Logo med hul til himlen

Alfabetsuppe? Vingummibamser? Et kirkevindue? Folkekirkens nye, feminine logo er en myldreløsning, der kun indirekte aftegner det gamle kors som et hul til himlen. Det er taktisk smart på forhånd at lægge sig åben for fortolkning, når man som folkekirken er så mangfoldig en organisation. Men et stærkere og mere egensindigt design havde nok været mere i frelserens ånd.
Folkekirken har fået et logo og måske er det en vigtig begivenhed. Først tænker man: Åh nej, hvad skal folkekirken med et logo, når kirken i forvejen er så propfyldt af billeder og oven i købet har verdens bedste og mest genkendelige logo. To streger – den hvilende vandrette feminine og den aktive maskuline. Det er den vestlige kulturs Yin og Yang, korset, der er kendt af ethvert barn på kloden. Hvorfor skal man lave noget så profant og kedeligt som et logo for at konkurrere med det?
 
Den tankevækkende effekt med det fraværende kors, som alligevel er der, virker for alvor kun i logoversionen med sort baggrund som her. På hvid baggrund (se eksempel længere nede i artiklen) står korset skringende skarpt frem, og fascinationseffekten forsvinder
 
Kors uden copyright kalder på ny identitet
Men det skal man måske. Fordi korset kan bruges af alle: Katolikker, baptister, mormoner og syvende dags adventister... Der er ingen copyright på det kors - og folkekirken er jo vores alle sammens danske, protestantiske, socialdemokratiske kirke. Fast forankret i grundloven og ramme om meget mere end forkyndelse. Der har manglet et logo til kirkekaffe, kunstudstillinger, kringler og velgørenhedsbanko. Til koncertrækker, læseklubber og sykredse, der alle finder en meningsfuld ramme i den danske folkekirke og dens ofte meget smukke og velfungerende rum. Et enkelt blik på det eksisterende website folkekirken kan overbevise selv den mest hårdhudede skeptiker om, at akut grafisk førstehjælp er påkrævet.
 
Men o.k., det er ikke nogen let opgave, der er blevet stillet. Folkekirken er et meget vellykket folkeligt projekt, fordi det fungerer ved græsrodsdemokrati, og fordi det tillader en forrygende mangfoldighed. Der er intet, der forener de mange ideer om folkekirkelighed i Danmark andet end den fælles tro og den faste overbevisning om, at mangfoldighed er en styrke.
 
Hvad skal et logo kunne?
Et logo skal i princippet syntetisere, samle alle de mange strittende følelser i et enkelt symbol – som et kors – og så arbejde på at blive kendt af alle – som korset. Folkekirken har efter en udbudsrunde betroet opgaven til Jacob Jensen Design, der er mest kendt for internationalt glatte, Dieter Rams-inspirerede industrielle designs af alt mellem himmel og jord. Hos Jacob Jensen kan man ikke se forskel på, om produktet er et stereoanlæg, en toiletbørste eller et vækkeur - alt får den samme tavse finish i børstet stål og ryger så direkte på bestsellerlisten i Inspiration og lignende masse-outlets for den gode smag. Hvordan skulle det dog gå? At koble et anarkistisk, langsomt døende trossamfund til rationalitetens kyniske apostle? Svaret er – som man siger i Jylland, hvor designerne holder til – ikke så ringe endda.
 
Jacob Jensen har valgt en myldreløsning. I en cirkel, der ifølge designmanualen symboliserer døbefonten, ser vi et dagmarkors omgivet af et mylder af kirkelige symboler: Tro, håb og kærlighed – engle og duer – skibe og fisk – alle sammen folkelige, kirkelige symboler, der er forankrede i vores kulturelle arvegods. Virkningen, når man ser logoet i farver på en sort baggrund, er som at kigge ud af en kirkerude, og det er faktisk smukt at lave et logo, der har en rumlig dimension. Lige på stående fod kan jeg ikke komme i tanke om andre mærker, der har denne stærke tredimensionelle fornemmelse.
 
Logoet er bevidst lagt meget demokratisk an. Man kan sådan set bruge enhver farve, man synes om. Man kan kombinere det med andre logoer - og man kan vælge helt at lade være. Alt sammen en meget politisk klog taktik i det meningsmylder, der er den danske folkekirke.
 
Forskellige løsninger internationalt på kirkeorganisations-logoer
 
Kan du pisse det logo i sne?
Hvis man skal være kritisk – og det skal man jo – så er der nogle ting, denne anmelder savner.
 
Et gammelt diktum siger, at et godt logo skal kunne pisses i sne. Vi er vel enige om, at de fleste kan klare at tegne et kors, men med det nye folkekirkelogo kommer selv den mest trængende på hårdt arbejde for at leve op til den præmis.
 
 
Myldreløsningen er god, når man ikke kan vælge et enkelt symbol (fordi det er taget), men den minder desværre også om lignende koncepter til PFA pension, Magasin, Illums og Bilkas juleserie julefryd.
 
Julefryd velour fra Bilka. Ill. fra bilka.dk
 
På positivsiden er, at de ni symboler, der er valgt til mylderet, alle er meget tydelige og uden tvivl vil fungere godt i malebøger til de mindste, når de keder sig i baglokalet under gudstjenesten – eller som udgangspunkt for historier om forskellige væsentlige emner i både forkyndelsens og folkekirkens tradition.
 
Men jeg savner en repræsentation af musiklivet, der trods alt er en af folkekirkens væsentligste funktioner. De mange dedikerede korledere og organister, der uge efter uge sørger for sublime øjeblikke og i øvrigt trofast akkompagnerer mindre trænede stemmer har ikke fået en plads i logoet. Klokken er jo ellers et ofte anvendt symbol for kirken og kunne også nemt repræsentere musikken, men har ikke fundet plads i mylderet.
 
