Analoge lommer vs. digital jubeloptimisme
Derfor digital detox nu

Skrevet af

Rasmus Hagedorn-Olsen

1 artikler

0 indlæg

Bevægelsen væk fra kravet om ikke alene at have adgang til digitale medier ved hånden, men decideret i hånden hele tiden, er i gang. Analoge lommer er et nyt dansk initiativ der i tråd med aktuel forskning og den nyeste Coca-Cola-reklame prøver at få folk til at se lidt mere op, mens de stadig kan.

I sidste weekend var vi til koncert på et lille spillested i København. På det seneste har vi snakket meget om den overdrevne brug af smartphones, så mellem et af numrene siger en af os: “tjek lige hvor mange der sidder med deres telefoner”. Vi kigger rundt og ved godt hvad vi skal forvente, men ser så at der ikke er en eneste. Ingen snapchats, ingen tweets, ingen grublen over hvilket hashtag der skal bruges inden billedet bliver lagt på Instagram. Klapsalver og øjenkontakt var der derimod nok af og en fornemmelse af intensitet som bandet gengældte med masser af overskud til koncerten.

 

Ikke tid til at klappe 

Det står i skærende kontrast til hvad en af os oplevede for lidt under et års tid siden. Den danske film Nordvest var netop blevet vist ved en forpremiere til CPH:PIX, og instruktøren Michael Noer skulle klappes fra sin plads bagerst i salen op til scenen hvor blomsterne stod klar. Men klapsalven varede ikke engang halvdelen af hans gåtur, så han måtte gå i tavshed det sidste stykke fordi publikum var så desperate efter at få tændt deres mobiltelefoner. Og det her er ikke engang en tænkt situation, det er den faktiske respons som publikum i et fyldt Imperial gav en af Danmarks fornemste filminstruktører. Et par halvlunkne klap og så tilbage til skærmen og de svedige håndflader.

 

Det digitale overforbrug påvirker hjernen som enhver anden afhængighed. Og den kan med fordel bekæmpes som enhver anden afhængighed. Illustration: Frontrange

 

Opridset af de to situationer er ikke bevis på at alle smartphones er blevet gemt væk på et år, men det er måske et spædt tegn på at der er ved at ske en forandring i hvor meget plads vi synes det digitale skal have. Fremtiden er kun så digital som vi ønsker den skal være, og måske er det ikke hele tiden, overalt.

 
Giganternes kamp om vores opmærksomhed

Lysten til at lægge en kritisk distance til det digitale har fået os til at starte initiativet Analoge Lommer. Vi har et ønske om at undersøge hvordan vi selv kan tage styring over det digitale forbrug og starte en diskussion om hvorvidt mere digitalt altid er at foretrække.

 

I forbindelse med opstarten af Analoge Lommer skrev vi et debatindlæg i (papirudgaven af) Politiken den 15. februar med en påstand om at det kan være en gevinst for os at lægge det digitale fra os – bare en gang imellem
 

Men når man er oppe mod det modsatte ønske fra giganter som Facebook, Google og Apple, er det svært at se hvordan det overhovedet skal kunne lade sig gøre, og derfor var det en overraskende fornøjelse at se en anden gigant træde på banen og tale samme sag som os.

 

 

 

 
Coca-Cola har i deres nyeste reklamefremstød nærmest kopieret denne illustration fra The New Yorker sidste år. Men det gør ikke noget, for det er godt at have en dagsordensættende gigant med på sit hold. Illustration: Liam Walsh for The New Yorker
 

Coca-Cola lancerede for nylig en to minutter lang reklamefilm som næsten kan karakteriseres som en velproduceret filmversion af Liam Walsh' The New Yorker-tegning fra sidste år. En simpel, men veludført ide, som allerede er blevet en kæmpe viral succes:

 

Coca-Colas nye reklamefilm om at tage "social out of media and put it back into your life"
 

At Coca-Colas hjemmeside så stadig er plastret til med hashtags og opfordringer til at uploade Instagram-billeder med Coca-Colaer, understreger at firmaet desværre nok ikke har noget reelt ønske om at forandre vores brug af det digitale. Men de hopper i hvert fald med på en voksende trend som eftersigende kunne høres i elevatorerne hos Goldman Sachs.


Selv hos Goldman Sachs taler de om det

 

 

Små modbølger overalt

I lang tid har der hersket en fortælling om at det kun går én vej, og det er væk fra det analoge, frem mod det digitale, men måske er der et lille skift på vej. Måske er vi ved at lære hvornår det digitale kan være et hjælpemiddel, og hvornår det absolut ikke giver mening at kaste sig hovedkulds ud i forsøget på et digitalt eventyr.


