Årets sjuskehoved: Michael Kristiansen

Det startede flot med udsendelse af Track changes-nytårstalen for nogle år tilbage og sluttede i et sandt kaos af taxaboner. Ingen har sjusket så meget og kommet så langt. Sjovt nok virker det, som om alt er glemt igen. Selv om det ikke var særligt pænt af Kristiansen at lege blame game med sin forsvundne x-kone. Kvinder kan anklages for meget, men de kan aldrig klandres for mandens eget sjuskeri. Godt han har en god bankforbindelse.

Årets bedste ikke-tv-interview: Lykketoft i børnehaven

Gulbrandsens dokumentar om Lykketoft var et fremragende portræt af en kampagne, som aldrig kom i luften. Den tragiske situation med en nedslidt og rasende Lykketoft, den glemte svenske statsminister i børnehaven bagved og de uduelige tv2-journalister var et skarpt sindbillede på politik i det postmoderne. Det var second to none.

Årets bedste forsvarstale: Christian Grøndahl i DR Debatten i et forsvar for Jørgen Leth

Det kan ikke gøres meget bedre, og det var et flot tofløjet angreb på både Ekstra Bladet og Kvinfo. Sådan en ven kun man godt bruge en gang imellem mod sine onde fjender.

Årets modigste virksomhed: Arla

Man må tage hatten af for Arla og den daværende koncernchef modige Åke Modig. En imponerende, gennemtænkt og veludført image-repositionering er nu fortsat med den nye koncernchef. Her er en virksomhed, som tager kommunikation alvorligt i topledelsen, og det virker. Det er modigt og flot, at de nu vil kalde deres tidligere konkurrenter for kon-kollegaer. Alt hvad Arla har lavet på kommunikationsfronten i 2005 har vores dybeste respekt. Det er lige efter de bedste engelske lærebøger i issues management. Det kan ikke gøres meget bedre. Hvis vi ser bort fra deres afskyelige tv-reklamer. Tid til omtanke. Nu er det tid til at sige tak for modet. Godt Muuuhet Arla.

Årets Harakiri: Henriette Kjær

Besynderligt forløb, som både virker ubegavet og uden jordforbindelse. Tænk at angribe Venstre på den afsluttende pressekonference og senere skrive en bog med Ekstra Bladet, hvor man prøver at trække PET og Statsministeriets departementschef ind i sine ubetalte markiser. Hele forløbet kan kun beskrives som et gådefuldt og dumsmart kommunikativt harakiri uden fortilfælde.

Årets mest irriterende medieperson: Morten Albæk

Fuck dig selv som Noa Redington så smukt kaldte sin anmeldelse af Albæks bog Generation Fucked Up. Herfra er kun at sige fuck ud af medierne asap.

Årets image tab: Nørrisgaard og de danske ejendomsmæglere

Hvis der var nogen, som mistede folkelig godwill i 2005, var det landets ejendomsmæglere. Det kan de kun takke deres grådighed for og alle grådige ejendomsmægleres moder Nørrisgaard. Et pletskud fra EB at vælge hende som årets nytårstorsk.

Årets bedste kampagne: Ritt – ingen slinger i valsen

Den kampagne, som førte Ritt til Rådhuset, var noget af det bedste, som er set i mange år. For kampagnestaben lykkedes det flot at styre uden om de værste faldgruber og få københavnerne til at glemme Ritts mange sager. Kombineret med en fin sans for folkestemningen fik de solgt deres modificerede SF-oplæg for København. 5000 boliger for 5000 kr. var godt set og perfekt timet efter sommerens boligboble-diskurs.

Årets mærkeligste kampagnestrategi: Pinds Dronningen af Saba–strategi

Strategien bag Pinds mislykkede kampagne er stadig en gåde. Hvad fanden var planen. Ikke underligt at det gik, som det gik. Man kan ikke sælge sig selv til københavnere på Bush look alike-strategi og jeg-hader-indvandrere-image og surt kalde Ritt for Dronningen af Saba. Det er simpelthen for mærkeligt og alt, alt for mærkeligt, når man ser så mærkelig ud som Pind.

Årets dilettantpris: Københavns politi

De er ikke uddannet i kommunikation, men Københavns politi giver baghjul til alle de højtråbende, højtbetalte konsulenter og fine akademiske grader, som ikke er til at forstå. Deres mediekontakt og håndtering af sprængfarlige issues kan ikke gøres meget bedre. Det er naturtalent. Velfortjent at de fik årets kommunikationspris.

Årets mest dumsmarte & studentikose mediestunt: JP's latterliggørelse af andre religioner

Dansk egocentrisk fremmedangst, når det er værst. Angst æder sjæle op.

Årets mest undervurderede indsats: CBS' pressearbejde

De har ikke styr på pengene, men de er gode til at lave pressearbejde på CBS. Det ved enhver, som kommer i dialog med dem. Desværre er deres arbejde alt for undervurderet.

Årets medieoffer: Jørgen Leth

Den gamle gris har sagt det samme i et interview i Press for mange år siden, men nu var tiden kommet til, at han skulle ofres for sine menneskelige svagheder. Sjældent har mænd og kvinder været så enige om at være uenige. Myrdet det blev han.

Årets mærkeligste firmagave: Atlas Shrugged af Ayn Rand fra Saxobank til alle deres kunder.

Internetbanken Saxo valgte i 2005 at få trykt en specialudgave af bogen Atlas Shrugged med Saxos logo og give den væk som firmagave til deres stakeholders. Bogen er en hyldest til survival of the fittest. Mærkeligt, mærkeligt. Hvad bliver det næste: Det Gamle Testamente tilsendt, hvis der er overtræk på kontoen?

Mest talentløse kampagne: Christian Kjær-kampagnen

Aldrig har man set en glad rigmand klædt så dårligt på kommunikationsmæssigt. En dårlig kampagne, hvor ingen, hverken kandidat eller rådgivere, vidste, hvad en børnehaveplads kostede.

Det kostede stemmer.

Årets mest ondskabsfulde mediestunt: Fakkeltoget mod forræderen i Greve

Totalt upassende heksejagt på en kvindelig lokalpolitiker, som blot fik nok af Milo. En aktionsform som ikke hører nogen steder hjemme i et demokrati. Milo og Venstres ungdom burde skamme sig over det fakkeltog.

Årets dårligste slogan: DR – Vi er ikke som de andre

Det kan ikke gøres dårligere. Det slogan er kedeligt, nedslidt og intetsigende. Tænk DR har betalt penge for det.