede jeg mig af kunstnerisk frihed, da jeg formulerede min titel: innovation scout. Den slags lir giver åbenbart adgang.

Efter audition-lignende tilstande blev jeg i selskab med den kreative overklasse overraskende godkendt til at købe en billet til årets TEDxCopenhagen på Bremen Teater. Stedet, hvor ideas worth spreading opstår og videregives på en og samme dag.

Jo, TEDx er også på nettet. Men kun som referat af den fysiske event. Det føles hurtigt som old hat, også selv om referatet bringes på Facebook

Koncepternes højborg var en turistfælde

TED viste sig i sandhed at være koncepternes højborg. Alt fra personale over goodie bags og helt ned til skraldespandene var TEDificeret og pakket ind i gennemført konceptualisering. Intet var overladt til tilfældighederne.

Og så alligevel lidt. I mine øjne var selve essensen af TED forvandlet til en slidt maskine. Konceptet mindede mig mere om en overbefolket, trendy turistfælde end den eksklusive sightseeing, jeg følte, jeg var blevet lovet.

Jeg er ellers stor tilhænger af at dele og sprede ideer, så vi i fællesskab kan udvikle de bedste, men for mig er et koncept som TEDxCopenhagen ikke et moderne medie til at dele ideer. Jeg forstår og anerkender konceptets genialitet dengang, da e-mails knap nok var opfundet, og gode ideer spredtes fra mund til mund.

TED-talk-show er et meeeget langsomt medie

Men i 2012 kan gode ideer da deles hurtigere og mere effektivt end TED-talks formår. Nye sociale og professionelle netværk gør, at gode ideer spredes i viralt tempo. Og det helt uden, at nogen skal planlægge en konference, der koster tid og penge.

Se det i øjnene: En TED-talk giver nogenlunde det samme udbytte som et klik på et link. På 18 minutter kan en taler ikke give mere end en kort introduktion til et emne – og det er hverken mere eller mindre viden, end vi typisk registrerer på et link til f.eks. en artikel. På den måde mister talen sin mission, og fornemmelsen bliver let lidt flad, når størstedelen af salen allerede kender talens budskab, fordi de har læst den i forvejen.

Men måske skal jeg simpelthen bare acceptere, at jeg ikke er konceptets målgruppe? For jeg havde hørt om ideen bag det nordiske køkken, jeg havde læst mig til, hvorfor guds partikel er et unikt fund for verden, og jeg var allerede tilmeldt ”flink-bevægelsen” på Facebook. TEDxCopenhagen var for mig som et uddødt koncept med ikke-aktuelle talere, på et ind imellem ubehjælpsomt engelsk.

Problemet ligger ikke kun i formen, men lige så meget i det danske indhold, som arrangørerne disker op med. Det virker som om ideerne til talere og emner stammer fra gamle ugeblade. For eksempel er Bente Klarlund klog og god, det samme er Claus Meyer. Men vi kender dem til hudløshed i forvejen. Deres innovation og ideer har for længst passeret hype-stadiet og er for længst inde i samfundets mainstream-produktion.

TEDxCopenhagen gav mig hverken lyst eller grund til at sprede én eneste af dagens 24 (!) ideer, af den simple grund, at jeg var i alvorlig tvivl om, hvorvidt indholdet ville være nyt for nogen, jeg kender.

Hvis TEDxCopenhagen kun formår at levere underholdning uden innovation eller deleværdige ideer, kan jeg nemt finde andre og mindre tidskrævende kilder til underholdning. Også kilder, der ikke kræver optagelsesprocesser, som i sidste ende afviser dem, der ikke er smarte nok.

---