Lars Løkke og den etiske valuta

Lars Løkkes nytårstale var som vore statsministres nytårstaler oftest er: sprogligt farveløs og næsten uden smag. Lix var som i et ugeblad, sætninger var hakket op med mængder af punktummer til mundrette bidder af næsten samme størrelse. Ingen huskbare vendinger eller billeder blev hængende. En ugegammel risalamande med minimal vanilje og uden kirsebær.
Ret skal være ret. Løkke sagde også gode og fornuftige ting. Imidlertid var de fleste af de gode ting sagt mange gange før, både af ham selv og andre, og vi kan næsten alle uden videre skrive under på dem. Og de fleste af dem ville have gjort mere indtryk, hvis de var blevet fulgt op med noget konkret og ikke havde lydt som noget, der blot blev sagt for formens skyld.
 
 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen lige før optagelsen af nytårstalen 2016. Foto: Scanpix
 
Der var dog også ting, der både var fornuftige og nye, og som ikke alle (ikke alle politikere i hvert fald) allerede har sagt mange gange. En af dem kom i disse sætninger, der stod lige før slutningen:
 
”Vi har brug for en bedre samtale med hinanden. Hvor vi lytter, også – ja måske især – til dem, vi er uenige med. Hvor vi erkender, at en sag har flere sider. Det vil jeg gerne yde mit bidrag til.” Og lidt senere: ”Vi er nødt til at tale åbent og ærligt om problemerne, lytte til hinanden og finde fælles løsninger. For kun gennem evnen til at tale sammen og samarbejde kan vi sammen passe på Danmark.”
 
Den politiske debats pinlighed
Hvornår er Løkke blevet optaget af debatkultur - derunder at vi skal lytte til hinanden, især dem vi er uenige med? Det har ikke været typisk for hans egen praksis, hverken i den tid han var oppositionsleder eller under hans sidste periode som statsminister (det var det heller ikke for Helle Thorning, kan man føje til). Hvad har gjort Løkke opmærksom på den politiske debats pinlighed?
 
Et svar på dét fik man den 2. januar, da det viste sig, at Løkke havde lagt en alternativ version af sin nytårstale ud på Facebook. Her føjer han nogle afsnit til den oprindelige tale, og i dem gør han det klart, at det især er debatten på de sociale medier, han er utilfreds med (altså ikke den politikerne fører i Folketinget eller de traditionelle medier). Ikke mindst en række kommentarer, som han selv har fået smidt efter sig på Facebook, har gjort ham bekymret over niveauet.
 
Det drejer sig om dumheder og nedrigheder af typen 'Hold kæft hvor er du grim, Lars' og det, der er værre. Det er åbenbart den slags, der har fået ham til at komme med ”en lille opfordring til, at vi holder tonen i den politiske debat”, som han selv skriver.
 
Men uanset hans motiv, så er hans ord om dette emne alligevel velanbragte. Og det med, at det er en god idé at lytte til hinanden og forstå at en sag har flere sider, gælder i helt særlig grad om det brændbare emne, som optog en stor del af hans tale: flygtningekrisen. Man kan blive forstemt af at høre den ene debattør efter den anden udtrykke sig, som om der kun var én side i den sag.
 
Flygtningesituationen fik af gode grunde en stor plads i statsministerens tale. Foto: Scanpix.
 
Det ene hold i flygtningedebatten fremturer, som om det kun var den humanitære eller etiske betragtning, der havde gyldighed - altså forpligtelsen til at hjælpe mennesker, der kommer til os i nød. Det andet hold kører løs, som om det kun var det økonomiske argument, der var relevant - altså, at der er grænser for hvor mange flygtninge, vi kan tage os af her i landet. Løkke talte også om ”komplicerede problemer, der blev gjort for simple”, og han mente -  utvivlsomt med rette - at den uskik var en grund til ”en tillidskrise mellem store dele af befolkningen og os politikere på Christiansborg”.
 
