Årets reklame er?

Hvad er årets bedste reklame? Vi har spurgt syv kommunikatører. De svarer alt fra Tryg Forsikring til Whopper Virgins, og fra frække Apple til The Coke Side of Life. Læs med og kår din egen i kommentarfeltet.

Anne Sophia Hermansen - kprofil

Min 2008-yndlingsreklame er ikke international, men dansk og handler om et emne, der keder de fleste, nemlig forsikringer. Og ja, måske er det mig, der er fagskadet, men Trygs reklame for rejseforsikringer rammer noget i mig, som imidlertid langt fra er fagligt.

På under 30 sekunder udfolder reklamen en klassisk sommerromance, vidunderlig og desværre dømt til at ende i lufthavnen. Har man – som jeg – været forelsket i en græsk charter-gud, kender man godt turen hjem på kleenex og I love you’s, og når reklamen så presser følelsesspeederen i bund og moderligt siger: “Vi kan ikke sikre dig mod ulykkelig kærlighed, men mod [slettet af konkurrentens censur]”, er jeg i et ormehul af erindring og så manipuleret, at jeg NÆSTEN er klar til at købe produktet. Cheesy? Det synes jeg ikke. Reklamen gør forsikringer til et kærlighedseventyr, og større kunst findes vel næsten ikke.







Morten Kold - kprofil

Når drengedrømmen om at blive en berømt og feteret, professionel fodboldspiller bliver virkeliggjort som reklamefilm, der giver gåsehud og sommerfugle i maven, som kun en femten årig hormonbombe kan opleve det, så har annoncøren lavet en god film. Og det har Nike.

Genren er den slidte POV-film (Point of View), men her løftet til nye og realistiske højder ved insisterende og intelligent brug af håndholdt kamera: Man er simpelthen mere inde i en professionel fodboldspiller end nogensinde og kommer helt tæt på. Vi får gennemspillet den klassiske drøm om at blive opdaget, score – i mere end en forstand – og sole sig i berømmelsen og de andre stjerner. Men drømmen bliver klædeligt knækket af den modstand, som også hører berømmelsen og præstationspresset til, og som er med til at hæve filmen op. Gid man lidt oftere – læs: bare en gang i sit reklameliv – fik lov at lave en film med de folk og med sådan et budget. Det i sig selv kunne give gåsehud og sommerfugle i maven.






Kresten Schultz Jørgensen - kprofil

Et godt bud på årets mest inspirerende kampagne er Apples seneste bidrag i den løbende kommunikationskrig mod Microsoft. Krigen har jo eksisteret i årtier med den klassiske modstilling mellem den kreative, innovative opkomling (Apple) og den reaktionære magthaver (Microsoft). Indtil nu har Apple haft stor succes med generøse kampagner, der fremhæver Apples egne dyder og ophæver det naturlige minus, at man reelt kun har 20 % af Microsofts globale marketingbudget til rådighed.

I årets kampagne forsøger man noget nyt: Man går i tv- og web-reklamefilm direkte til angreb på konkurrenten ved at gøre nar af Microsofts egen "forsvars-kampagne" for den problematiske Vista-software (en kampagne, der i sig selv har kostet 350 millioner dollars). På den ene side er det jo lidt smådårlig stil at gøre eksplicit nar af konkurrenter. På den anden side vældig morsomt og helt i tråd med Apples univers som fræk nr. 2. Og well, Microsoft fortjener det – måske.

 





Ralf Lodberg - kprofil

Enten er det filmen Whopper Virgins, som godt nok er noget politisk ukorrekt. Den har jo reference helt tilbage til den klassiske Pepsi-challenge og er et godt eksempel på den nye anti-branding-branding trend (hvor det er det rå indhold og ikke formen, der brandes). Og spørgsmålet er jo stadig relevant – hvad smager bedst for en, der aldrig er blevet påvirket af reklamerne og aldrig har smagt en burger?



