Kan du høre mig? Ja, kan du høre mig?

“Hallo, Ulla, kan du høre mig? Jeg kan fint høre dig – kan du høre mig?”

Det er en sætning, der nok nærmer sig topti af de mest brugte i disse uger. Ofte efterfulgt af: “Kan du se mig?”, “Ja, jeg kan se dig, kan du se mig?”

Sådan starter mange møder for tiden, mens vi derefter i større digitale forsamlinger bliver nødt til at bede deltagere, der ikke taler, om at “mute”. For nu i hvert fald. Coronaperioden vil ændre, og har allerede ændret, den måde, vi arbejder sammen på digitalt, for altid.

Hej til Zoom og til en ny virkelighed

Lige nu er vi i en fase, hvor vi stifter bekendtskab med nye teknologier og nye måder at samarbejde på. Det er uvant, og som med så meget andet nyt skal vi opbygge tillid til, at det kan fungere. Vi har endnu ikke fået talt om “spillereglerne” for vores digitale samarbejde, ligesom vi har i den virkelige verden.

Vi ved eksempelvis, at det under normale omstændigheder ville være direkte uhøfligt at gå i en stor bue rundt om andre folk i Kvickly. Det er mærkeligt i disse dage at skulle undvige folk, da det strider mod vores etablerede sociale normer.

Virksomheder og deres medarbejdere skal dog til at vænne sig til distance som et grundvilkår for samarbejde. Den første abrupte bølge ser vi lige nu, hvor møder og alle fysiske interaktioner, hvad end det er morgenmøder eller fredagsbarer, med ét er blevet erstattet af onlinemøder.

Det skal vi alle til at vænne os til. Videomøder er ikke en ny teknologi, men det er nyt, at den er så let tilgængelig – eller uomgængelig – for alle.

Synet på hjemmearbejde er også ændret for mange. Det er ikke mange år siden, at en bekendt fortalte mig, at hans chef efter en hjemmearbejdsdag yndede at sige: “Nå, havde du en god fridag i går?”

Zoom lyset i coronamørket

Eric Yuan, grundlæggeren af Zoom Video Communications, var en foregangsmand for, hvordan man brugte onlinemøder, længe før hjemmearbejde for alvor var en acceptabel arbejdsform. Yuan brød allerede spillereglerne for ti år siden, og nu står han og Zoom for et af de vildeste aktiemirakler i et ellers blodrødt aktiehav.

Billedet, der viser kursudviklingen på Zoom: Video Conferencing. Kilde: AXIOS

Yuan var ikke en af de 20-årige opfindere fra Silicon Valley, der droppede ud af universitetet for at starte virksomhed i sine forældres garage.

Tværtimod, med kone og 3 børn samt en fremtrædende stilling hos Cisco (WebEx), er han ikke ligefrem den teenager med Stanford T-shirt, vi umiddelbart forestiller os, ville give sig i kast med en ny startup. Men der var noget, der manglede for Yuan. Der manglede en bedre videoplatform, som ikke kendte grænser for, hvor og hvornår han kunne tage møder.

Yuan, der er født og opvokset i Kina, søgte otte gange om visum til USA, før det lykkedes ham at få godkendt sit visum. Lige siden Yuan flyttede til USA, var han inkarneret NBA-fan – i øvrigt først af Kobe Bryants Los Angeles Lakers og sidenhen Golden State Warriors.

Med en kærlighed for sport og selvfølgelig sine børn insisterede han på at tage med til alle sine tre børns basketballkampe og gymnastikkonkurrencer og ikke lade sig begrænse af et fysisk møde på kontoret – det var ikke uden problemer med WebEx.

Yuan skabte derfor Zoom, som blev en nemmere og mere friktionsløs måde at holde onlinemøder på. Zoom blev en tynd client bygget til “The Cloud” og genkendte selv, hvilket operativsystem man brugte. Man slap derfor for de evindelige Mac- eller PC-spørgsmål. Samtidig var Zoom optimeret til at kunne operere med et tab af data på hele 40 %.

Det var muligt at holde mødet kørende selv med en dårlig forbindelse – i sportshallen eller på stranden. Ud over det blev breakout rooms en måde at kunne holde videokonference på, hvor konferencen kunne splittes ud i 50 forskellige sessions. Flere personer kunne præsentere deres skærm på samme tid, og i øvrigt blev Zooms virtuelle baggrund en unik feature.

Yuan begyndte allerede for mange år siden at holde sine vigtigste møder online med en baggrund, han altid kunne udskifte. Da han stod til en basketkamp med et af sine børn, kunne han snildt skifte baggrunden til Santa Barbara. Hans mødedeltagere blev overraskede, når han til sidst i mødet viste, at han faktisk stod i en gymnastiksal og så basketball.

