Added Value Design ind i globalt netværk

Added Value Design, der blev skabt for blot et år siden af Plan Design i København, skifter navn og bliver del af den verdensomspændende bureaukæde Fitch Worldwide, som ejes af Cordiant Communication Group og foreløbig tæller 25 designbureauer.
af therese heltberg

- Vi vil fortsat være lokalt forankret med egne spidskompetencer, og det er det danske bureau, som håndterer kunden, og det er vigtigt. Men tanken er, at vi i højere grad får adgang til international ekspertise og derigennem opnår større markedsforståelse og indsigt, fortæller administrerende direktør for Fitch København Kerstin Dahl. Hun lægger desuden vægt på, at man i Norden fremover vil kunne betjene kunder på tværs af landegrænserne. Selv om designbureauerne i de senere år har oplevet en stadig stigende konkurrence fra brandingbureauer, tror Kerstin Dahl, at det i længden bliver designbureauerne, som løber af med sejren, fordi de sammenkobler strategiprocessen og den kreative proces.
Børsen 24-04-02



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job