Der er tegn på det. Redaktøren her på Kforum havde selv emnet oppe at vende sidste efterår, Arianna Huffington har gjort det til en af sine kæpheste at kæmpe mod vores afhængighed af teknologi, og ifølge dr.dk er det blevet mere og mere populært med smartphone-fri zoner på arbejdspladsen.


Så forhåbentlig kan endnu flere koncerter blive befriet for små, firkantede lys, og forhåbentlig kan vi igen lære at klappe en mesterinstruktør hele vejen til scenekanten. Men det gælder også i de professionelle sammenhænge hvor vi beskæftiger os med kommunikation.

 
"Bliv digital eller dø"-parolen gælder ikke alle

Mange kommunikationsmedarbejdere har sikkert prøvet at udføre en impulsiv og uigennemtænkt beslutning fra direktionen om at “vi da skal være på Facebook”. Selvom man som fagansvarlig udmærket ved at det ikke altid giver mening for en kommunal afdeling eller et nicheprodukt at have en strategi for sociale medier.


Når der så alligevel bliver hyret en social media manager, bliver personen nødt til desperat at få skabt noget liv på platformen selvom det sjældent fører særlig meget brugbart med sig. Anders Colding-Jørgensen rettede tiltrængt skyts mod fænomenet – meget passende under sidste uges Social Media Week i København.


Det er et rammende modsvar til den påstand man ser hos en fyr som digi-analytikeren Brian Solis der påstår at firmaer må omstille sig til det digitale – eller dø.

 
Rigtig værdi eller bare rigtigt i fraværet af alternativer

Brian Solis fremstiller det digitale som en ny, altomfattende præmis for kommunikation. Spændende er det derfor at læse hans indlæg på LinkedIn hvor han genovervejer hvad der måske går tabt i tiden brugt på de sociale medier:

 

“I wonder if the value I get out of my interaction across a dizzying array of networks is right or simply right in the absence of discovering alternative value or utility.” En sådan selvrefleksion og selvkritik ser ud til at poppe op mange steder. Både hos en tech-guru som Solis og som nævnt Arianna Huffington som har skabt karriere gennem onlinebaseret journalistik.


Også i mindre skala ser man det ske, som på caféen Enghave Kaffe hvor de sidste år forbød brug af bærbare computere i cafeen.

 

Enghave Kaffe blev sidste år trætte af at være mere mediatek end café
 

Medstifter Allan Schøneberg forklarede beslutningen til Politiken: “sidste uge kom jeg ind efter at have samlet kopper udenfor, og så sad der otte-ni gæster med hver deres computer, og flere af dem havde også hovedtelefoner på. Det gav mig en forkert mavefornemmelse. Det var ikke den stemning, jeg drømte om, da vi åbnede.”

 
Betaler penge for at blive frataget digitale enheder

For mange vil det sikkert virke som et noget drastisk tiltag, og vi ved da heller ikke hvad det har betydet for salget af kaffe på caféen. Men omstillingen er interessant fordi forretninger på den måde tager stilling og vægter “stemning og atmosfære” højere end muligheden for lynhurtigt internet. Det har betydet omtale i flere store medier og givet stedet et særligt ry blandt byens café-gæster som måske søger en autenticitet og sanselighed, lignende den som giver overraskende fremgang til et bedaget medie som vinylen.


Samme trend ser man hos hoteller verden over som begynder at profilere sig under slogans som “disconnect to reconnect”. Der findes sågar en bevægelse kaldet digital detox hvor folk betaler penge for at få taget deres digitale enheder fra sig inden de mødes til store festivallignende arrangementer.

 

Ensomhed i social aktivitet uden intimitet

Det virker som et modsvar på den tendens amerikaneren Sherry Turkle beskriver i sin Bog “Alone Together” hvor hun påpeger at vi aldrig har været så forbundne, og alligevel aldrig følt os så alene.
 

Sherry Turkle spørger i sin rammende TED-talk fra 2012: “as we expect more from technology, do we expect less from each other?”

 

Hun mener at digital kommunikation giver os følelsen af social aktivitet uden kravet om intimitet. Og når vi er så begejstrede for det digitale, tillader vi en svækkelse af alt det som gør os menneskelige; fordybelse, kreativitet og abstraktion. Men måske vigtigst af alt for folk i kommunikationsbranchen; evnen til at samtale.


