Analyse af obama12 kampagnen
Fra håb til hån

Skrevet af
Yes, we can. Håbet vil altid vinde over frygten, sagde Obama, da han trådte til som præsident. Amerikanerne troede på ham. De elskede ham, og de elsker ham endnu. De håber, han vinder igen, men håbet med stort H er væk. Denne gang har han ladet frygten vinde. Håbet er blevet til hån. Det er ikke blot et moralsk problem, det er også dårlig politisk kommunikation. Måske vinder han valget med hiv og sving, men han tabte valgkampen med sin håbløse kampagne.
Dengang drømmen og håbet levede i os og Obama. Se den berømte tiltrædelsestale hvor han siger at håbet har vundet over frygten. Denne gang er det omvendt
 
Regnestykket vi alle troede på, var change is hope over fear. Nu har frygten for Romney ædt håbet
 
Obamas genvalgskampagne, Forward, er dårlig politisk kommunikation af følgende grunde:
  • Den er et banalt og ondskabsfuldt karaktermord. Det er dårlig karma, og dårlig karma er demotiverende og dårlig kommunikation.
  • Kampagnens kapitalisthetzende strategi er ikke mainstream nok for den amerikanske middelklasse. Den gør Obama mere venstreorienteret end han er.
  • Strategien har sat et farligt normskred i gang mod afpersonalisering og hetz af Romney som person. Det giver bagslag som en indirekte kritik af politikerne som klasse.
  • Strategien er ikke Obama. Den er alt det modsatte af det han står for, og den mangler integritet.
  • Strategien er ikke præsidentiel nok. Angrebet på Romney er under lavmålet for en præsident.
  • Strategien har ikke virket på sine egne præmisser, og dens timing er mislykket.
  • Den er ikke fair og seriøs nok i forhold til de udfordringer USA står over for, og i forhold til de legitime ideologiske strømninger de to kandidater repræsenterer.
 
Lad mig forklare hvordan og hvorfor den er håbløs.
 
Svindler og landsforræder?
 
Romney: en slesk, grisk landsforræder?
Denne gang er det en træt præsident der søger genvalg. Frygten for den farlige Romney er blevet Obama-kampagnens sarkastiske omdrejningspunkt. Millioner og atter millioner er brugt på at skabe et karikeret billede af Romney som en slesk og grisk landsforræder af en dørsælger som mishandler kæledyr. Jo mere presset Obama er blevet, jo mere skinger er angrebene også blevet. Kampagnen har bevidst spillet på angrebet og frygten, og det er helt galt afmarcheret.
 
Som New York Times udtrykker det i en længere analyse med den sigende titel: Obama’s Team Taking Gamble Going Negative
 
“The president’s prospects for re-election now rest in part on one of the biggest gambles of his career: that the benefits of trying to eviscerate Mr. Romney outweigh the costs to his own image and reputation. …President Obama and his campaign have made the determination that the only way they can win this race is to create a negative impression of Mitt Romney,” said Mr. Dowd, now an independent analyst. “When people go to vote, even if they don’t like the direction of the country, they may not trust Mitt Romney.”  Republicans are trying to seize on the tone of the campaign and turn it against the president, with a recent ad titled, “Whatever happened to hope and change?”
 
Fra hope til hopeless
 
Her er republikanernes satiriske kommentar til det forsvundne håb
 
Obama mener så at han og partiet ikke overskrider, men blot går til kanten. Som Washington Post skriver:
 
“If you look at the overall trajectory of our campaign and the ads that I’ve approved and are produced by my campaign, you’ll see that we point out sharp differences between the candidates, but we don’t go out of bounds,” Obama told reporters at the White House, after interrupting press secretary Jay Carney during the daily briefing. Ryan Williams, a Romney campaign spokesman, said that Obama failed to “stand up to dishonest rhetoric and attacks” from his campaign. The president’s stance “demonstrates yet again he’s diminished the office that he holds,” Williams said.
 
I skyggen af et karaktermord
Negative kampagner er intet nyt, men denne gang er det gået over stregen og er blevet en egentlig dæmonisering af modstanderen. Tal fra politico.com viser at hele 85,5 procent af Obamas reklamer er negative. I 2008 var kun 62,9 procent af demokraternes reklamer negative. Det negative har altså i år kapret Obamas kampagne og overskygget den saglige diskussion af økonomien og fremtiden.
 
Obama skal nok vinde, men det sker på trods af – ikke i kraft af – skræmmekampagnen og karaktermordet. Frygten og fjerndebillederne vandt valget. Trist, men sandt. Men hvordan og hvorfor kunne det gå så galt?
 
Dette angreb på Romney som kapitalist og lignende kampagner har skygget for langt vigtigere politiske og positive budskaber fra Obamas kampagne. Det er denne dæmonisering man finder i hele spektrummet af demokraternes kommunikation i større eller mindre grad – fra at Romney er latterlig, til at han landsforræder
 
Dårlig karma = dårlig kommunikation
Ud af negativitet kommer blot mere negativitet og nihilisme. Det er ødelæggende for Obamas renomme og har knust den begejstring der skal til for at de svageste demokrater gider stemme. Det overbeviser ikke tvivlerne, men bekræfter og fastholder blot de som allerede ville stemme på Obama.
 
Negativ kampagneførelse er sjældent god erobringskommunikation. Det skaber derimod et hul af manglende entusiasme, for du bliver ikke motiveret af at andre mennesker fremstilles som idioter. Kritikken smitter af på alle, heriblandt også demokraterne, som en indirekte kritik af den samlede politiske elite som korrupt og løgnagtig. Resultatet er generel politikerlede og apati.
 
