On a Proposed Standardized Method for the Analysis of Social Movement Framing - An Experimental Assessment of the Assumed Framing Potency of Linguistic Modality

I de seneste år har der været stor videnskabelig interesse for de fælles forståelser, der nødvendigvis må eksistere mellem mennesker, som kollektivt mobiliserer sig og deltager i sociale bevægelser.

For eksempel undersøger forskere indenfor framing-­perspektivet beskaffenheden af sådanne forståelser og hvordan de, om ikke andet delvist, er formet og spredt af aktivister med henblik på at tiltrække folk til kampen for en given sag. Selvom der er tale om et teoretisk stærkt felt, har den relaterede empiriske forskning stort set været begrænset til isolerede case-­studier og rent beskrivende analyser. Disse begrænsninger kan dog afhjælpes gennem udviklingen af standardiserbare metoder – altså metoder, som bygger på klare retningslinjer for hvordan et givet fænomen empirisk kan måles og præsenteres. Dette muliggør bl.a. meningsfuld sammenligning af data på tværs af cases og et reelt potentiale for at gå ud over den typiske beskrivende undersøgelse.

Hovedformålet med denne afhandling er en evaluering af brugbarheden af Stefania Vicaris Frame­-Semantiske Grammatik Metode (FSGM), som er et særligt ambitiøst forsøg på at gøre omtalte standardisering mulig. Metoden er, ved hjælp af stringent empirisk måling, beregnet til at undersøge visse grundlæggende framing-­elementer, som formodes generelt at være til stede i sociale bevægelsers skriftlige kommunikation af deres sag. Den stringente måling, og altså standardiseringspotentialet, er baseret på forskellige stærke formodninger om stabile relationer mellem særlige semantiske attributter på sætningsniveauet i den form for tekstmateriale – f.eks. visse typer sætningssubjekter kombineret med specifikke variationer af sproglig modalitet – og så artikulationen af forskellige framinger.

Min evaluering af FSGM bygger på to eksperimenter, som vurderer hvorvidt visse af metodens antagelser holder. Kort fortalt viser mine resultater, at der må sættes spørgsmålstegn ved de foreslåede analytiske retningslinjer og FSGMs overordnede potentielle brugbarhed. Afhandlingen konkluderer med at foreslå, hvordan undersøgelsen her lægger op til en videre behandling af FSGM, samt at en mere beskeden tilgang til udviklingen af standardiserbare metoder indenfor framing-­- perspektivet under alle omstændigheder er oplagt.

 

Læs hele specialet her

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også