ÆV - Hvor er det talentløst

Politikens nye markedsføring består udelukkende i at kaste lort efter konkurrenten

Søndag morgen måtte jeg med stor skuffelse konstatere, at min yndlingsavis Politiken nu markedsfører sig på en pinlig og ynkelig facon. I første sektion ser jeg en helsideannonce med teksten: "Berlingske Tidende er til salg for højestbydende - Læs en avis der er sin egen." Annoncen er pyntet med rubrikker om Berlingske Tidende, der er revet ud fra andre aviser. Overskrifterne lyder bl.a. "Berlingske til salg i udlandet" og "Berlingske mål for norske mediekroner."

Rubrikkerne skal højst sandsynlig fungere som en form for belæg for påstanden om Berlingskes salgssituation, men da de fremstiller sagen unuanceret, har de absolut ingen effekt.

 

Politikens markedsføring er så fantasiløs og billig, at den nærmest er til grin. Tror man virkelig i Politikens marketingsafdeling, at jeg som læser tænker: Politiken er en fremragende avis, fordi den ikke er til salg. Nej, jeg tænker: Politiken har så store problemer, at den eneste udvej er at kaste lort efter andre.

 

Politiken bliver ikke "levende" af at bruge energi på Berlingske Tidendes økonomiske situation, den skal derimod arbejde på selv at blive bedre. At en avis er sin egen, er ikke nødvendigvis en kvalitet. Journalistisk kvalitet hander derimod om at give læseren en oplevelse og indsigt, der både informerer og perspektiverer.

Det er ikke lang tid siden, at en gravid Thøger Seidenfaden barslede med en ny lørdagsavis. Gennemført markedsføring der bekræftede mig i mit avisvalg. Søndagens udspil er derimod så pinligt, at mine tæer endnu ikke har rettet sig ud..
Til Politikens marketingsafdeling vil jeg sige: Husk, man kan sagtens markedsføre en avis uden at miste troværdighed. Prøv det!

 


Politiken 21.08.00

<

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også