Evnen til at bruge de rette hashtags, at være på mange platforme på én gang, at dele sjove statusopdateringer er selvfølgelig en form for kommunikation, men den er ofte (ikke altid!) uden substans. Risikoen er at vi har sværere ved at formulere os i dybere, sammenhængende sætninger. At vores evne til intens og nærværende samtale simpelthen forsvinder. Og værst af alt vores evne til at lytte.

 

Kommunikationsfolk skal på barrikaderne

Sherry Turkle har fortalt at hun til foredrag har mødt børn i starten af deres teenageår som fortvivlet har spurgt hende til råds om hvordan man overhovedet snakker sammen uden for de digitale mediers univers. Hvis værdien af kommunikation ansigt-til-ansigt er truet så må det da netop være kommunikationsfolk der springer på barrikaderne.


Ellers risikerer vi et overfladisk informationssamfund hvor folk via sociale og digitale medier zapper fra den ene fragmenterede informationsbid til den anden.


Fortællingen bliver hurtigt at der ikke er nogen vej væk – at det digitale bliver styrende og at vi lige så godt kan omfavne det i stedet for at bekæmpe det.


Derfor er det interessant at opleve den stigende modreaktion som dukker op flere og flere steder. Måske ikke nok til at vælte den digitale samfundsmission, men forhåbentlig nok til at vi genovervejer om den digitale retning nødvendigvis er opfyldelsen af en drøm eller om vi har andre idealer vi hellere vil stræbe mod.

 
Fairphone er så gennemført bæredygtig at den udover rent fysisk at være lavet så grønt som muligt endda selv beder om at blive fritaget for opmærksomhed. Den blev revet væk
 
Det er en beslutning at give sig hen

Det hollandske selskab Fairphone har udsolgt alle 25.000 eksemplarer af deres første telefon som udover at være produceret socialt bevidst, også er designet til nemmere at kunne slås fra: “I want to be at peace with my phone for…” står der på forsiden af skærmen så brugeren selv kan vælge hvor længe man vil være uden forbindelse og forstyrrelser. Det kan sågar programmeres så det sker automatisk på bestemte tidspunkter af døgnet.


For nylig lancerede den toneangivende musikhjemmeside Pitchfork deres første printpublikation. En ordentlig basse på et par hundrede sider. Dyr i modsætning til deres gratis hjemmeside, besværlig i forhold til at scrolle med en tommelfinger. Men fyldt med sanselighed og en åben invitation til afkobling og hengivelse.


Og til flere koncerter bliver gæster nu bedt om eksplicit at pakke telefonerne væk. Smukt formuleret her af det britisk/franske punkband Savages:


Flere bands, blandt andet Savages, vil hellere opleves end dokumenteres. Foto: spin.com

 
Det skal være legitimt at diskutere digitalt forbrug

Når vi i debatindlægget påstår at man bliver ufokuseret, middelmådig og stresset, er det selvfølgelig et forsøg på at stramme skruen og fange læseren, men det er også en reel konstatering fra vores egne erfaringer.


Ufokuserede fordi vi altid bliver lokket med de seneste opdateringer og nyheder og derfor aldrig rigtig er til stede i det vi oplever. Middelmådige fordi det svækker vores kreative evne og gør at vi alle sidder med de samme gadgets med de samme apps. Stressede fordi vi hele tiden har muligheden for at gør alting og alligevel ender med at gøre intet. Vi lukker jo aldrig Facebook ned lykkeligere end da vi loggede på. Tværtimod, viser den seneste forskning.

 

Analoge Lommer handler om at skabe opmærksomhed om at vi mister evnen til fokus, opmærksomhed og nærvær når smartphonen bruges så ukritisk som den gør af de fleste i dag. Illustration: Analoge lommer

 

Det som giver os lyst til at arbejde videre med Analoge Lommer, er en stor interesse for at kunne diskutere hvor vi gerne vil hen med de digitale muligheder. Selvfølgelig skal vi ikke droppe al digital forbrug og selvfølgelig kan der være enorme muligheder i brugen af sociale medier – også i en kommunikationssammenhæng. Men der er ingen grund til jubeloptimisme, og det må være legitimt at tale imod uigennemtænkte digitale strategier. Også i fremtiden vil der være brug for det langsomme, nærværende og dybe.

 
 

Giv din stemme

18 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

62 JOB

Taleskriver

Se alle job Indryk job

Job

Campaign Manager

Frist: 19. november

Taleskriver

Frist: 19. november kl. 12.00

Digital Officer

Frist: 2. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.