Garamond-skriften er gabende kedelig. I øvrigt er logo-versionen med hvid baggrund mindre visuelt udfordrende end den med sort baggrund
 
God naivitet
Logoet er meget robust med den altid anvendelige cirkelform, der gør, at det kan placeres hvor som helst uden at vække anstød. Skriftforslaget til navnetrækket er imidlertid temmelig kritisabelt. Man har valgt den vel nok mest almindelige bogskrift – en Garamond – lige ud af posen og uden nogen form for bearbejdning. Skriften symboliserer bare "noget gammelt" og bruges til alt. Det ville have klædt Folkekirken at have hyret nogle grafikere, der kan tegne en original skrift, som kunne komme til at skabe identitet – på alt fra dåbsattester til salmenumre. Nu har man bare fået noget revisordesign, der gør skriftudtrykket langt mere kedeligt, end det fortjener.
 
Forklaring på nogle af de anvendte symboler/piktogrammer. Kilde: baggrundmateriale til designmanualet
 
Grafisk fungerer den naive tegnestil i selve mærket fint. Der er noget meget feminint og venligt over hele logoprojektet. Et faktum, der uden tvivl reflekterer, at præstebranchen i dag er overtaget af kvinder. Man kan uden problemer forestille sig, hvordan de mange symboler kan blive udgangspunkt for snak mellem religionslærer og elever - eller mellem interesserede forældre og katatonisk kedsomhedsramte børn, der skal gå igennem en times meningsløs sang og forkyndelse for at få lov til at være med til den efterfølgende fest.
 
Er udtrykket alligevel lidt for glat?
Men når så det er sagt, kan man som mere end gennemsnitligt interesseret være en lille smule trist over det glatte udtryk. Når man overhovedet synes, at folkekirken har brug for et logo, er det jo et krisetegn. Det, vi betragter som selvfølgeligt, behøver vi ikke mytologisere, og det har vi ikke brug for at få serveret i en symbolsk kontekst.
 
Vi ser i disse år, hvordan familielivet underlægges mytologiseringer i form af samtalekøkkener, ferier du ikke vil hjem fra, og bunker af møg, der alle tjener til at maskere det faktum, at den klassiske familie er brudt sammen. På samme måde kan man frygte, at logoet er det endelige symbol på en kapitulation. Min bror, der arbejder i en kirke i indre by, fortalte mig engang, hvordan en familie, der skulle have et barn døbt en søndag, rynkede på næsen over, at kirken var fyldt af "folk, de ikke kendte". De stakkels mennesker havde ikke noget begreb om den kontekst, deres trofæbarnsprojekt blev skrevet ind i den dag, og man kan være i tvivl om, at et logo kunne have hjulpet på den følelse. Logoet kunne naturligvis have givet sådanne mennesker en tryghed for, at de havde entreret med et stabilt dåbsfirma, der kunne køre projektet i garagen uden de store problemer - men er det, hvad vi har brug for?
 
I den seneste udgave af salmebogen har man åbnet for en række af de moderne salmer. Og det er måske fint nok. Det slår mig bare altid, at de moderne salmer er længere væk fra troen end de gamle. De betjener sig af et abstrakt symbolsk billedsprog – himle, planeter, kærlighed – hvor de klassiske salmer af Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann er kendetegnet ved en nærgående inderlighed i anråbelsen. Det er mig og dig – de profundis – et enkelt menneske, der synger en enkelt følelse, der er 100 procent personlig, men netop derfor alment forståelig. Den moderne salme er abstrakt og fjern – og derfor uinteressant. Folkekirkens logo har valgt præcis den samme position med en række uldent abstrakte symboler, der på den ene side rummer mening, men på den anden side savner prægnans.
 
Tre cirkelslag fra Jacob Jensen Design. Fra oven og ned: Folkekirken i rød, Christianias folkeaktie (udsnit) og plakatudgave af Socialdemokraternes bomærke
 
Christiania, Socialdemokraterne og folkekirken ligner hinanden
En anden klassisk regel om et godt logo er, at det skal være så klart, at nogen hader det. For kun hvis det er så stærkt, får man den tilknytning, der skaber brand religion, som det hed for tyve år siden. Det nye logo til folkekirken er fornuftigt middle of the road-håndværk, men skaber ingen fjender - og derfor nok heller ingen stærke tilhængere.
 
Jacob Jensen design er som sagt mest kendte for produktdesign, men har en lille produktion af grafiske identiteter. Når man ser på deres website er der logoer til Stein Baggers IT factory, til Tommerup Kister, til Christianias folkeaktier og til Socialdemokraterne. Især de sidste to er interessante i denne sammenhæng. Christiania-aktien betjener sig af samme myldretaktik som folkekirkelogoet og Socialdemokraternes identitet har helt som folkekirken et grafisk stærkt symbol i en cirkel. Om cirklen også for Socialdemokraterne repræsenterer døbefonten, melder historien ikke noget om.
 
Christiania, Socialdemokraterne, folkekirken - tre organisationer drevet af kaos og frivillighed - der er noget smukt i, at de har fået sammenlignelige identiteter udarbejdet af det samme firma.
 
Men spøg til side. I modsætning til den lavine af negativitet, der uden tvivl vil skylle over projektet fra denne verdens Erling Brokkendorfer, er det faktisk et ret vellykket projekt, folkekirken er endt med. Det kan udvikles, det er i øjenhøjde med sine brugere, det er fuld af fortællinger, det er enkelt, og det er samtidig rigt. Faktisk et meget godt bud på en løsning af en umulig opgave.  
 
Et stærkere og mere egensindigt design havde nok været mere i frelserens ånd, men det kan være svært at komme igennem med i Grundtvigs hjemland.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job