Zucks 1-0 sejr

Mark Zuckerberg er god til at sige undskyld, for han gør det tit. Han har nemlig sagt undskyld siden 2003 for den ene Facebook privacy-skandale efter den anden. Ja, Facebook startede som et kæmpestort undskyld for hans Tinder-lignende FaceMash-program på Harvard. Nu kom så dagen, hvor han igen igen skulle sige undskyld - denne gang til Kongressen for Cambridge Analytica-datatyveriet. Hvordan gik det så rent kommunikationsmæssigt for den introverte programmør? Godt, ifølge aktiekursen på Facebook. Hvordan godt? Supergodt, fordi han spillede på nørd-idealisme, ufattelig succes, privacy-kompleksitet og vores egen frivillige medskyldighed.
"Vores mission er at forbinde mennesker og fællesskaber," siger Zuckerberg. Så godt, så idealistisk, og så tilføjer han lige et … "på Facebook". For det er jo sådan, han tjener penge på sin idealisme. Dobbelthedens dilemma i én sætning. Foto: Getty Images.
"Vores mission er at forbinde mennesker og fællesskaber," siger Zuckerberg. Så godt, så idealistisk, og så tilføjer han lige et … "på Facebook". For det er jo sådan, han tjener penge på sin idealisme. Dobbelthedens dilemma i én sætning. Foto: Getty Images.
 
 
En uhyggelig og robotagtig undskyldning, men en tydeligvis godt begavet og velforberedt Zuckerberg. Han lykkes dog ikke med at skabe begejstring for sin vision eller skabe tillid, men han vandt debatten, fordi han sad med følgende seks kort på hånden: 
 
1. Han spillede kortet som idealist
Zuckberg siger igen og igen: "Vores mission er at forbinde mennesker og fællesskaber". Så godt, så idealistisk, og så tilføjer han lige et … "på Facebook", for det er jo sådan, han tjener penge på sin idealisme. Dobbelthedens dilemma i én sætning.

Mark Zuckerbergs platform og personlige overbevisning er, at han er det godes redskab på jorden. Han vil redde verden, hvad der ikke står i modsætning til, at han tjener en masse penge. Pengene er blot midlet til at nå målet. Som han så berømt sagde til Facebooks børsintroduktion: "We don’t build services to make money; we make money to build better services."
 
Han er en oplyst enevældig konge uden for demokratisk kontrol, men med et demokratisk sindelag det er budskabet. Han er nok i praktisk forstand ansvarlig, men han er i moralsk forstand beskyttet af sin idealisme. Han og hans medarbejdere vil derfor altid fikse problemet lige om lidt. Problemet er altid et teknisk problem, som kan løses af algoritmen. Men problemer opstår, fordi andre onde aktører, såsom Cambridge Analytica, har brudt hans tillid og ikke deler hans vision. Hans største fejl er således altid at have været for idealistisk og godtroende.
 
Det lykkedes med held for Zuckerberg at frame sig selv som værende netop dette til kongreshøringen.
 
Undskyld, undskyld og atter undskyld siden 2003.
 
2. Han spillede kortet som teknisk nørd
Zuckerberg spillede desuden det tekniske kort på områder, hvor de spørgende politikere var rystende uvidende om sociale medier generelt og Facebook i særdeleshed.
 
Det gav en kæmpe fordel for Facebook og fremstillede Zuckerberg som mere kompetent end de udspørgende senatorer, hvilket blot blev forstærket af, at han var uhyggeligt velforberedt.
 
Mark Zuckerbergs noter til kongreshøringerne. Her kan man blandt andet læse, at han for guds skyld ikke må sige, at Facebook allerede falder inden for de kommende GDPR-regler.
 
3. Han spillede rollen som nok verdens mest berømte iværksætter
Mark Zuckerberg spillede ikke blot rollen som oplyst konge, men også som verdens mest berømte iværksætter, der lever den amerikanske drøm, kun få kan nå. Igen noget, som styrkede hans etos som kompetent og idealistisk. Flere gange fremstillede han sin virksomhed som et nationalt amerikansk ikon. Et tegn på USA's soft power og teknologi.
 
Verdens nok mest berømte iværksætter.
 
4. Han spillede på vores eget ansvar og den kontrakt, vi frivilligt har indgået med Facebook
Online privacy reguleres idag af en frivillig juridisk ”kontrakt”, vi underskriver med Facebook og mange andre internetvirksomheder. Det er de såkaldte Terms of Service: dokumentet, som medfører, at vi giver Facebook og andre adgang til vores private oplysninger. Ingen mennesker læser eller forstår dem, men det er nu engang en frivillig aftale, som så at sige er vores eget ansvar, om vi vil gå med til eller ej.
 