Gartner Magic Quadrant – Zoom blandt tech-giganterne

Gartner placerede sidste år Zoom som Leader i deres Magic Quadrant over Online Møde Apps. En prominent placering omgivet af de store spillere, Microsoft (Teams), Cisco (WebEx) og LogMeIn (GoToMeeting).

Tech-startup-treenigheden – tech-analytikerne, investorer og brugere – var vilde med Zoom. Der gik derfor ikke længe fra, at Zoom var en relativ ukendt onlinemødestartup, til at den tilhørte en eksklusiv klub af “Tech Unicorns”. Vel at mærke en tech-unicorn, der debuterede med profitabel IPO og den dag i dag for mange er synonym med videomøder.

I 2019 kunne Zoom ud over en succesfuld IPO også notere sig en brugertilgang på 1,99 mio. månedlige aktive brugere (MAU). Dette tal kommer til at eksplodere i 2020.

Alene i de to første måneder i år er der kommet 2,22 mio. månedlige aktive brugere til, hvilket bringer dem op på i alt ca. 13 mio. Alene søndag den 15. marts blev deres iOS-app downloadet 600.000 gange.

Investorerne har kvitteret ved at handle aktien op fra et niveau på 68,04 i starten af året til en kurs på 159,56 den 23. marts, hvilket bragte selskabets markedsværdi op over 45 mia. dollars (312 mia. DKK).

Til sammenligning er det kun Novo Nordisk, der på det danske marked, overgår den markedsværdi. Mon kursens himmelflugt stopper der? De seneste dage er den faldet lidt igen og ligger i skrivende stund på omkring 135,80.

Efterspørgslen på produktet ser ikke ud til at blive mindre i de kommende måneder, nu hvor vi ser, at USA også lukker ned, og folk bliver bedt om at arbejde hjemmefra.

Generation Z(oom)

Det amerikanske marked er Zooms største marked og står for ca. 80 % af deres omsætning. Det er også på dette marked, at Zoom de sidste par år har udviklet sig til et kulturelt fænomen, der er med til at definere en generation – der tales om Generation Z(oom), og der holdes Zoom parties, Zoom Art Shows samt kirkelige tjenester, og unge betegner sig selv som Zoomers.

Om et års tid bliver “Zoomer” måske årets ord i Danmark – måske endda med en permanent plads i ordbogen? Alt dette udfolder sig for øjnene af os, men hvad betyder det på længere sigt? Hvad betyder det for medarbejderne?

Et fremtidigt arbejdsliv, der er mere end “falske” baggrunde. Yuan og Zoom er en del af en større kulturel fortælling, herunder om vores fremtidige arbejdsliv. En fortælling, som vi for alvor hopper ud i nu – som vinterbadning for nybegyndere.

Mere end nogen anden tidligere generation har vi en mulighed for yderligere at integrere vores liv, om det er børnenes basketkampe eller noget helt tredje, med vores arbejde.

Zoom bliver børsnoteret. Siden da er det kun gået op for den revolutionerende videoplatform. Billede: Getty.

Coronakrisen, vil også bagefter få betydning for hele vores arbejdsliv. Vi hører næsten enstemmigt fra mange organisationer, at brugen af nye videoplatforme og digitale samarbejdsplatforme som Podio og Microsoft Teams er en gamechanger.

En klar tendens er, at vores nye digitale måder at arbejde på vil ændre mængden og synet på forretningsrejser – for altid.

På den anden side er der rejst kritiske røster om Zooms håndtering af privacy – efter sigende sporing af, om deltagerne holder opmærksomheden i videoopkaldet. Overordnet set kan det også diskuteres, om vi mister mere af vores privatliv og evnen til at være til stede, når det hele “smelter sammen”? Kan man egentlig holde videomøde og følge ens barns basketkamp samtidig? Kan vi holde konferencer hjemme fra skærmen?

Derfor er måden, vi fremover bruger samarbejdsteknologier som Zoom, værd at italesætte. Ligesom man sørger for rammerne i et fysisk møde med lokale, skærm, “hvem-sidder-hvor", kaffe, og invitation af relevante personer. Vi har meget at skulle vænne os til, og vi skal også være omhyggelige med, hvordan vi samarbejder på vores onlinemøder. Det handler ikke kun om, at alle nye features som den virtuelle baggrund bare skal aktiveres, fordi vi kan.

Når vi ligesom med telefonen bare siger “Hej Ulla”, næste gang vi holder onlinemøde, ved vi, at vi er nået langt – hvis altså teknologien virker.