Snyd på vægten
Sagen i denne debat er jo, at disse to slags argumenter ligger på hver sin vægtskål (sammen med flere andre) - og at de ikke er af samme kategori eller ”dimension”, altså at de ikke kan sættes på én og samme fællesnævner. Etik-argumentets styrke kan ikke omregnes til et bestemt beløb i kroner (eller Euro), og økonomi-argumentets styrke kan ikke beregnes i etisk valuta. Hele humlen er derfor, at hver dansker for sig selv må afveje hvilken vægtskål, der er mest vægt på og huske, at der også er noget på den anden. Og at man derfor ikke bare kan affeje alle på det modsatte hold som onde eller tåbelige, men må udvise det som Løkke i sin tale kalder ”Respekt for andre synspunkter. Ordentlighed.”
Og det er jo godt sagt.
 
Når dét så er sagt, kan vi så også konstatere, at Løkkes egen afvejning af de forskellige relevante betragtninger i denne debat ikke sker uden, at han i nogen grad snyder på vægten. Tag for eksempel dette udsagn: ”De endelige svar på migrations- og flygtningekrisen skal findes internationalt. Det bidrager vi til.”
 
Først kan vi lige hæfte os ved den benævnelse, han vælger til den aktuelle krise. Man kan altid med fordel grunde over politikeres valg af benævnelser (også kaldet ”framing”). Når han taler om ”migrations- og flygtningekrisen”, og altså sætter migranterne først, kan det let medvirke til, at vi andre tror, at de er den største del af den tilstrømning af mennesker sydfra, som Europa oplever. Men migranter - de folk der af hensyn til deres levebrød selv vælger at drage ud - udgør ifølge overslag fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR kun ca. 15 %, og flygtninge - dem der drager af sted drevet af fare for død og overgreb - er de resterende ca. 85 %.
 
Hvorfor så ikke nævne dem først? Andetsteds siger Løkke: ”vi vil ikke igen se migranter og asylansøgere på vores motorveje”. (Nej, tænk, at de gik på en motorvej - dét var det værste, ikke sandt?). Igen er migranterne på førstepladsen, og flygtninge er nu erstattet af ” asylansøgere” - en benævnelse der fokuserer på, hvordan de ulejliger os, snarere end på deres egen nød og fare.
 
Så er der udsagnet om, at svaret på krisen ”skal findes internationalt. Det bidrager vi til”. Sammenholder man dette med, hvad der er regeringens faktiske politik, så er det jo ifølge regeringen alene sikringen af EU’s ydre grænser, der skal findes internationalt, altså især Italiens og Grækenlands kyster, sådan at flygtninge m.v. dermed kan forhindres i at nå til Europa.
 
Løkke mener derimod ikke på nogen måde at fordelingen af de mennesker, der kommer til Europa, skal vedtages internationalt (hvilket mange andre EU-lande mener), og noget sådant ”bidrager” Danmark på ingen måde til - vi modarbejder det. 
 
Svaret på flygtningekrisen skal ifølge statsministeren findes internationalt. Foto: Scanpix.
 
Dér vil vi selv bestemme, dvs. modtage et lavere antal end vi ville have fået ved en international løsning. Så Løkkes ord betyder langtfra det, som de samme ord for eksempel ville have betydet i andre EU-lederes mund.
 
Med præcision vælger Løkke på vigtige punkter ord, der slører eller vildleder. ”Vi skal holde antallet af asylansøgere på et fornuftigt niveau.” Fornuftigt, ja, hvem er imod at gøre, hvad der er fornuftigt? Spørgsmålet er, hvad der konkret er fornuftigt (økonomisk set), og hvordan det så balancerer med etiske, retlige og andre hensyn - men det får vi intet at vide om. ”Derfor fører regeringen en konsekvent udlændingepolitik.”
 
