Bjarne Stark anklager os for brug af selektive kilder. I så fald er det i hvert fald ikke til ulempe for Kaospiloterne. Langt de fleste af dem, der er interviewet ifb. med bogens Kaospilot-case, er positivt stemt overfor Kaospiloterne. Vi henviser i overvejende grad til bøger og dokumenter, som Kaospiloterne selv har udgivet. Dernæst gennemgår vi de evalueringsrapporter, der er skrevet om Kaospiloterne. Derudover gør vi brug af avisartikler, ikke mindst til at underbygge den offentlige polemik, der har været om Kaospiloterne. Alt sammen mener vi er velvalgte kilder, når vi skal undersøge, hvordan Kaospiloterne legitimeres som institution.

Derfor fokuserer vi netop også på Kaospiloternes historie og interviewer f.eks. Jørgen Thiele, den tidligere administrator. Vi interesserer os kort sagt for hvem der tog kontakt til hvem og hvornår og hvorfor. Derfor er det heller ikke underligt, at f.eks. kapitel seks rummer referencer til, hvad der skete, blev sagt og skrevet i 90erne af og om Kaospiloterne.

Bjarne Stark mener, at bogen er postulerende og værdiladet. Vi kan bemærke, at andre der har læst bogen omtaler den som god, nødvendig, men skarp i mælet. Enkelte har endda bemærket, at bogen i visse passager er direkte beundrende i sin omtale af Uffe Elbæk.

Vi er fuldt klar over, at det er almindeligt at anonymisere sine cases i forskningssammenhæng. Vi valgte at lade være – dels fordi det ville være stort set umuligt at camouflere de nævnte cases - dertil er de hver for sig for karakteristiske – dels har der ikke mindst i Kaospiloternes tilfælde været offentlig kritik af deres virke (jfr. bogens afsnit om Myter og magi s. 192). En kritik er der naturligvis har været medvirkende til, at vi har taget Kaospiloterne op som case. Det er altså ikke os, der har fundet på at beskrive Kaospiloterne som et marginalt projekt, der har modtaget statsstøtte. Det image har de allerede i offentligheden.

Vi mener, at der med bogen er tale om forskning, og vi har gjort vores bedste for at leve op til kriterier om dokumentation og redelighed. Der er tale om casebaseret forskning – en anerkendt metode – i et forsøg på at identificere begejstringens funktion i tilblivelsen af nye, offentligt finansierede institutioner – en efter vores mening væsentlig, aktuel og ubeskrevet problemstilling.

Med venlig hilsen

Peter Aagaard og Bøje Larsen

Uddrag fra slutningen af kapitel 10: ”Projektsamfundet” i bogen ”På en bølge af begejstring…” af Bøje Larsen og Peter Aagard

På en bølge af begejstring…
af Bøje Larsen og Peter Aagard
Nyt fra Samfundsvidenskaberne
Institut for Organisation og Arbejdssociologi
Handelshøjskolen i København
314 sider
DKK 250,-