Debatten om udlændinge og indvandrere er langt bedre end sit rygte. På trods af den til tider ganske intense og følelsesladede debat i medierne er journalisterne i stand til at skabe en relativt nuanceret og balanceret dækning, der giver alle parter god mulighed for at komme til orde.
Indvandrere og flygtninge udtaler sig f.eks. næsten lige så meget i spalterne som dem, der har boet i Danmark i generationer. Pressens historier beskriver ikke kun de vanskeligheder, samfundets har ved at modtage og integrere de fremmede. En fjerdedel af artiklerne fokuserer på, hvilke tiltag og løsninger politikerne kan ty til for at løse problemerne. Aviserne har samtidig en relativt bred dækning, hvor de ikke bare berører områder som familiesammenføringer og kriminalitet blandt nydanskere, men også emner som kultur og uddannelse.

Det viser en gennemgang af de fem største landsdækkende avisers dækning af udlændingestoffet de seneste seks måneder, som Monitor har foretaget. Målingen er foretaget i perioden med den måske mest ophedede udlændingedebat i Danmark nogensinde. Barske erklæringer og udspil om asylregler og familiesammeføring blev ikke bare folketingsvalgets absolutte hovedtema. Politikere og læserbrevsskribenter var gennem hele efteråret på skift rystet over hændelser som f.eks. antidemokratiske udtalelser fra unge dansktalende muslimer, flere partiers dagbladsreklamer og nogle politikeres udpegning af, hvilke lande Danmark ikke skal modtage indvandrere fra.

En lang række debattører fra forfatteren Kirsten Thorup til Dansk Industris formand Johan Schrøder beklagede sig over tonen og debatniveauet. Schrøder betegnede endda debatten som en “skændsel”, der mest af alt appellerede til den indre svinehund. En næsten samlet verdenspresse har ligeledes kaldt den danske debat uanstændig og underlødig. Det var bl.a. på den baggrund, at statsminister Anders Fogh Rasmussen måtte bruge alle sine kræfter på at berolige Norges statsminister Kjell Magne Bondevik på deres første møde, og senest bekræfter en ny EU-rapport det foruroligende billede af den danske debat.

Monitors egen undersøgelse tegner imidlertid et helt andet billede. Konklusionerne står i skærende kontrast til det skudsmål, udlændingedebatten har fået herhjemme og i udlandet. Hvis debatten er ensidig og skinger, skyldes det ikke journalisternes nyheds- og featurehistorier, men alene debatsidernes læserbreve og opinionsstof. Næsten ligegyldigt hvordan man måler og optæller avisernes historier, er der tale om en ganske bred og balanceret dækning af stoffet.

Undersøgelsen omfatter en læsning og kodning af i alt 1.099 nyhedsartikler. De er blevet offentliggjort i perioden 1. august 2001 til 17. januar 2002, og har været bragt i dagbladene Berlingske Tidende, B.T., Ekstra Bladet, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken.

Europarekord i udlændingestof
Danskerne har været helt besat af udlændingespørgsmålet i efteråret sammenlignet med den offentlige debat i andre europæiske lande. En undersøgelse, nyhedsbureauet Observer har foretaget for Monitor, viser udlændingedækningen i pct. af det samlede højt prioriterede nyhedsstof. Her indtager Danmark en suveræn førsteplads.

