Anders Fogh og de blå-grønne

Toppen af de offentlige funktionærer skifter fra grønne mod blå holdninger

Anders Fogh Rasmussen er blevet mere rød, vil Venstres Ungdom nok sige. I al fald har han besøgt LO og senest Tony Blair, og han har på weekendens landsmøde for 1.300 Venstre-delegerede fået tilslutning til sin midtsøgende og pragmatiske kurs med taler om de svage førtidspensionister og ingen skattesænkning. Endnu en glædelig nyhed for de genvakte konservative - der jo ellers heller ikke er så konservative så det gør noget - de ånder fri luft og bane. Men endnu mere interesant end Anders Foghs og andre borgerlige partiers taktiske skift for at opnå vælgertilslutning på midten til at erobre regeringsmagten er, hvad der sker blandt vælgerne.

 

Og her viser vælgervandringsanalyser, at flere og flere socialdemokrater vandrer mod Venstre, bl.a. de yngre arbejder- og funktionær stemmer i det private, der ønsker en fast retspolitik og mindre offentlig formynderi. Engang var der kun én arbejder i hele landet - fra Nyborg - der var Venstremedlem. I dag er der mange.

 

Mere overset er det, at Venstre faktisk også kan skaffe sig stemmer iblandt de højere uddannede offentlige funktionærer. Netop de "dannede" har ellers vrænget på næsen af Venstres kombination af ultraliberalisme og landbrugsinteresser. Skellet mellem det blå segment og det grønne segment i Minerva-modellen (AIM Nielsen livsstilsmodel) har kulturelt været skarpt. Men meget er sket siden 68. Og skellet glider, idet især de højere mandlige funktionærer i det offentlige nu ikke svinger ungdommens rød-grønne fane så højt. Man er formentlig træt af de gamle melodier om, at

  • markedsmekanismen undertrykker, når den har skabt rigdom til alle
  • alt hvad der er miljø (fx kolletiv trafik) bare per definition er saliggørende
  • alt offentlig er godt og intet må privatiseres eller udliciteres
  • det er slemt at tjene mange penge og godt at betale skat
  • ingen må kræve noget af nogen, fx i skolerne og at velfærdsstaten automatisk skal dække over gratister og nasserøve
Det sidste har jeg ikke fra Minervas-anlayse, men fra opfinderen af den danske Minerva-model Henrik Dahl. Han udgiver i oktober "Borgerlige ord efter revolutionen" der netop kan ses som et ideologisk platform for den generation af højtuddannede som var i det grønne kritisk-idealistiske felt i 70’erne, blev rådvilde i 90’erne og går ind i millennium på tærsklen til også at rumme det mere materielt og pragmatisk bevidste blå livsstilsfelt

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job