Merkels mærkelige diamant
Merkel har et mystisk håndtegn. Det er blevet hendes symbol. Hun bruger det til at udstråle forsonlighed, urokkelighed og moderlighed for alle tyskerne. Diamantruden bliver den kaldt.
Et par måneder før det tyske valg i 2013 blev en enorm valgplakat hængt op på en husmur i nærheden af Berlins hovedbanegård. Her kunne togrejsende og forbipasserende berlinere se en mosaik bestående af 2.150 små billeder af CDU-vælgere, der tilsammen danner et 70x20 meter stort billede af Merkels hænder formet i den såkaldte Merkel-diamant.
Merkels ikoniske håndtegn. Polfoto/Markus Schreiber.
"Tysklands fremtid er i gode hænder", lød det indlysende slogan, der forventeligt høstede kritik for persondyrkelse blandt tyske politiske kommentatorer.
"Dette tager CDU’s strategi om at gøre valgkampen til et personspørgsmål til ekstremer", skrev den politiske kommentator Philipp Wittrock i en analyse for Spiegel online, mens formanden for de berlinske socialdemokrater, Jan Stöß, beklagede, at tysk politik er degenereret til en "monstrøs og indholdsløs personkult". Stöß påpegede samtidig, at håndtegnet i sig selv er tømt for politiske budskaber og indlejrede dermed kritikken af kanslerens hænder som et symptom på det post-demokratiske samfund, hvor politiske budskaber er suget bort til fordel for politikere som rene administratorer.
"Tysklands fremtid er i gode hænder". CDU-kampagnen med håndtegnet på siden.
Mediekansleren
Angela Merkel er uden konkurrence den mest populære politiker i Tyskland og et helt afgørende trumfkort i kristendemokraternes niårige greb om magten. Når CDU vælger at føre valgkamp med kanslerens hænder i stedet for hendes ansigt, er der naturligvis gode grunde. Ved utallige lejligheder er Merkel blevet fotograferet med den ikoniske håndstilling, der for længst er gået over i den tyske populærkultur. Øverst: tommel mod tommel. Nederst: de øvrige fingerspidser ligeledes vendt mod hinanden, og hele konstellationen centreret og placeret lige under kanslerens solar plexus.
Merkels håndtegn er gået i omløb på nettet i utallige versioner.
Det udstråler forsonlighed, urokkelighed og moderlighed.
Andre statsledere har med vekslende succes ladet både accessories og hænder tale for sig i en grad, der har gjort dem til synonym med deres politiske personaer. Merkels forgænger Gerhard Schröder, der farvede sit hår sort, fyrede jokes af i tide og utide og blev kendt under navnet ’mediekansleren’, hvilket ikke ubetinget var ment som en ros.
Nixon blev kendt for sine trodsige V-tegn, da han efter sin tilbagetræden i 1974 trådte ud af Airforce One for at møde pressen. Det var dog egentlig Winston Churchill, der gjorde V-tegnet til et symbol på frihedens triumf (Victory) over fascismen i anden verdenskrig. Churchills V-tegn. Poltofo/Clover.
I halvfemserne populariserede Bill Clinton thumbs-up som et symbol på humoristisk overskud og kontrol over situationen. Getty Images/Karin Cooper.
Illuminati og superlim
Men Merkel? Den østtyskfødte fysiker har ikke ligefrem været kendt for sine sprudlende offentlige optrædener. Merkel er berygtet for sin ligegyldighed over for tøj (med den berømte Oslo-nedringning som undtagelse) og har i mange år haft ry for at være en lidt grå og kedsommelig person, der i modsætning til andre af historiens berømte statsmænd konsekvent opererer med små armbevægelser.
Merkels dybe nedringning i Oslo fik megen omtale. Polfoto/Bjorn Sigurdsen.
Med sit håndtegn har Merkel nu tilkæmpet sig en plads i den politiske ikonografis Hall of Fame. På tysk har Merkels håndstilling affødt udtrykket "Die Merkel-Raute" (Merkel-romben), der hyppigt efterlignes og hyldes af unge Merkel-begejstrede kristendemokrater, mens internettets spøgefugle forsyner billedet af Merkel-diamanten med tekster som ”Pas på med superlimen, Angie”. Nogle har endda udviklet et emoticon, der skal minde om Merkel-diamanten.
Merkels håndtegn som emoticon.
Håndtegnet er naturligvis også blevet udlagt som et tegn på, at Merkel er indrulleret i den verdensomspændende sammensværgelse Illuminati, der, som alle raske paranoikere ved, er dybt optaget af at presse retvinklede trekanter ind i snart sagt hvilken som helst kontekst.
Konspirationsteoretikernes udlægning af håndtegnet.