Selvom de danske medier reserverer meget plads til udlændingeområdet, betyder det ikke, at dækningen er skæv. Monitors undersøgelse af de danske aviser dokumenterer, at flygtninge og indvandrere opnår stor synlighed i det danske nyhedsbillede. Ikke kun som yndet eller frygtet tema, men som stemmer, der i medierne taler de etniske minoriteters sag. I 4 ud af 10 nyhedsartikler om udlændinge møder læseren flygtningene, indvandrerne og danskerne med anden etnisk baggrund i kraft af, at de bliver citeret.
Formiddagsaviserne er de mest ivrige, når det gælder om at inddrage indvandrerne i den daglige nyhedsstrøm. Over halvdelen af både B.T. og Ekstra Bladets udlændingehistorier gør brug af indvandrerkilder. Men også i morgenaviserne er andelen af indvandrerkilder markant. Mens man på morgenaviserne Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende går mere efter de sikre og kendte ’indvandrerkort’ som f.eks. forskeren Mehmet Necef og tv-journalisten Rushy Rashid, er det på B.T. og Ekstra Bladet som oftest den ’almindelige’ indvandrer, der får plads i spalterne. Samlet set er det dog de nydanske Tordenskjolds soldater, der udgør den største del af mediernes indvandrerkilder.
Indvandrerne optræder ikke kun i nyhedsartiklerne, fordi de bliver afkrævet en kommentar til journalisternes udlændingehistorier. I mere end hver fjerde artikel, hvor indvandrerne deltager, sætter de selv dagsordenen ved at komme med politiske udspil eller forslag, som bliver artiklens omdrejningspunkt. Se også figur 2. Det svarer til hver 10. artikel på udlændingeområdet overhovedet. Og det vidner om, at enkeltpersoner og talsmænd for indvandrerorganisationerne spiller en offensiv rolle i debatten. Det gælder særligt foreninger som POEM, INDsam og Foreningen af Studerende Muslimer. Kendte indvandreransigter som foredragsholderen Fahmy Almajid samt politikerne Kamal Qureshi og Naser Khader er også meget virksomme, når det gælder placering af synspunkter i pressen.

Indvandrere forbliver en abstrakt gruppe
Aviserne beskæftiger sig ikke kun med at udpege de problemer, indvandring og integration medfører. Hver fjerde artikel indeholder både en gennemgang af problemer og forslag til mulige løsninger. Se figur 3. De decideret problempåpegende artiker findes særligt inden for skole- og uddannelsesområdet. Det gælder f.eks. artikler om muslimske friskolers negligering af folkeskoleloven - hvor der i artiklerne ikke opstilles nogen løsningsmodeller. For hver gang der skrives en artikel om lyspunkter i integrationen af indvandrerbørn, skrives fem artikler om de udsigtsløse problemer ved samme.
Et andet kendetegn ved mediernes håndtering af temaerne på udlændingeområdet, er, at temaernes genstand - udlændingene selv - ofte forbliver et abstrakt tema. Kun 29 pct. af udlændingeartiklerne er egentligt caseorienterede, og det har konsekvenser i forhold til den måde, udlændinge omtales på: Selvom indvandrertalsmænd ofte optræder i artiklerne, omtales udlændinge som et abstrakt fænomen i ca. halvdelen af alle artikler, f.eks. som ’integrationsproblematikken’ eller ’flygtningestrømmen’.
Denne tendens slog fuldt igennem i dækning af valgkampens debat om familiesammenføring. Af 74 artikler om emnet var det kun i 4, at der blev sat ansigter, navne eller særlige karakteristika på de personer, debatten handlede om. Debatten blev på den måde til en diskussion af regler, antal og anonymiserede kurdiske giftekarle. Spørgsmålet er, om man ved en gennemgang af avisernes dækning af sundhedsområdet eller de ældres forhold ville finde de samme kendetegn.

Kultur og religion optager medierne
Medierne dækker et bredt spektrum af emner. Alt fra muslimske friskoler til kriminalitet begået af udlændinge finder vej til spalterne. Det er dog især mødet og konflikterne mellem den vestlige og den muslimske kultur og religion, som sætter sit præg på artiklerne. Undersøgelsen viser endvidere, at:

· Stor forskel på avisernes opmærksomhed. Morgenavisen Jyllands-Posten tegner sig for den største dækning af udlændingeområdet. Med 343 nyhedsartikler overgår den klart Politikens 188 artikler, men også Berlingske Tidendes udlændingedækning, der tæller 281 artikler. B.T. og Ekstra Bladet har i samme periode bragt hhv. 133 og 153 artikler.

· Aviser skriver om noget forskelligt. I B.T., Politiken og Jyllands-Posten er kultur- og religionsspørgsmålet det mest omtalte emne. I Berlingske er det flygtninge- og asylproblematikken som topper, mens det største udlændingetema i Ekstra Bladet er kriminaliteten blandt flygtninge og indvandrere.

· Debatten er periodebestemt. Eksempel: Spørgsmålet om familiesammenføring var i månederne op til valgkampen næsten ikke-eksisterende. I november, hvor valgkampen rasede i tre uger, eksploderede antallet af artikler om familiesammenføring og fyldte da op mod en fjerdedel af hele udlændingedækningen. Måneden efter var familiesammen-
føring atter en død sild i de danske medier.

