Et knockout af en lockout

Vi kommer til at savne jeres kampagne, når det er slut. Foto: Michael Hammel.

Nu skulle folkeskolen opdateres og udvikles, lød parolen. Nu skulle Danmark rustes i den globale konkurrence ved hjælp af længere og mere undervisning. Begejstringen var stor. Vi må ikke glemme, at skolereformen før konflikten var en af regeringens få og store sejre. Derudover var det en reform, befolkningen var glad for. Endelig gik meningsmålingerne den rigtige vej. Her var blot ét enkelt lille problem: der manglede nogle penge i ligningen.

No Money No Honey
Sagen kort, for at forstå kampagnen korrekt:

Pengene og de ekstra undervisningstimer til den nye helhedsskole skulle komme igennem en ny, nøjsom overenskomst med folkeskolelærerne. Målet for KL og regeringen var en mere fleksibel aftale for de samme penge, hvor der ikke var noget loft over, hvor mange timer lærernes skulle arbejde. Altså mere og bedre skole for de samme penge, på bekostning af lærernes forberedelsestid.

I princippet burde det kunne lade sig gøre. For flertallet i befolkningen og politikerne mente, at lærerne kunne undervise mere og tage en ekstra tørn i en svær tid. Lærerlivet var jo en uhørt luksustilværelse, hvor indsatsen og arbejdstiden lå langt under resten af samfundet, tænker folk flest.

I teorien burde Danmarks Lærerforening derfor arbejdsretsligt og politisk være sat skakmat i få træk. Sådan gik det bare ikke i praksis. Et knockout af en kampagne gjorde forskellen. Her er hvorfor, og hvad vi andre kan lære af lærernes succes.

Smid proceskortet, når du har dårlige kort. For Bondo Bond skal nok sørge for, at

ingen aktører eller processer er urørlige.

Lær af lærerne: Forskyd offerrollen fra et delelement til hele sagen

Hvis du ikke er et troværdigt offer i dig selv, kan du altid være offer for processen. Det er et klassisk trick fra retssager, hvor farlige og skyldige massemordere pludselig er offer for et muligt justitsmord og dermed for en fejl i processen. Det ser vi også her, hvor DLF’s modstandere i et proces-perspektiv fremstilles som unfair, urørlige, uærlige, ugennemsigtige og ude i onde hensigter. Det retoriske trick er, at befolkningen ubevidst slutter fra, at DLF er offer for en proces, til at de også er offer for planen. Når hele forhandlingsprocessen er shortcuttet af Corydon og co., er lærerne ofre for en skueproces. Og hvis de er ofre for en fejl, er de sikkert også ofre for flere fejl. Der sker altså her en overførelse, forskydning og sammensmeltning af offerroller fra metaplan til virkelighed: fra proces til arbejdsplaner.

De er så onde, så onde

Lær af lærerne: Kæmp for en alternativ idealiseret fair model og proces, som du så fremstiller som almengyldig, legitim og et nationalklenodie.

Den danske model er et fantastisk ord og begreb, som lugter af velfærdssamfund, skandinavisme og alt muligt andet godt ved det danske samfund. DLF har med stor succes solgt sig selv som forkæmper for den danske model. Lærerne er altså ikke blot fanget i en unfair proces, men de har også en fair og velafprøvet dansk model med stort D som alternativ. Hvor er det uretfærdigt og udansk, at KL og regeringen ikke kæmper for den danske model.

Den danske model er død. R.I.P: Snøft. Lad os sørge over de mange ofre for en unfair proces. Hvad er det dog, DLF skal stå model til? Foto: Thomas Madsen-Mygdahl.

Lær af lærerne: De rigtige ord er forskellen, der gør en forskel.

Hvis din modstander bruger positive ord og begreber, så oversæt dem negativt i din italesættelse af modstanderen, dennes proces, ansvar og synspunkter. Samtidig er du naturligvis positiv hele vejen igennem og bidrager med konstruktive forslag og ord.

KL ønsker en "normalisering" af lærernes arbejdstidsregler. Det oversætter DLF naturligvis til "en bureaukratisering" af lærernes arbejdstidsregler, som peger tilbage på en forældet måde at lede vidensmedarbejdere på.

KL’s positive "helhedsskole" skal naturligvis oversættes til det negative "heldagsskole", hvor hele dagen bliver brugt på "discount"-undervisning. Processen er selvfølgelig også problemet, hvor forældre og børn er taget som "gidsler", og der skal "tvangsindføres heldagsskoler". Alt imens moderniseringsstyrelsen og dennes chefer naturligvis er drevet af jagten på "personlige bonusser". Omvendt er DLF "forhandlingsvillig", "løsningsorienteret" og "villig til at gå på kompromis". Deres kampagnehjemmeside hedder naturligvis også noget så positiv og sympatisk som gordetnurigtigt.dk . De vil jo ikke konflikte, men bare undervise.