Her betyder konsekvent ikke følgerigtig eller logisk, sådan som Nudansk Ordbog siger - det er derimod en eufemisme, der erstatter den tyndslidte frase ”fast og fair”, og her betyder det ”restriktiv”. ”Skarpere krav til at forsørge sig selv. Højere krav, hvis du vil være dansk statsborger. Strammere regler for familiesammenføring.” Regeringens politik på disse punkter kan kun til dels påvirke antallet af asylansøgere. For eksempel bliver der næppe færre asylansøgere af, at man gør det sværere at blive dansk statsborger - et mål der ligger langt ude over asylansøgernes horisont.
 
Men det smutter lige med i remsen her. Køber man asylpolitikken, får man altså lige den øvrige udlændingepolitik med i handlen.
Jamen, Løkke signalerer da flere steder vigtigheden af en balance i flygtningepolitikken, kunne man indvende, for eksempel her: ”Vi skal holde hjertet varmt og hovedet koldt. Navigere mellem idealisme og realisme. Vi skal hjælpe i verden, men vi skal også passe på Danmark. Derfor skal vi gøre flere ting. Noget herhjemme. Andet ude i verden”.
 
Flygtningekrisen er en velfærdskrise
Men det er interessant, at talen kun indeholder udsagn på den ene vægtskål, nemlig ”realismens”. Det er ”vigtigt, at vi på en og samme tid begrænser antallet af asylansøgere og lykkes bedre med integrationen” - men der er intet om, at vi skal tage imod flere eller tage bedre mod dem, der kommer, for eksempel ved at tillade asylansøgere at arbejde. Der er kun advarsler om, at danskernes penge til velfærd og skattelettelser ikke ”forsvinder til stigende udgifter til flygtninge”. Vi får at vide, at ”vi danskere er generøse. Vi vil gerne hjælpe. Det ligger i os som mennesker og borgere i et velfærdssamfund.”
 
Og Løkke begynder talen med at mindes Dan Uzan, der blev myrdet ved synagogen, da han stod vagt ved en fest natten til den 15. februar - og på hvis mindeplade, der står ”Ondskab kan alene overvindes ved godhed mellem mennesker. Godhed kræver mod.” 
Men Løkke siger intet om, hvordan vi danskere skal vise godhed eller generøsitet over for flygtninge (eller har gjort det). Der er kun et gentaget refræn om at ”passe på Danmark”, bl.a. fordi ”det udfordrer vores økonomi, når vi skal bruge mange ekstra milliarder på asylansøgere og flygtninge. Penge, som ellers kunne gå til sundhed, uddannelse og flere private arbejdspladser.”
Hov, hvad er det for ekstra milliarder, der skal gå til uddannelse? Skal de penge, der lige er skåret væk fra området, mon tilbageføres?
 
Kort sagt: En række detaljer, som hver for sig virker upåfaldende, bidrager til et samlet billede af at ”migrant- og asylansøgerkrisen”, det er én som vi har, fordi den kan blive for dyr for os - det er altså ikke flygtningene m.fl., der har krise, det er os. Flygtninge, det er nogle, der gør det nødvendigt at passe på Danmark. De er generelt en ”udfordring” (moderne girafsprog for et problem), ikke andet.
 
Se for eksempel denne passage: ”Det udfordrer vores sammenhængskraft, når der kommer mange hertil fra helt andre kulturer. Fremmede over for de uskrevne regler og normer, der er så indlysende for os. Fordi vi er vokset op i en tradition med frihed, frisind, ligestilling og ligeværd.” Sætning nummer to her tager for givet, at de, der kommer hertil - altså alle dem der kommer hertil - er fremmede over for vore uskrevne regler og normer (altså dem alle sammen). Mere konkret er de fremmede (alle sammen), fremmede over for alle de begreber, der nævnt i sætning 3: ”frihed, frisind, ligestilling og ligeværd”; underforstår man ikke dette, hænger sætningerne jo ikke hænge sammen.
 