· Fokus på voldelige unge er væk. Historierne om de berygtede voldelige andengenerationsindvandrere er i det seneste halve år nærmest forsvundet fra mediernes udlændingedagsorden. Kun i 29 af undersøgelsens 1.099 artikler skrives der om de unge, som for blot få år siden var en institution i dagspressen på linie med rockerne.

Indvandrere: Medierne giver os magt
Muharrem Aydas er formand for POEM og en af de mest citerede debattører i udlændingedebatten. Han har gennem en årrække gjort sig erfaringer med de danske mediers dækning og kender om nogen vilkårene for indvandrernes sceneoptræden. Aydas har grundlæggende positive erfaringer med at deltage i den offentlige debat. Kun enkelte gange føler han, at han er blevet groft misbrugt. Han vurderer samtidig, at indvandrere har stor gennemslag via medierne:
“POEM opsøger bevidst medierne, fordi vores erfaringer viser, at det er meget vanskeligt at blive hørt, hvis man kontakter myndighederne og politikerne. Her har det været svært at komme igennem. Vi får mere ud af at optræde i medierne end ved vores direkte forhandlinger med beslutningstagerne,” vurderer Muharrem Aydas.
Udlændingedebatten er dog ikke noget let terræn at begå sig i for indvandrerne. Selvom debatten øger befolkningens informationsniveau, føler de etniske minoriteter sig under belejring. De oplever debatten som utroligt belastende og mærker, at de er i fokus hele tiden.
“Vi skal forklare os igen og igen og igen. Enkeltsagerne fylder for meget. Jeg oplever, at debatten går i ring. Men ringen flytter sig opad i positiv retning, og vi kan mærke, at journalisterne bliver mere og mere vidende om området. De fleste journalister forsøger også at være fair og gå hele vejen rundt om historien,” siger Aydas.
Han undrer sig dog over, hvordan enkeltpersoner pludseligt kan blive mediernes darlings og få en omtale, der er helt ude af proportion med det snævre bagland, de måske repræsenterer. Medierne udvælger nogle personer, der kommer til at fremstå, som om de repræsenterer andre end dem selv. Nogle debattører bæres frem, vurderer Aydas.

Journalisterne er blevet klogere
Jacob Gaarde Madsen har som led i Folketingets Magtudredning tidligere foretaget en gennemgang af mediernes dækning af flygtninge- og indvandrerspørgsmål fra 1979 frem til 1998. Både han og Aydas er overbevist om, at danskernes holdning til udlændinge og integrationspolitikken i høj grad bliver dannet via medierne. Det er også hans vurdering, at debatten er langt mere nuanceret end sit rygte.
“Journalisterne er simpelthen blevet klogere. Der sidder efterhånden medarbejdere på aviserne, der har skrevet om emnet i en årrække. Stoffet er blevet opprioriteret, og der tages nogle bredere perspektiver ind. Der er klare tendenser til, at redaktionerne inddrager mange flere forskellige aspekter af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet,” vurderer Gaarde Madsen.
Han mener ikke, der er belæg for påstanden om, at medierne behandler emner ud fra billedet “os mod dem”. Hans vurdering er, at der endnu ikke er sket en modning af stoffet, hvor medierne tolker historierne i en slags faste “fortolkningspakker” og blot bekræfter gammenkendte vinkler.
Jacob Gaarde Madsen minder om, at medieundersøgelser samlet set giver et helhedsbillede af debatten, og at der er store og vigtige forskelle medierne imellem. Monitors undersøgelse viser f.eks., at Berlingske Tidende er den avis, som er mest optaget af problemerne ved indvandring. 6 ud af 10 artikler handler kun om det emne. Tallet er ca. halvt så stort for Politiken. Ekstra Bladet skiller sig ud ved ikke at have haft nogle nyhedsartikler, der beskriver mulige løsninger. I mange artikler beskrives en konkret forbrydelse eller domsafsigelse, hvor beretningerne er barberet for perspektiv.
“Det er ikke blevet mindre betydningsfuldt, hvilken avis man læser. Nogle kalder Jyllands-Posten for VK-regeringens avis. Og man kan ikke finde mange artikler i Ekstra Bladet, der beskriver positive erfaringer med flygtninge og indvandrere. Men samfundsdebatten som helhed er præget af en ganske nuanceret fremstilling af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet,” siger Jacob Gaarde Madsen.