Alle undskyldningers moder

Skrevet af
Finanskrisen er alle tiders undskyldning for virksomhederne. I fred og ro kan de nu indføre ansættelsesstop, stoppe dårlige projekter, kræve højere effektivitet af medarbejderne, nægte lønforhøjelse og fyre medarbejdere. Chefen har fået carte blanche til alt i krisens navn.
Det er helt sikkert, at vi de næste mange måneder skal høre på mange mærkelige undskyldninger i finanskrisens navn. At bruge finanskrisen til at snige sig uden om noget, som man ikke lige havde lyst til, eller at stoppe et projekt, som man ikke troede på, bliver helt sikkert hverdag for mange. At bruge finanskrisen som facilitator for en forandring, som man ikke kunne have gennemført uden krisen, eller at skabe stilstand og status quo, hvor virksomheden var på vej i en anden retning, er helt sikkert ting, som vi vil opleve i det kommende år. Her kommer mere præcist syv forhold, som virksomheder i den kommende tid vil bruge finanskrisen som undskyldning for.

”Vi har desværre ikke råd til at ansætte mere arbejdskraft”
Man skulle tro, at de organisationer, der har arbejde til flere, end de har ansat, egentlig gerne ville ansætte. I finanskrisens navn bliver ansættelser udsat, selvom arbejdet stadig er til stede. Usikkerheden skaber uro og gør virksomhederne nervøse, hvilket er meget forståeligt. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er dog  et problem, og det tager nu engang en rum tid at opkvalificere en nyansat til en god og gedigen arbejdskraft, hvorfor en udsættelse af ansættelser i sidste ende kan have store negative konsekvenser. Ikke desto mindre er finanskrisen en glimrende undskyldning over for dine medarbejdere, når du skal forklare dem, hvorfor der ikke ansættes flere, selvom der er arbejde nok.

”Vi bliver desværre nødsaget til at stoppe dette projekt”
Manglende likviditet eller nedgang i omsætning giver unægtelig problemer i en organisation, men nogle gange bliver det også et carte blanche til at stoppe projekter, som projektejeren ikke længere har tiltro til. Det gode for projektejeren er, at argumentet om, at finanskrisens indflydelse på organisationen er enorm, uden videre accepteres som valid. Men det er essentielt, at projekterne undersøges nøje, idet de rette investeringer er nødvendige for fortsat overlevelse. Selvfølgelig skal et projekt uden fremtid stoppes, men det er ikke finanskrisen, der skal have skylden.

”Holder du ikke for mange pauser?”
Dårlig samvittighed bliver finanskrisens helt store hit. Nu ved vi jo, at virksomheden har problemer, så de der fem personlige minutter i timen, som man i hvert fald inden for etaten hævder, man har ret til, bliver en skydeskive for enhver minutbeskuende manager. Det er ikke kun pauserne, det bliver også mødetiden, sygedagene og barnets første sygedag, der pludselig kan give samvittigheden et gok i nødden.

Finanskrisen legitimerer lige pludselig, at vi indfører målinger og kontrol, idet vi skal spare. Og i finanskrisens navn bliver det også legitimt at benytte målingerne aktivt til at pointere pause- og mødeforhold.   

”Du kan desværre ikke regne med nogen lønforhøjelse”
Hvor er det dejligt, at man som forhandler nu kan spille den store finanskrisetrumf, når lønforhandlingerne starter. At man som lønmodtager er mere tilbøjelig til at acceptere undskyldningen, er vel meget forståeligt, men finanskrise eller ej, så skal man som lønmodtager modtage den løn, som man er værd for organisationen. Krisen giver dog en god forhandlingssituation for arbejdsgiveren, idet de mest negative arbejdsløshedsprognoser viser, at der i slutningen af året vil være 90.000 arbejdsløse, hvilket er en stigning på 100 % i forhold til niveauet for oktober 2008. Når man ved, at arbejdsløsheden stiger, så stiller man ikke så mange krav. Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og vi kommer i hvert fald ikke til at se lønstigninger på samme niveau som i 2008.