I samme amerikanske politisk ukorrekte fedmeepidemi-kategori er der jo good old Coca-Cola. Jeg synes, at eksekveringerne af ‘on The Coke Side of Life’ er så flot lavet, at de er bedre underholdning end de fleste tv-programmer. Ud over den med automaten, der er levende indeni



så er der filmen ‘Grand Theft Coke’, som slår på alle computerspilsklichéerne og samtidig formidler det fællesskab og community budskab, Coke altid har stået for.



Herhjemme er jeg rigtig glad for Cybercity, fordi jeg kender Ulf Bjerre, som spiller et af æggehovederne ;-)



Signe Wenneberg - kprofil

Jeg kan godt lide de positive historier. At der er et bureau eller et produkt, der tager deres ansvar alvorligt og sætter produktet ind i en positiv kontekst. Jeg kan godt lide, når forbrugerne bliver givet et valg, der gør, at deres hverdag vil blive nemmere, bedre, klogere, mere kollektiv, mere miljørigtig eller hvad det nu kan være. Jeg er sgu, lige meget hvordan vi vender og drejer det, ikke meget for sodavandsreklamer og reklamer for frostfrikadeller af svin og pap, lige meget hvor fin en kunstnerisk udførelse der er i reklamen.

Derimod holder jeg meget af reklamer med mening. For eksempel reklamer for papiraviser (der er avisdroppere og avisdød, og det gør verden fattigere, at vi holder op med at læse avis). Men det kan også handle om kollektiv trafik. Eller noget andet, der giver mening. Hvis jeg skal fremhæve en film, som jeg har været glad for i år, er det Metro-filmen med attachémapperne. Jeg kan godt lide stemningen, lyset, baggrundsmusikken, den reklame stresser mig ikke modsat mange andre. Tanken med attachémapperne, der snor sig gennem byen, ned i Metroen og videre, er en enkel, underspillet, symbolsk måde at vise følelsen af, hvor effektivt og gnidningsløst livet som pendler kan være, hvis man vælger at bruge Metroen. De fleste gange kører Metroen jo, det er smart, det er hurtigt, det er lydløst, og der er hele tiden tog, der afløser hinanden ligesom dominobrikker i en række. Jeg er træt af, at Metroen, Hospitalerne, Busserne, Finanskrisen, osv., osv. får så meget dårlig presse. Når der nu er gode historier at fortælle. Den historie fortæller bureauet bag reklamen så i stedet.





Svante Lindeburg - kprofil

Du sidder trygt i din sofa og sipper til et glas vand. Ind fra siden kommer en lille sort dreng, kaster sig over dit glas og skyller det i sig med et desperat blik. Din virkelighed slår koldbøtter, og det mørke Afrika med alle dets problemer står pludselig midt i din stue og råber om hjælp. Først griner du – så betaler du.

Omtrent sådan må millioner af belgiere have haft det, da de oplevede, hvad der senere viste sig at være en indsamlingskampagne for Røde Kors. Jeg røber ikke mere, men hvis du ikke allerede har set denne prisbelønnede kampagne, så klik på nedenstående link. Er det reklame, PR, guerillamarkedsføring eller intelligent product placement? Jeg ved det ikke, men det virker og er et fantastisk eksempel på, hvordan man med et lille budget kan stille skarpt på et af verdens største problemer uden at være moraliserende og vise billeder af grædende børn med fluer i øjnene og tredjeverdens maver. ”Black Boy Wants Water” får min stemme som årets bedste reklame.





Holger Dahl - kprofil

Nu er det endelig december igen – og dermed tid for den årlige kåring af årets bedste, værste, dummeste, klogeste, grimmeste og alt muligt andet. Jeg er blevet bedt om at komme med et skud på årets reklame 2008. Ikke nogen nem opgave. Jeg tænker tilbage til januar og forsøger at spole langsomt frem gennem forår, sommer og efterår – og leder efter det punkt, hvor jeg er blevet forført. Hvor jeg faktisk har ændret min holdning til et produkt eller fået lyst til at købe noget på grund af en reklame, hvilket jo må være kriteriet.