Det er en død kontrakt, men ikke desto mindre er den juridisk bindende for os. Den bygger på et såkaldt opt-out-princip, hvilket betyder, at vi aktivt skal melde fra – ellers bruges vores data efter Facebooks forgodtbefindende. Det står i modsætning til det langt mere fornuftige opt-in-princip, hvor vi aktivt skal sige ja, før vores data kan blive brugt fra gang til gang. Alle, selv Zuckerberg, ved, at denne kontrakt på ingen måde er løsningen på privacy. Det er derfor manipulation at henvise til den. Dette spin lykkedes desværre for Zuck.
 
5. Han spillede på, at ingen rigtig ved, hvad der er på spil
Hvordan den amerikanske stat vil regulere Facebook er uklart. Der findes ingen direkte love og regler, man kan konfrontere Mark Zuckerberg med. Desuden er det uklart, hvad forbrugerne vil, og hvad Facebook vil gøre. Det eneste, man kan fremhæve lige nu, er det europæiske GDPR-tiltag samt et forslag om at sætte varedeklarationer på politiske Facebook-reklamer.
 
Washington Post har faktatjekket The Zuck. Og han svarede ikke altid helt korrekt på Kongressens tekniske spørgsmål.
 
Vi er alle i en fase, hvor vi prøver at forstå problemet. Løsningerne er stadig uklare, og det styrkede Zuckerbergs I-Will-Fix-It-strategi. Historisk har krænkelserne af privacy skabt en masse vrede og opmærksomhed, men hurtigt fortaber vreden sig i manglende løsninger og politisk konsensus. Ergo, køber mange fejlagtigt præmissen om, at Zuckerberg måske kan finde en løsning på problematikken, selvom han er en del af problemet.
 
"We run ads"
 
6. Zuck spillede på, at forretningsmodellen aldrig kom i spil
Problemet med Facebook er Facebook. Selve forretningsmodellen er at krænke og tjene penge på det private. Det er en gigantisk big data-annoncemaskine, som kun bliver mere og mere privatlivskrænkende dag for dag. Løsningen er derfor at indføre en ny og anderledes betalingsmodel, hvor man så at sige betaler den rette pris for sin privathed. Denne centrale pointe og problemstilling kom aldrig i spil. Det lykkedes derfor Zuckerberg at frame sagen som noget, der kunne ”fikses” inden for den eksisterende gratis datarape-forretningsmodel. En alt for lille teknisk justering i forhold til et alt for stort socialt problem.
 
Så 1-0 til Mark Zuckerberg efter den to dage lange maratonsenatshøring.
 
Kampen for mere privatliv er dog kun lige begyndt, og mistilliden til Facebook er vokset dag for dag. Hertil er begejstringen for det sociale netværk også aftagende. Alt dette udgør selve kernen i den sociale deling og kommunikation på Facebook, som han lever af. Så 1-0 er langt fra det endelige resultat.
 
 
 
___________________
 
 
  • The notes are at turns combative and conciliatory, expressing accountability but pointing the finger at others. (There’s a whole section on combating Tim Cook’s criticisms, including the line: “Lots of stories about apps misusing Apple data, never seen Apple notify people.”) They reveal what really concerns Facebook: the possibility of new regulations that would disrupt their business model.
     
  • The notes include their own version of the infamous “DO NOT CONGRATULATE PUTIN” memo for President Trump, with a warning on the EU’s General Data Protection Rule, or GDPR, the data privacy legislation that becomes effective next month and is widely expected to pinch Facebook’s revenue. Don’t say we already do what GDPR requires” reads the top of that section, obviously crafted by Facebook’s lawyers wary of encouraging American lawmakers to pass similar legislation. It goes on to explain: “GDPR does a few things. “Provides control over data use–what we’ve done for years. Requires consent–done a little bit, but now doing more in Europe and around the world.” Nothing to see here, folks.
     
  • In a section on competition, it’s clear that Facebook is worried about tamping down the rhetoric that it’s a monopoly and should be subject to antitrust rules. In the notes, it says that Facebook is only a “small part of the ad market: advertisers have choices too–$650 billion market, we have 6%.” (In reality, Facebook raked in 20% of U.S. online ad revenue in 2017.) And it includes a line about citing competition with China as part of its argument: “Break Up FB? U.S. tech companies key asset for America; break up strengthens Chinese companies.”
     
  • And the very disclosure of these notes says plenty about Facebook and Zuckerberg, who constantly seem to cling to an idealistic view of their mission and the real-world impact of the platform (failing to recognize that partners and third-party apps might use their access to Facebook user data for nefarious purposes). Didn’t they realize that it might not be a good idea to leave such notes in open view in a room crammed with dozens of media photographers and hundreds of people who are all laser-focused on your every gesture? Kinda like trusting Cambridge Analytica to delete that data, no?
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også