Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat?
Anders Stahlschmidt anmelder Pia Lauritzens bog 'Spørgsmål'. Hvorfor er det vigtigt at spørge? Stiller en almindelig familie virkelig hinanden mere end 140 spørgsmål i løbet af en hverdagsmorgen? Og kan man finde meningen med livet ved at spørge til den?
af Anders Stahlschmidt
Pia Lauritzen har skrevet en bog om spørgsmål i serien 'Tænkepauser'. Serien er kendetegnet ved sine korte, fortættede og kloge bøger. Det gælder også Lauritzens bog, som kort og godt hedder 'Spørgsmål'. Bogen er en lynguide i, hvordan Vestens filosoffer definerer begrebet spørgsmål. Bogen kæder det at spørge sammen med det at have et sprog og en bevidsthed om sin egen eksistens. Indfaldsvinklen er filosofisk. Hvordan hænger det at være menneske sammen med det at stille spørgsmål?
At beskæftige sig med spørgsmål er jo en undersøgelse af det at undersøge. Den øvelse kan gøre en læser helt svimmel, hvis man ikke ‘holder øje med horisonten’ under læsningen. Bogen har ikke en særlig målgruppe, men giver alle, der beskæftiger sig professionelt med kommunikation, anledning til at skille spørgemekanikken ad, rense den, smøre den og samle den igen.
Hvordan hænger det at være menneske sammen med det at stille spørgsmål? Kilde: GettyImages.
Som journalist har jeg ikke selv et filosofisk, men et lavpraktisk forhold til det at spørge. For én som mig er det en fornøjelse at blive taget i hånden og ført gennem vestlige filosoffers tanker om spørgsmåls sammenhæng med det at være menneske. Jeg holder meget af spørgsmål og har selv skrevet en bog om at spørge i samarbejde med Peter Knoop Christensen (‘Spørgeteknik’), men fra et anvendelsesperspektiv: Hvordan virker hvilke spørgsmål, hvornår og hvorfor?
Den fatale bid af æblet
I Pia Lauritzens bog trænger vi ind til kernen af spørgsmålets væsen. Eller måske er det snarere en bevægelse ud – ud i tankerummet. Jeg sidder for eksempel lige nu med en slags erkendelse af, at meningen med menneskets eksistens måske er at spørge. At svaret på det helt store hvad-er-meningen-med-livet-spørgsmål er: at spørge om det.
Det er altså ikke en how-to-do-bog, men mere en bog, der kalder på refleksion og lyst til at undre sig. At læse bogen er som en tur på biblioteket med en kyndig guide, der slår op i væsentlige tænkeres værker og udpeger pointer.
Pia Lauritzens 'Spørgsmål', Aarhus Universitetsforlag, fra serien ‘Tænkepauser’.
En af bogens pointer er, at vi blev mennesker, samtidig med at det første spørgsmål i menneskehedens historie blev stillet. Ifølge Lauritzens gennemgang af skabelsesmyten var det ikke Gud, der spurgte, men slangen, som åbnede Evas øjne for den mulighed, at man godt kunne smage lidt på den forbudte frugt fra visdommens træ. Denne fatale bid af et æble førte mennesket ind i spændingsfeltet mellem ondt og godt - væk fra en tryg tilværelse, hvor ordet næsten udelukkende var hos Gud, ud i en ukontrollabel udvikling af sprog og videbegær, båret på en syndflodsbølge af spørgsmål.
De 141 spørgsmål
Pia Lauritzen spørger også, hvorfor vi spørger. Vi spørger jo ikke kun for at få noget nyt at vide. Forfatteren har talt, at hun, hendes mand og deres to børn tilsammen stillede hinanden 141 spørgsmål en enkelt morgen mellem kl. 6.50 og 7.40. Spørgsmål som “Kan du finde en hårelastik?” og “Hvem bliver først færdig?” besvares med handling. Kun et af de mange morgenspørgsmål havde til formål at udvide spørgerens erkendelse: Hendes søn kigger på en kuglepen og spørger “Hvordan kan der blive ved med at komme farve ud?”. Men det blev ikke besvaret.
Der bliver stillet flere spørgsmål i en børnefamilie på en hverdagsmorgen, end man regner med. Kilde: GettyImages.
Vi får et indblik i spørgsmålenes "biologi", hvordan opfører de sig? Spørgsmål orienterer sig altid mod noget.
Neurologen Erwin Straus deler spørgsmål op i tre kategorier: de spørgsmål, der orienterer sig mod spørgeren selv, de, der orienterer sig mod en genstand, og de, der orienterer sig mod en anden. Opdelingen svarer til de tre store E’er i vestlig filosofi: Eksistens (hvem er jeg?), Erkendelse (hvad er det?) og Etik.
Hvorfor bliver der altid serveret så meget alkohol?
Nogle spørgsmål kan besvares med et klart og veldefineret svar (hvem kommer til festen?), mens andre spørgsmål ikke kan (hvorfor bliver der altid serveret så meget alkohol?). Første kategori er kontekstbestemte og begynder typisk med hvem, hvad, hvor og hvornår, eller de er ja-/nej-spørgsmål. Anden kategori er forklaringssøgende.
Bogen byder også på underholdende passager som i kapitlet, hvor det forklares, hvorfor Spørge-Jørgen fik smæk. Jørgen trættede sine forældre med fjollede spørgsmål. Et fjollet spørgsmål er – ifølge Pia Lauritzens datter – et spørgsmål, som enten alle kan svare på (hvorfor har jeg dog så ondt i numsen?), eller som ingen kan svare på (hvorfor sidder øjet ikke i nakken?).
Et godt spørgsmål er altså et, som der både er nogle, der kan svare på, og nogle, der ikke kan svare på.