Jeg kan antage en professionel vurdering, jovist, og hælde vand ud af ørene, men netop dén aktivitet er efterhånden ved at være Danmarks foretrukne underholdningsformat, og jeg føler ingen trang til at bidrage. Jeg vil derfor gå dogmeagtigt til værks og bruge min egen person som referenceramme, Hvornår er jeg personligt sidst blevet anfægtet af en reklame? Oh my God, det er længe siden. Jeg husker endnu den klassiske "have a Coke and a smile" reklame med "Mean" Joe Greene fra 1979 og en hel del reklamer siden, men samtidig husker jeg også en masse forudsigelighed – og lad mig sige det med det samme: Jeg HADER tøjdyr, der fortæller vittigheder – inklusive Harry. Jeg forstår ikke den infantile forudsigelighed, der har grebet den danske reklamebranche.

Der findes i øjeblikket tre skabeloner, alle reklamer laves efter: Produktpræsentation med dyb stemme, underfundig "menneskelighed" – model Interflora, og så sketchen – enten med folkekære skuespillere i sjov udklædning eller bamser, der fortæller vitser – eller begge dele i kombination. Og desværre føler jeg mig meget sjældent talt til – snarere udelukkende talt ned til. Reklameblokkene på tv er simpelthen kedelige det meste af tiden. Der er lyspunkter som Oddsetserien, der bliver ved med at være morsom, men det meste er efter min mening en ørkenvandring.

Jeg vil derfor kigge ud over landets grænser og give min stemme inden for genren tv-reklamer til Toyotas drømmeagtige "Heart of Glass" reklame – på grund af ren production value. Den er så vellavet og musikken så perfekt, at den kan ses igen og igen. Den understøtter Toyotas brand – og hvis jeg en dag køber en Toyota, er det måske gå grund af den reklame.
 



Men den har så også kostet en bondegård, og puritaneren i mig vil helst have, at det er den gode ide, der vinder over en tom, men perfekt skal. Derfor går min toppris for årets bedste reklame til "will it blend?"-serien. Her står grundlæggeren af blenderfirmaet Blendtec, Tom Dickson, iført laboratoriekittel og blender usandsynlige ting som golfbolde, marmorkugler og sågar en iPhone i sin topmodel "total blender". Reklamerne er superenkle i deres set-up, nemme at producere og båret af en krystalklar ide, der både rummer fascinationskraft og produktpræsentation i et enkelt glimt – og derfor så meget desto mere effektivt, når man ser den ene mærkelige ting efter den anden blendet til støv. Jeg er kort og godt overbevist om, at min næste blender skal være en Blendtec, og dermed må reklamens mål siges at være nået.


Timme Bisgaard Munk - kprofil

Louis Vuitton med Mikhail Gorbatjov er årets reklame. Intet kan konkurrere med Gorbi. Før versus nu, kommunisme versus kapitalisme, kommercialisme versus altruisme. Politisk branding versus luksusbranding udkrystalliseres i et menneske, et produkt og muren. Hvad er murens rolle? Mental, mindensmærke eller medium? Holder den nogen ude, eller spærrer den nogen eller noget inde? Hvilken side er Gorbatjov på nu? Hvem er det, som sidder som chauffør og kører rundt med ham? Hvilken side er vi på efter finanskrisens statsliggørelse? Vil vi have Vuitton og Gorbatjov tilbage? Er Gorbatjov er offer, en taber eller en bagklog vinder, som nu bruger pengene fra Vuitton til at opbygge sin sociale velgørenhedsfond?

Sublim reklame. En fornem reflektion over modernitet og Europas moderne historie, som også er Vuittons historie. Rejsen er temaet. En rejse, vi alle har været igennem og nu kigger tilbage på. Måske er verdenskommunismen endestationen alligevel, selvom ingen troede det. Med Gorbatjov som chauffør med Vuitton-tasken fuld af livskloge erfaringer. Døm selv, hvem der kører om hjørner med hvem.  




Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også