Årets bedste spin

De to klovnehoveder fra Betty Nansen var fyret, og gode råd var dyre. Bestyrelsesformanden for de københavnske teatre havde allerede ansat deres afløser i Sverige. Spillet var ude, men alligevel lykkedes det med spin i verdensklasse at skræmme de kompetente svenske afløsere væk, få jobbet tilbage og fyret bestyrelsesformanden. Improviseret teatertorden, som kun Langdal og Co. kan sætte det i scene. Respekt. Årets bedste spin.

Opkøbet af TDC for 100 mia. var en farce. Det kan ikke gøres meget dårligere rent kommunikativt. Det var talentløst ned til mindste detalje. Lige fra miniput lokalet, hvor den dramatiske generalforsamling løb af stablen, over Kurt Björklunds svenske arrogance til Dyremoses surmule-min-bonus-på-70-millioner-er-kun-på-sølle-30-millioner-efter-skat-attitude. Her var hverken styr på ATP eller al den Bad Will, som hemmelighedsfulde kapitalfonde naturligvis spreder i Danmark. Engang en hjemmeside for kapitalfonden var det blevet til. Resultatet er, at ingen endnu ved, hvad Kurt Björklund vil med TDC eller hvad TDC vil med ham. Tilbage står kun historien om en grisk x-politiker, som solgte ud af fædrelandet for sin egen vindings skyld. Erhvervslivets Golem. Talentløst spin, når man tænker på, hvor mange vilde kapitalfondsopkøb danskerne slugte i 2006. Tænk blot på Matas og ISS. Lige så griske direktører og lige så griske kapitalfonde, men langt bedre spinnet. Disrespekt Dyremose. Dårligt spin.

Årets mest selvmodsigende PR stunt

Se&Hørs Journalistpris for kritisk journalistik blev under stor mediebevågenhed overrakt af x-Las Vegas værten Morten Lykkegaard i Kongens Have. Modtagerne var naturligvis de modige duksedrenge fra Berlingske, der havde taget kampen op mod Blairs, Bush' og Foghs omgang med sandheden. En mærkelig selvmodsigelse. Hvad bliver det næste? Skandinavisk Tobakskompagnis ikke-ryger pris uddelt på Finsen Instituttet. Nogle ting skal man bare holde sig fra, og lige meget hvor meget Henrik Qvortrup prøver at repositionere Se&Hør brandet, er og bliver journalistprisen en malplaceret absurditet. Der gik de over stregen med den pris, og lad os håbe, de ikke gør det igen på næste torsdag.

Årets svipser

Anne-Mettes forsøg på at smugle en falsk Vuitton taske om bord på Air Force One var second to none. Tænk at rare Anti-Spin Anne-Mette bag den flinke facade brugte penge på farlige kopitasker, hvis terrorbagmænd var ingen ringere end Bin Laden. På overfalden en stor, rar børnehave-madmor, men bag facaden en Vuitton brand hjernevasket Bin Laden håndlanger i præsidentens nærhed på vej ind i Air Force One. Som om Bush ikke havde problemer nok i forvejen.

Årets imagetab

Burson-sagen. Det var forkert og uprofessionelt. Det bekræftede samfundets mest klichefyldte opfattelse af PR og kommunikation som sort spin og løgn. Desværre med rette, og tilbage står ikke kun Burson, men hele kommunikationsbranchen med et imagetab af uhørte dimensioner. For fucker du Forbrugerrådet, fucker du samfundets vagthund nummer et, og så kommer hele hundekoblet og bider dig i tusinde stykker.

Årets idiotiske kommentar

Den sædvanlige bande socialistiske ballademagere. Det skulle Fogh aldrig havde sagt. Det var det jo ikke. Det var bare alle småbørnsfamilierne. De har til alle tider været en smule usikre på, om stivstikkeren med de stirrende øjne ville dem noget godt. Det er de ikke længere. Nu ved de, at han er skide ligeglad med deres børn og børnehaverne. Det kommer til at koste stemmer, nu hvor alle vil havde velfærd frem for velstand. Velfærdsdagsordenen er en taberdagsorden for Venstre. Der er ikke noget at komme efter, og det er netop problemet.

Den eneste, der kom 100 % styrket ud af Muhammed-sagen, var Naser Khader. Ingen har som han forstået at udnytte de nedbrændte ambassader og tilspidsede etniske modsætninger i DK til egen fordel. Han så hullet og er pludselig et godt bud på De Radikales næste formand. Hvad med statsminister om 10 år?

2006 handlede alt for meget om Aviskrigen. Et kedsommeligt emne, som aldrig skulle have været diskuteret af andre end annoncekonsulenter og mediebureauer.

Uden tvivl Nyhedsavisen. Den usynlige og oversolgte avis. For det gik da helt galt. Upassende Muhammed-benzin-på-bålet-lancerings-scoop, dårlig distribution og arrogant vi-er-de-bedste-fuck-the-rest attitude. Ingen har set avisen endnu i deres brevsprække, men det med nøgler til opgangen er jo også ligegyldigt, når man har så mange penge med fra Island.

Historien om Muhammed-tegningerne var kulminationen på årtiers fremmedfjendske debat i Danmark. En tegneseriekrise, der i sit omfang og sin voldsomhed radikalt vil ændre vores opfattelse af kriser og krisehåndtering i mange år frem i tiden. En ting er dog klart. Vi er stadig i chok, og først om mange år vil vi kunne drage den sande lære af alt det, som skete.

Nu har regeringen så afsat 110 millioner kroner til at rebrande Danmark post-Muhammed. Desværre kan ingen reklamekampagner redde os fra at tage stilling til det åbne samfunds farligste spørgsmål: den ultimative ytringsfrihed. Med profetsagen har vi valgt side, og vi kan derfor ikke længere være alt for alle. De 110 millioner er derfor en mærkelig corporate branding tanke til et splittet land af får og bukke. Man kan jo ikke først gøre alt for at splitte landet med værdikamp og fløjpolitik for bagefter at ville sælge det med et enkelt reklameslogan. Heller ikke, om så vi betale 110 millioner for det. Det er jo ikke reklame, der er problemet. Det er produktet.

Årets comeback

Helle har vendt folkestemningen og talt begavet til alle dem, der var kørt træt i regeringens kontraktpolitik, nu hvor der skal en ny kontrakt på bordet. Turn-around management.

Spin dit. Spin dat. Spin pjat. Det kan ikke komme meget længere ud. Det er spin spam, hvor alt og intet er spin. Stop nu det spin snak.