Den enkle forklaring
Men bortset fra plat internethumor og pjattede sammensværgelsesteorier, hvad er den dybereliggende mening bag Merkels nøjsomt foldede håndstilling så?
Måske er forklaringen i første omgang enkel: Som politiker er det naturligvis ikke hensigtsmæssigt at lade armene hænge slapt ned ad siden, og det kan heller ikke komme på tale at stikke hænderne i lommen, især ikke når man som Merkel oftest bærer anonyme spadseredragter eller jakke og nederdel, hvis uanselighed bør være genstand for misundelse for enhver kvindelig mellemleder med ambitioner om at blende ind med de mandlige kontorchefers koksgrå jakkesæt.
Merkel og Barroso konkurrerer på effektive håndtegn. Vi ved godt, hvem der vinder.
Med håndstillingen har Merkel måske fundet en universalløsning på en tilbagevendende problemstilling og kan i stedet frigøre mentale ressourcer på mere magtpåliggende udfordringer som Putins fremfærd i Ukraine eller kriseramte sydeuropæiske lande. Det er i hvert fald den forklaring, som kansleren selv giver. "Der har altid været spørgsmålet om, hvad man skal gøre med sine arme", har Merkel sagt til det tyske dameblad Brigitte.
Men den pragmatiske forklaring, som kansleren naturligvis selv foretrækker, er ikke hele sandheden om Merkel-diamanten. I en nation, der i et vist omfang endnu er traumatiseret af fortidens opdeling i øst og vest, er den forenende gestus et oplagt symbol på forsoning. Hvor Margaret Thatcher med sin konfrontatoriske og utilnærmelige udstråling bevidst polariserede Storbritannien, kan Merkels håndtegn læses som et ønske om at forsone den tyske befolkning hen over midten. Med Merkel-håndtegnet har kampagnemedarbejdere og PR-folk en enestående mulighed for at styrke kanslerens image som både urokkelig og forsonende på en måde, der hverken driver rovdrift på hendes privatliv eller forfalder til bombastiske eller sentimentale politiske udmeldinger.
Håndtegnet kan også virke tiltrækkende på folkedybets sublimerede længsler efter moderlig kontrol og omsorg. Getty Images/Lisa Maree Williams.
Derfor er det ikke overraskende, at politiske kampagnefolk og brandingeksperter har kastet sig over Merkel-diamanten. Som dreven politiker er Merkel kendt for at holde sig tilbage med bombastiske udmeldinger eller idealistisk motiveret politik. I stedet lader hun både sine politiske modstandere og allierede fremføre deres synspunkter, hvorefter hun slutter sig til den mest favorable position og på enestående vis får det til at se ud, som om hun hele tiden har ment det samme.
Nina Hagen = Merkel = Vagina = Diamant?
Antallet af ensartede billeder afslører en påfaldende omhu for det symmetriske indtryk, der symboliserer den stoicisme og urokkelighed, som også er blevet synonym med kanslerens førte politik, hvad enten der er tale om europæiske kriser eller interne magtkampe.
Merkels tegn kan spores tilbage til ældre vagina-tegn og mor-symboler i vores kultur. For eksempel er billedet tegnet for Yoni (Sanskrit: yoni, "vagina" ). Det er symbolet for hinduismens guddommelige moder Shakti eller Devi. Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Yoni
’Mutti’
Men håndstillingen er ikke kun ensbetydende med politisk forsoning og velreguleret kontinuitet. Den kan også virke tiltrækkende på folkedybets sublimerede længsler efter moderlig kontrol og omsorg. Det er ikke uden en vis betydning, at Merkel i Tyskland lyder øgenavnet 'Mutti' (Mor, red.). I en kommentar for Merkel-diamanten røbes kanslerens forsøg på at transformere sig selv til en tysk Madonna-figur.
"Med sådan en ’regressiv’ tillid til moderen, modsætter man sig forandring og undertrykker ens egen tvivl, og man hæver tillid og hengivelse til en kategori, der befinder sig langt over hverdagspolitikken", skriver den tyske psykoanalytiker Tilmann Moser i en kommentar for Süddeutsche Zeitung.
Uanset rigtigheden af psykoanalytiske spekulationer i den tyske folkesjæls regressive længsler efter en altdominerende moderfigur er Merkel urokkelig som tysk politiks førstedame. Selv hvis en komet eller et russisk missil slog ned til højre for kansleren, tænker man, ville Merkel højst løfte øjenbrynet i skepsis, men Merkel-diamanten ville forblive intakt. "I romben ligger der kraft", som den tyske avis Die Welt skrev i en analyse af CDU-plakaten ved Berlins hovedbanegård.