Med mange uanselige virkemidler males et billede af den trussel, der gør, at vi skal passe på Danmark. Det sker ikke med grove påstande og anklager, som man kan hænge Løkke op på. Han har ikke direkte sagt det, som hans tekst kan få os til at underforstå. Men underteksten ligger lige under overfladen. Se for eksempel dette afsnit:
 
”Jeg er stolt af, at vi i Danmark har været forskånet for gentagne brandattentater mod asylcentre. Det har vi desværre set i vores nabolande. Sådan må det aldrig blive i Danmark.” Alt det kan man kun give Løkke fuldkommen ret i. Men det er interessant, at han ikke nævner noget om dem, der har begået de attentater. De er bare noget, der er sket i vore nabolande (Tyskland og Sverige) - som jo er dem, der har taget mange flere flygtninge end os".
Passagen kommer lige efter det afsnit, som handlede om ”asylansøgere på et fornuftigt niveau” og ”en konsekvent udlændingepolitik”.
 
Hvis man lytter med ørerne indstillet efter sammenhæng i teksten, kan man derfor let komme til at underforstå, at attentaterne i de to lande skyldes deres mere åbne flygtningepolitik. De virkelig skyldige nævnes jo ikke. Og hvis vi kan være stolte af at have undgået den slags indtil nu, hvad er det så egentlig, vi har gjort, som vi kan være stolte af? Det ligger snublende nært at fortolke ordene som om, det er vor ”konsekvente” udlændingepolitik.
 
Løkke versus Merkel
Det er en interessant øvelse at sammenligne Løkkes omtale af flygtninge m.fl. med kansler Angela Merkels udsagn i hendes nytårstale, holdt selve nytårsaften (de har jo ingen dronning dernede, men hun er det nærmeste man kommer). Her er et par passager:
 
Merkel: ”Nytårsaften for et år siden sagde jeg: En følge af disse krige og kriser er, at der over hele verden er så mange flygtninge som aldrig nogen sinde siden Anden Verdenskrig. Mange er bogstavelig talt undsluppet døden. Det er en selvfølge, at vi hjælper dem og tager imod mennesker, der søger tilflugt hos os. I aften gentager jeg disse tanker, fordi der sjældent har været et år, hvor vi har været så udfordret til at følge ord op med handlinger.”
 
Forbundskansler Angela Merkel ved sin nytårstale 31.12.2015. Foto: Scanpix.
 
Både Løkke og Merkel taler om ”udfordringer”. Men hvad består udfordringerne i ifølge de to statsministre - hvoraf den ene har modtaget mange flygtninge, den anden langt færre? Tjek det selv.
De taler også begge om deres lands ”værdier”:
 
Merkel: ”Vore værdier, vore traditioner, vor retsopfattelse, vort sprog, vore love, vore regler – de bærer vort samfund, og de er grundforudsætningen for en god sameksistens, præget af gensidig respekt mellem alle i vort land. Det gælder for enhver, der vil leve her. Men et land har altid draget fordel af vellykket indvandring - økonomisk såvel som socialt. ... Rigtig grebet an er også dagens store opgave med tilgangen og integrationen af så mange mennesker en chance for i morgen.”
 
Løkke: ”vi er vokset op i en tradition med frihed, frisind, ligestilling og ligeværd. Og det (altså når der kommer mange hertil fra helt andre kulturer) udfordrer grundlæggende vores værdier og billede af, hvem vi egentlig er.”
 
Den ene siger: Det dynamiske Tyskland har en udfordring, der er en chance. Den anden siger: Det stationære Danmark har en udfordring, der er en trussel.
 
Trods alle sine udsagn om godhed, generøsitet, balance, idealisme, om at hjælpe med ”noget herhjemme, andet ude i verden” har Løkke kun lagt lodder på den ene vægtskål - talrige små sproglige lodder, der skal få os til at se flygtningekrisen som vores krise, en krise der skal indgyde os frygt. På vores egne vegne, selvfølgelig.
 
Se statsministerens nytårstale her:
 
 
 
Læs flere analyser af nytårstaler:

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også