Her kan man se at Demokraterne lider under manglende motivation i sammenligning med republikanerne. Det er naturligvis altid svært at være motiveret som den regerende præsident og det regerende parti. Det forklarer dog ikke den markante forskel. Her spiller Obamas negative kommunikation uden tvivl ind. Den har tydeligvis demotiveret mange vælgere. Læs mere her.
 
Vi kan holder mindre af Obama når han viser hvem han ikke kan lide
Når Obama angriber sin modstander med ufine metoder, ser vi mandens skyggesider desto tydeligere. Pludselig virker Obama kold, arrogant, uengageret og indbildsk. Han virker mere træt af sit job og mere demotiveret end når han smiler og får os til at tro. Manglen på begejstring smitter af på vælgerne. For hvordan skal man være begejstret på en bitter og ondskabsfuld mand som selv mangler begejstring for sit job? 
 
Kapitalisthetz-strategien er ikke mainstream nok
Fokusset på Romneys fortrædeligheder som kapitalist har haft en for den amerikanske middelklasse fremmed bismag af klassekrig og kommunisme. Det har skabt afstand til Obama og til demokraterne, og det har forstærket billedet af Obama som ekstremt venstreorienteret.
 
Strategien har sat et farligt normskred i gang mod afpersonalisering
Obama kan tydeligvis ikke udstå Romney. Han ser ham som slesk sælger uden format – en illegitim kandidat som ikke fortjener at blive opfattet som en ligeværdig modstander. Den slags holdninger smitter i en kampagneorganisation, specielt når de kommer fra toppen.
 
Et farligt normskred er sket hvor etikken og den brede appel er gået fløjten. Det er simpelthen blevet okay for alle demokrater at latterliggøre Romney.Alle der die hard-elsker Obama, foragter derfor Romney. Obama har her det bagvedliggende ansvar for at der er skabt dette afpersonaliserede mentale billede af den republikanske modstander som alt fra latterlig til ond.
 
Plat studentikos hipster-humor, som ikke har appel til main street Amerika.
 
Alt fra drillerier, over små ondskabsfuldheder, til egentlige personangreb er derfor blevet normen og ligefrem rituelt fremelsket. Kampagnen er derfor blevet til studentikos newyorker-hipster-humor eller maskeret kapitalismekritik.   
Igen noget som frastøder den brede amerikanske middelklasse og slet ikke matcher landets store problemer.
 
Fra dagens udgave af Ekstra Bladet. Knivskarp analyse fra den kreative kulturelite. Den slags findes overalt i den globale liberale kultur, ikke mindst i USA
 
Strategien er bare ikke Obama
Obamas tre største aktiver som præsident er hans integritet, hans positive yes, we can-tro og hans no drama Obama-attitude. Han virker rolig og rationel. Han virker positiv. Hans valgkamp har været lige det modsatte. Den har været for desperat, for irrationel og for negativ.
 
Strategien er ikke præsidentiel nok
Med respekt for Obamas karisma og snuhed har Romney valgt økonomien og kun økonomien som sit tema. Det har skabt en no-nonsens-platform som har virket desto bedre jo mere Obama er blevet personlig og følelsesladet. Resultat er at Romney imod alle odds har fremstået som den mest præsidentielle kandidat, i modsætning til præsidenten. Obamas præsidentkampagne har derfor slået fejl. Den er alt det som en præsidentkampagne ikke skal være. Den er upræsidentiel. Den rammer ikke kammertonen fra Det Hvide Hus.
 
Strategien har ikke virket på sine egne præmisser
Planen var at starte Obamas kampagne negativt, med hurtige angreb på Romneys person, for langsomt at skifte tema mod det mere positive og mere komplicerede frem til selve valget. Dette tema- og temposkifte er ikke lykkedes. Negativiteten er vokset sig for stor og skygger for den positive vision for fremtiden. Samtidig har fokusset på Romneys personlige fejltrin skabt et flimrende og ufokuseret forløb hvor den sammenhængende fortælling og kritik af det republikanske samfundssyn er blevet nedtonet.
 
Den er ikke fair og seriøs nok
Clinton sagde meget rammende på partikonventet at Demokraterne troede på at man sammen er stærkere. Republikanerne på det modsatte – at vi hver for sig er stærkere og frie.
 
Kampen mellem Romney og Obama er derfor Hayek mod Keynes. Det er troen på markedet/individet versus troen på staten/fælleskabet. Det er mikroøkonomisk idealisme versus makroøkonomisk idealisme. En klassisk og helt fair konflikt mellem to samfundssyn og økonomiske teorier. Den respekt fortjener Romney og hans projekt trods alt. Han er ikke en illegitim kandidat. Han er det klassisk neoliberale og helt legitime bud på løsningen af samfundets problemer.
 
Det burde Obamas kampagne have kommunikeret hvis den havde været fair og seriøs nok. Den kunne også have fokuseret mere skarpt på afværgelsen af den overhængende fare for et økonomisk sammenbrud i amerikansk økonomi til december med United States fiscal cliff-problemet.
 
Alt dette er naturligvis ligegyldigt nu når Obama vinder i nat. For amerikanerne husker typisk kun hvem der vandt, ikke hvordan de vandt valget. Det er så det Obama helt personligt kan håbe sker igen. Hvad vi andre så skal håbe på, ved ingen. For frygten har vundet over håbet hos verdens mægtigste mand i verdens mægtigste land. No, we can’t.
 
Tro på det
 

Relaterede artikler

Obamas retoriske hammer - Han blev verdenskendt for at love forandring og politisk forsoning, men måtte sande, at amerikansk politik kun er blevet...

Giv din stemme

10 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

32 JOB

Kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt

Pressemedarbejder

Frist: 12. oktober

Protection Advisor

Frist: 8. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.