Discountundervisning? Nej tak. Men er der et mere positivt og objektivt ord for det samme? Spørg KL.

Lær af lærerne: Find en ædel, hellig og almengyldig sag af civilisatorisk betydning at kæmpe for.

Mange oplever lærere som dovne med alt for korte arbejdsdage og alt for lange ferier. Befolkningen har derfor IKKE sympati for lærernes krav om arbejdstid. Ergo må sagen vinkles til at dreje som noget så farligt og ondt som en heldagsskole, der vil stjæle børns barndom. Hvad der muligvis også endegyldigt vil stoppe noget så vigtig som miniputfodbold, håndbold og svømmetræning. Tre ting som er lige så vigtige og hellige i en børnefamilie som en trampolin i baghaven.

Altså fremstilles KL, som nogle der ændrer på noget så helligt som børns sunde fritidsinteresser og vil forandre en velfungerende hverdag. Tankevækkende er det jo ellers, at kun naturkatastrofer, borgerkrige, børnesoldater, bandeledere, fordrukne forældre og narkomaner tager børns barndom fra dem. Barndommen er derfor hellig og ukrænkelig i et civiliseret samfund. Nu påkalder DLF sig, at de vil beskytte den hellige, romantiske, metafysiske ide om den beskyttede barndom. Hokus pokus, nu kæmper DLF en hellig krig for en ædel og almengyldig sag, som tilfældigvis også i sin afledte effekt vil beskytte lærernes gode arbejdsvilkår.

Lær af lærerne: Politiske reformer og statslige indgreb er ofte lig med mere regulering.

Regulering er altid frihedens fjende og dens første offer. Du kan derfor altid tage frihedens parti over for alle reguleringstiltag. Ligesom barndommen er friheden hellig. DLF kæmper naturligvis mod "tvungne heldagsskoler". De kæmper for friheden og mod tvangsinstitutionaliseringen af børns tid og liv. De kæmper for friheden mod staten.

Lær af Lærerne: Hvis du ikke selv kan være et godt offer, så find andre gode ofre, du kan gemme dig bag, og skjul din egen interesse.

DLF er naturligvis bekymret for eleverne, kvaliteten, forældrene, friheden og barndommen. Altså, kort sagt alle andre end dem selv og deres egen arbejdstid. De er naturligvis også bekymrede for de næste ofre. Det er jo kun begyndelsen…

Det er blot begyndelsen …

Lær af lærerne: Hvis du ikke er et troværdigt offer for andre, skal du altid visuelt, grafisk og konkret fysisk fremstå som et offer.

Brugen af det gule lockout-bånd er godt og fungerer ”cross media” på alt fra Facebook til folkelige koncerter. Det er blevet kampagnens røde tråd og markør af de konfliktramte. Den gule og sorte farve signalerer giftighed og farlighed. Båndet henviser til, at KL har stemplet dem som giftige mod deres vilje. Båndet signalerer, at det er en rolle, de er blevet pålagt af andre, som straf. De er blevet båndlagt. Altså, offerrollens fysiske og visuelle konkretisering som et bånd, der binder

Lær af lærerne: Find en skurk og tal ham op. Glem ikke hans onde håndlangere og deres ugerninger. Fortæl historien om deres onde motiver.

Navnet er Corydon, finansministeriet og direktøren for moderniseringsstyrelsen

Lær af lærerne: Vend modstandernes våben mod dem selv. Brug deres angreb, som et bevis på dine gode indsigter og offerrolle.

Lockout er muligvis et godt arbejdsretsligt våben, men som kommunikation er det selvmord.

Danmarks Lærerforening har med succes vendt lockouten til en sand kommunikativ knockout. For pludselig kan de fremstå som ofre for en arbejdskonflikt, og så er de vel også ofre for en uhørt forringelse af deres forberedelsestid? Altså, arbejdsretslig offer er lig med offer for dårlige arbejdsforhold

Lær af lærerne: Prøv symbolsk og metaforisk at modbevise de negative billeder af dig og din profession, i valg af form og indhold i din event-kommunikation.

Med alt deres gøgl og ballade er det lykkedes at fremstå velforberedte, kreative og energiske. Altså, som alt andet end det billede KL vil have af lærerne som dovne, overbetalte, uforberedte og uduelige. I deres brug af sociale medier som YouTube og Facebook har de eksempelvis fremvist en imponerende grad af kreativitet, som indirekte peger tilbage på deres kreativitet og store forberedelse i det daglige arbejde.