Paddington vs. Putin

På aftenen før Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar holdt Zelenskyj en kort 10-minutterstale, som er blevet spredt verden over via sociale medier.

I denne og efterfølgende korte taler og SoMe-opslag har Zelenskyj talt imod at give op over for den russiske militære overmagt, men også leveret en appel til både omverdenen og alle russerne omkring Putin om at se på kampen som et opgør mellem selve demokratiet og autokratiet i deres moderne udgaver.

Volodymyr Zelenskyjs tale inden den russiske invasion

Taler til venner frem for fjender

I talen umiddelbart før invasionen brugte Zelenskyj det meste af tiden til at henvende sig til det russiske folk. Det er et klassisk træk i krigsretorik, hvor opdelingen af et publikum mellem folk og beslutningstagere kan være et forsøg på at splitte modstanderen op i mindre grupperinger.

Men hos Zelenskyj var der ikke kun tale om en splittelse af modstanderen, men også et forsøg på brobygning og forbrødring. Frem for trusler om, hvor hårdt ukrainerne ville slå igen, hvis ikke russerne gjorde oprør mod Putin, slog Zelenskyj på venskabet mellem de to landes befolkninger og bragte konflikten ned på jorden i stedet for at have et fokus på større ideologiske projekter.

I talen præsenterede han sig selv som en medborger og talte imod retorik, der delte russere og ukrainere i et “dem mod os”. Russerne har venner og familie i Ukraine, og landets ønske om demokrati handlede ifølge Zelenskyj om et ønske om at leve i fred – ikke at være en trussel mod Ruslands sikkerhed.

Volodymyr Zelenskyj med sin forsvarsminister versus Putin med sine generaler.

Pravda og patos

Zelenskyj nævnte også flere gange i talen inden invasionen, og i efterfølgende taler, begrebet pravda, sandhed. Med et så stort skifte i den geopolitiske situation, som har fundet sted, har misinformationen også fløjet tæt. Men Zelenskyj har brugt sin taleposition som statsleder til at fremhæve behovet for et sandfærdigt budskab.

Det har stået i kontrast til Putin, hvis beskrivelse af Ruslands mission i Ukraine er vokset i dens overdrivelser om den fjende, russerne stod overfor. Zelenskyj har kunnet pege på bombede husblokke, mens Putin taler om at afnazificere et land, der har en præsident med jødisk baggrund.

Zelenskyj har kunnet pege på bombede husblokke, mens Putin taler om at afnazificere et land, der har en præsident med jødisk baggrund.

Zelenskyjs baggrund tæller også arbejdet som skuespiller, herunder at have lagt stemme til den ukrainske udgave af bjørnen Paddington. Det gør det klart, at han har forståelse for at tale til kameraet.

I disse år er den evne i politik nået et niveau, der kan virke skræmmende og lede tankerne hen på folkeforførernes årtier i 1930’erne og ‘40’erne, særligt når det blandes med nationalismen.

so apparently Zelenskyy won the Ukrainian version of Dancing with the Stars in 2006 and the tape is even better than whatever you're imagining pic.twitter.com/L1gnKD2ISr
— Kat Abu (@abughazalehkat) February 27, 2022

Zelenskyj er en mangefacetteret person og brand. Han har eksempelvis vundet den ukrainske udgave af Vild Med Dans.

Nationalfølelserne har også været til stede i Zelenskyjs strategi, men hans ord ser også ud til at have virket på det internationale samfund i krigens indledende fase – godt hjulpet på vej af USA's udenrigsministerium, der i en hidtil uhørt grad har været meddelsomme om deres efterretninger.

Det har gjort, at det er de færreste, der er hoppet med på andre undskyldninger for Ruslands invasion, end at nabolandet ønsker magt og indflydelse over Ukraine som land.

Spørgsmål og svar

”Hvad kom der fra Kreml? Stilhed.”, ”Hvordan kan jeg være en nazist?”, ”Hvordan kan vi hade en kultur som den russiske?”, ”Hvor er det, vi bomber i Donetsk?”, ”Hvorfor støttes Ukraine af mange andre lande?” Zelenskyj gjorde stor brug af retoriske spørgsmål i sin tale, hvor han satte spørgsmålstegn ved særligt de mange udtalelser fra Rusland og kom med sine egne svar med det samme. På denne måde fremhævede Zelenskyj det tvivlsomme i udtalelserne og bad publikum tænke kortvarigt over, hvad det var, de blev præsenteret for.