”Jeg må desværre underrette dig om, at du er opsagt per dags dato”
Finanskrisen er den oplagte undskyldning for at rekonstruere din virksomhed. Det er pludselig blevet meget lettere at argumentere for, hvorfor en medarbejder, som man længe har villet skille sig af med, skal ud af vagten. Farvel til de medarbejdere, der ikke lige har performet eller som har haft for mange sygedage. Har man en, der snart skal på barsel? FARVEL. Selvom det selvfølgelig er at lege med ilden, og fagforeningerne sikkert går kronede dage i møde, så hersker der ingen tvivl om, at nogle virksomheder vil udnytte situationen og rokere arbejdskraft i krisens navn.

”Kan du ikke lige tage en ekstra tørn?”
Det er vel lidt af et paradoks, at krisen kan medføre overarbejde, men det er et faktum, som flere, jeg kender, allerede er blevet udsat for. Organisationen kommunikerer til sine medarbejdere og fortæller dem, at virksomheden skal stramme bæltet ind, og der skal spares i det korte og det lange løb. Når man så bliver spurgt, om man ikke lige kan tage et par ekstra timer, eller lige færdiggøre projektet til fredag, så er man jo bare det mere tilbøjelig til at gøre det. Enten fordi man gerne vil bevise sit værd i virksomheden, nu hvor der muligvis kommer fyringsrunder, eller fordi man vitterlig er sikker på, at virksomheden har brug for den ekstra arbejdsindsats. Det er bare underligt, at krisen giver overarbejde. Ikke alt hænger sammen, men det behøver vi ikke underrette alle om.

”Vi skal spare”
Finanskrisen bliver taget op i alle henseender, når det kommer til at spare. Måske bliver virksomhedens madordning sparet væk, eller din firmabil bliver et tak mindre. Måske bliver kaffemaskinen, sodavandsautomaten og mælken i køleskabet lavet om til selvbetaling. Julefrokosten, sommerfesten og bowlingaftenen er i fare, ligesom morgenbrød, pizza ved overarbejde og kage til eftermiddagskaffen kan blive en saga blot. Hvis der er en ivrig HR-medarbejder, så kan der ske store ændringer på din virksomheds fryns.

Der kan spares på alt, og i krisetider sker der nogle gange nogle helt irrationelle besparelser. I min gamle virksomhed var det f.eks. den gratis mælk i køleskabet, der blev sparet væk først. Intet behøver at give mening, så længe vi kan skabe konsensus om, at finanskrisen nødvendiggør besparelser.

Vi bliver løbet om hjørner med
Så snart vi har skabt gruppetænkning omkring finanskrisebegrebet, så bliver vi som medarbejdere bare lettere at løbe om hjørner med. Vi har accepteret præmissen og stiller ikke ret mange spørgsmål til den. Det er blevet en endegyldig sandhed, at krisen bare skaber rationelle ændringer i virksomhederne, når de søger efter optimering og besparelser. Det hænger bare ikke altid sådan sammen, og det er da naturligt, at virksomheder, der igennem de sidste mange år har haft svært ved at tilknytte kvalificeret arbejdskraft og har set lønningerne stige og stige, nu vil sikre deres domæne og presse medarbejderne til at yde mere til en mindre betaling. Og de kan alle sammen gemme sig bag alle undskyldningers moder: undskyldningen om, at ”på grund af finanskrisen bliver vi desværre nødt til …”
 


Relaterede artikler

Få 65.833 kroner om måneden - Går du efter pengene, skal du søge hen til JKL. Her får du 65.833 kr. om måneden. Til gengæld får du 38.916 kr. hos Byst...
Ditte Okmans nye statusopdatering - Der er intet, der renser luften som en god undskyldning. Nu siger sidste års onde kælling, Ditte Okman, undskyld for sin...
McUndskyld! - Undskyldninger er som penge: alle kræver dem, og jo flere man får, og jo hurtigere, jo mindre værdi har de. Det er så sv...

Giv din stemme

8 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Senior Communication Advisor

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 22. september

Praktikant

Frist: 1. oktober

Demand Generation Manager

Frist: 2. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.