Adam og Asmaa

Adam, den ateistiske historiker, og Asmaa, den troende muslim, er værter i et nyt debatprogram på DR2. Programmet hedder Adam og Asmaa. Programmet har vakt vrede, fordi Asmaa som den første danske tv-vært bærer slør. En vrede, som har forenet fløjene i dansk politik. For er sløret tegn på tolerance eller lige det modsatte?

 

Ja, sløret er tegn på tolerance, siger Asmaa – nej, siger andre. Der er således et slør, alderen og en verdensreligion til forskel mellem de to værter og mellem Asmaa og Dansk Folkeparti. Historien om Asmaas tørklæde er dog ikke hele historien om programmet. Adam og Asmaa handler om at bygge bro mellem forskellighederne ved at se forskellene i øjnene. Budskabet er, at vi skal fokusere på hinandens kvaliteter og ikke på, hvem der går med slør og hvem der ikke gør. Kforum har talt med Asmaa om det slør, som gør respektløsheden til en dyd og den religiøse dyd til det respektfulde.

 

Dualismen er ikke dyden

Asmaa Abdol-Hamid kom til Danmark fra Palæstina som seksårig og er opvokset i en lille landsby i Sønderjylland. Hun er 24 år, troende muslim og uddannet socialrådgiver. Det var hende, som anmeldte Jyllandsposten til politiet for deres famøse tegninger. Nu er hun sammen med historikeren Adam Holm vært på programmet Adam og Asmaa. Det har kørt én gang. Karen Jespersen sad i krydsilden mellem ateisten og muslimen. Den skaldede og den tilslørede. Programmets ambition er dog ikke at dyrke denne dualisme. Det er ikke som sådan et større forkromet integrationsprojekt for den danske tv-seer. Formålet er mere at få en debat, hvor der både er plads til at bære slør og være intellektuel. Hvor debatten både er Asmaa og Adam. Hvor uenigheden er drivkraften, men udgangspunktet fælles. For hvad er respekt og religion i dagens Danmark for både Asmaa og Adam? Loke og Thor.

 

På hvilke punkter er I enige?

Vi er enige om mange ting. Først og fremmest om de grundlæggende værdier. Det er sådan noget som demokrati, lige rettigheder for alle, ligestilling og frihed.

 

Hvor er I så uenige?

Det kan komme til udtryk i mange små konkrete ting. Mest udtalt har det nok været i forbindelse med Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten. Adam støtter principielt Jyllands-Postens offentliggørelser, hvorimod jeg tager afstand. Jeg mener ikke, de skulle have publiceret dem, og slet ikke med den tekst, der fulgte med. De skrev noget om, at man må bruge hån. Det er jeg meget uenig i. Man må aldrig håne andre.

 

Heller ikke, hvis det er led i en større kamp om ytringsfrihed?

Nej. Det er også fuldstændigt misforstået, at den her debat handler om ytringsfrihed. Den danske ytringsfrihed har aldrig været truet for alvor. For mig at se er det altså utroligt vigtigt, at vi respekterer hinanden og prøver at forstå hinanden. Det er jo også noget af det, vi gerne vil fremme med det her program. Og hån har aldrig været vejen til gensidig forståelse og fred mellem mennesker.

 

Har det nogen sammenhæng med, at du bærer tørklæde i programmet?

Nej. Jeg bærer ikke tørklæde for at fremme forståelsen som sådan. Og jeg blev heller ikke ansat, fordi jeg havde tørklæde på. Castingen var en lang proces, og jeg blev valgt som vært på grund af mine kompetencer, og ikke fordi jeg er muslim og går med tørklæde. Eller er kvinde for den sags skyld. Det er vigtigt for mig at få sagt, at vi ikke diskuterer emnerne ud fra en religiøs vinkel. Først og fremmest er Adam og jeg professionelle værter, der stiller spørgsmål til gæsten. Og det har intet at gøre med, om jeg har tørklæde på eller ej.

 

Betyder tørklædet og det, at du er kvinde, så ikke noget?