I en brug af stilfiguren epiforen, hvor det sidste ord i en sætning gentages, leverede Zelenskyj også svar på sine spørgsmål, som havde lige så meget til hensigt at aktivere russerne som egne landsmænd. ”Hvem vil lide mest? Folket.”, ”Hvem vil ikke have, at dette sker? Folket.”, ”Hvem kan forhindre dette i at ske? Folket.”.

Putin taler om historien, Zelenskyj om nuet

Det går stærkt under militære konflikter. Vi har vænnet os til asymmetrisk krig, hvor den ene part er den anden langt overlegen, og på den korte bane forekommer sejren sikker. Men der, hvor tingene ofte er gået galt, har været i forsøget på at vinde freden.

Hvordan Rusland har tænkt sig at gøre dette i Ukraine, virker i øjeblikket svært at få øje på, efter deres argumentation for missionen er faldet fra hinanden.

De to statslederes rammesætning og forståelse af konflikten siger noget om, hvor de to statsledere har deres fokus. Hvor Putin trækker lange tråde tilbage i historien for at vise, at han har ret i sin kurs, der skal nulstille de seneste årtiers udvikling, så taler Zelenskyj mere direkte om øjeblikket og helt basale behov for befolkningen.

Ved at blive i landet i stedet for at tage imod tilbuddet om evakuering og eksil fra USA, har han placeret sit lod sammen med den menige person på gaden, som oftest tromles, når statslederne rasler med arsenalerne.

Det er levende menneskers hverdag over for historiens ulmende slagmarker, der hver især får lov til at fylde. Det er, hvad der sker i morgen, frem for hvad der skete for 30, 40, 100 år siden. Selvom det tit kan være en styrke at forbinde sit nutidige politiske narrativ med historiske begivenheder og dermed præsentere ens handlinger som det naturlige næste kapitel, så har Zelenskyjs fokus på “det brændende nu” også været et eksempel på, at der i vores omskiftelige tid er en værdi i at tale til øjeblikket og det, der ses lige foran en.

Putin har i sine taler brugt meget tid på historien. Men samtidig virker han begravet i den frem for at se på nutidens behov for mere åbenhed i samfund, der har nemmere ved at finde frem til andre kilder end blot staten.

Truslerne i hans taler er kun taget til, hvor det har handlet om, hvad der kan ske for andre, hvis Rusland tirres på sine historiske rettigheder. Zelenskyj har talt om, hvad der kan ske for almindelige mennesker, der ikke har gjort andet end at leve deres liv.

Ved at blive i landet i stedet for at tage imod tilbuddet om evakuering og eksil fra USA, har han placeret sit lod sammen med den menige person på gaden, som oftest tromles, når statslederne rasler med arsenalerne.

Zelenskyj har skiftet jakkesættet ud med en olivengrøn trøje. Foto: GettyImages

Holdånd over for statstyranni

Det med nuet har Zelenskyj fulgt op på ved dagligt at levere små talebider til de sociale medier. Det var også disse platforme, der hjalp ham til at blive valgt som præsident for Ukraine i første omgang. I de seneste af disse håndholdte videoer har han skiftet jakkesættet ud med en olivengrøn trøje og filmer sig selv foran velkendte monumenter i byen. Det har bl.a. været med hans nærmeste rådgivere stående i holdånd på gaden i hovedstaden – igen i kontrast til Putin, der har siddet alene ved overdimensionerede skriveborde og fået selv sine nærmeste politikere til at ryste.

Geopolitikken er i så store svingninger i disse dage, at det er svært at sige, hvor Zelenskyjs ord ender i regnestykket. Historien er tidligere blevet skrevet af sejrherren, og den skribent kender vi endnu ikke i denne konflikt.

Men for en stund har Zelenskyj leveret kampgejst og en imponerende oratorisk solopræstation i det kor, der har udstillet Putins projekt for det blodige historie vaskeri, det er.