Jo. Det betyder da meget. Tørklædet er jo en del af min tro. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg virkelig blive træt af den her tørklædedebat. For mig at se er det mindst lige så vigtigt, at vi får diskuteret ligestilling. Det er jo stadig sådan, at der rigtig mange steder bliver ansat mænd frem for kvinder, selvom kvinderne måske er mere kvalificerede. Det synes jeg er et virkeligt problem.

 

Betragter du dig selv som en rollemodel, der går foran for at løse det her problem?

Nej, det gør jeg ikke. Jeg er bare et menneske med nogle holdninger og en tro. Et ganske almindeligt menneske. Men jeg vil selvfølgelig ikke ignorere, at jeg er blevet en ”kendt” person. Og at det forpligter på en måde. Men det ansvar tager jeg også gerne på mig. Hvis jeg kan bidrage med at bygge bro og forståelse på en eller anden måde, så er det godt. Hvis det, at jeg er vært på det her program, betyder, at der på længere sigt kommer kønsmæssig ligestilling, så jo, så er det o.k. for mig at være en slags rollemodel.

 

Har folk så taget programmet til sig?

Alle de reaktioner vi har fået, har været vildt positive. Langt over forventning. Det har faktisk overrasket mig meget. Også at vi er blevet kimet ned, bogstaveligt talt. Selv de feministiske organisationer har skrevet en positiv pressemeddelelse. Så det har været virkelig fedt.

 

Hvad har de skrevet?

Nu forholder jeg mig mest til det, Feministisk Forum har skrevet. De giver udtryk for en ny, nuanceret forståelse af, hvad tørklæde og religion er og vil sige. De skriver noget i retning af, at vi med det her program er med til at styrke både den kønsmæssige og etnicitetsmæssige ligestilling i Danmark. Det er jeg glad for, at de skriver. For det betyder, at der er ved at blive blødt op i de rigide holdninger.

 

Hvordan det?

Før i tiden var det sådan, at hvis en kvinde bar tørklæde, var hun helt sikkert undertrykt. Men sådan behøver det slet ikke være. Tørklædet er et symbol, men hvis man kun ser undertrykkelse, rammer man helt ved siden af. Det har Feministisk Forum opdaget. Og det er jeg meget glad for.

 

Hvordan ser det danske samfund så fx ud om 20 år?

Om tyve år tror jeg, vi vil grine af det her. Jeg er optimist og til den tid tror jeg faktisk, at der i langt højere grad er kommet en ligelig fordeling af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, og at folk har lært at acceptere, at religion betyder noget for nogle mennesker. Og at de har ret til at praktisere deres religion. – Jeg tror fx tørklædespørgsmålet vil være totalt uddebatteret.

 

Er det også dit hovedbudskab?

Mit hovedbudskab? Ja, det kan man godt sige. Der er mange ting, jeg synes er vigtige. Der mangler ligestilling, frihed og mere lighed på alle mulige områder. Lige for tiden har jeg selvfølgelig været meget optaget af hele den her sag om Muhammed-tegningerne. Og det har betydet meget for mig at få forklaret, at det ikke er o.k. at træde på andre folks religiøse følelser. Man må se på indholdet og kvaliteten hos de forskellige mennesker, og ikke bare trampe hen over dem på grund af en turban eller et tørklæde. Vi er jo alle mennesker, der fortjener respekt.

 

Muhammed-sagen har afsløret en forståelseskløft mellem den vestlige og islamiske verden. 'Adam og Asmaa' er en debatserie på DR2 i foreløbig otte udsendelser, der spænder over begge sider af forståelseskløften.

'Adam og Asmaa' har hver uge en gæst i krydsild, og med de to værters forskellige udgangspunkt skal gæsten besvare en række meget forskellige spørgsmål om et aktuelt emne.

Debatserien sendes onsdage 23.00 på DR2. Første gang 29. marts.

Relaterede artikler

Ros til Arne Notkin - Det er svært at rose, og vi gør det for sjældent. Mens det falder os helt naturligt at kritisere og polemisere, må vi hu...
Rose retrospektivt: Det stærkeste våben - Ytringsfriheden er det stærkeste våben, ikke bare for nyhedsmedier, men også for lande og befolkninger. Det mener Flemmi...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

41 JOB

Senior kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.