Masseskyderier set i lyset af Lakoff
Derfor elsker amerikanerne våben

Skrevet af
Enhver rationelt tænkende person bør stræbe efter et våbenløst samfund. Sådan må rationalet hedde sig at være i vores del af verden. Og for mange af os danskere kan det være fuldstændigt ubegribeligt at forstå, hvorfor amerikanerne så hårdhændet holder fast i deres Second Amendment – den såkaldte ret til at bære våben. I lyset af weekendens to terrorangreb, masseskyderier, eller hvad man måtte kalde dem, er den amerikanske våbenlovgivning igen omdrejningspunktet for en heftig debat. Men belært af tidligere hændelser som Charleston, Sandy Hook, Las Vegas, Orlando m.fl. kan man med rette forvente minimal forandring eller handling fra de amerikanske lovgivere.

Overordnet set hænger amerikanernes insisteren på en liberal våbenlovgivning sammen med det, George Lakoff, amerikansk professor i kognitiv lingvistik, beskriver som to essentielt forskellige måder at anskue verden på. Disse to verdenssyn bygger begge på familieværdier og kan i essensen koges ned til, hvordan man opdrager sine børn, og hvilket moralsk kompas man styrer efter. Modellerne kaldes Strict Father Moralityog Nurturant Parent Morality.

Hvad er Nurturant Parent Morality
Nurturant Parent Morality (NPM) bygger på en model for den ideelle familie, hvor man gennem omsorg og positive relationer opdrager sine børn til at blive moralske mennesker, der hjælper andre. Det er denne model, som er fremtrædende i en dansk kontekst. Men den eksisterer også i høj grad i en amerikansk kontekst. Børn bliver disciplinerede, selvstændige og ansvarsfulde ved at blive respekteret, modtage omsorg og ved selv at videregive den omsorg til andre.
 
Set fra en dansk kontekst er argumenter for flere våben gakkede.
 
Hvad er Strict Father Morality?
Den anden familiemodel, hvorigennem man som individ kan agere i verden omkring sig, kaldes Strict Father Morality (SFM). Det er igennem dette verdenssyn, den amerikanske våbenlobby opbygger sine argumenter. I SFM er faderen familieoverhovedet; hans rolle er at beskytte sin familie i en verden, som fundamentalt set er farlig, ligesom livet fundamentalt set er hårdt. Her skal man lære sine børn at skelne mellem rigtigt og forkert. Det gør faderen ved at lave strenge regler for børnenes opførsel og opretholde disse regler med afstraffelse.
 
SFM er en slags Clint Eastwood-agtig familiefar, som er ”tough but fair”. Faderen opnår børnenes anerkendelse ved at vise kærlighed og accept, når børnene overholder reglerne. Men børnene må aldrig blive forkælede, for så bliver de dovne og får en lav moral, hvor man er uselvstændig og vant til, at andre gør tingene for én. I denne familie får man en stærk moral ved at lære at overholde reglerne, være disciplineret og uafhængig af omverdenen.
 
Clint Eastwood i rollen som strømeren Dirty Harry, der går sine egne veje.
 
SFM siger: Våben gør dig stærk
I SFM-modellens verdenssyn er der brug for stærke ”familiefædre”, der kan passe på resten. Og det er her, at våbenlovgivningen kommer ind i billedet. Våben gør dig stærkere. Rationalet er, at en svag person med en pistol er stærkere end en svag person uden pistol. Ligeledes er en stærk person stærkere med en pistol. Og enhver stærk person har et moralsk ansvar for at passe på resten ved at være så stærk, som vedkommende kan være. Man har med andre ord et moralsk ansvar for at bære våben, så man bedst muligt kan beskytte andre og svagere mennesker.
 
NRA argumenterer helt i tråd med SFM. Det handler om at beskytte og forsvare sin familie, sit lokalområde og den amerikanske forfatning.
 
SFM siger: Staten er ikke din beskytter
I SFM ser man ikke staten som beskytteren. Man ser befolkningen som en selvstændig størrelse, der ikke skal kontrolleres af staten. Derfor skal staten være så lille som muligt. Den amerikanske våbenlovgivning bygger desuden på en sikkerhed i, at befolkningen skal kunne forsvare sig selv, hvis en siddende regering griber ind i deres demokratiske rettigheder. Det er derfor en stor del af SFM og den amerikanske forståelse, at det enkelte moralske individ skal kunne gribe til våben og forsvare svagere individer mod omverdens farer.
 
James Dobson, amerikansk evangelisk kristen forfatter og psykolog, er fortaler for mange af de værdier, SFM bygger på. Dobson anses for en af de mest indflydelsesrige fortalere for traditionelle konservative familieværdier.
 
Strict Father Morality versus Nurturant Parent Morality: to svar på frihed 
I den amerikanske debat ser vi også en kamp om begrebet frihed. I den amerikanske kontekst findes på den ene side våbenlobbyen, som prædiker ”stand up for freedom” ud fra SFM-paradigmet. På den anden side står våbenmodstandere og taler om friheden til at leve, friheden til at gå på gaden uden at blive skudt osv. Når man kan samle så vidt forskellige holdninger som for og imod våben i det samme begreb (frihed), skyldes det, at de to familiemodeller har vidt forskellige forståelser af, hvad frihed er. På hver sin side af våbendebatten samles de to forskellige verdenssyn om at definere, hvad frihed er. De kan aldrig rigtigt forstå modstanderens synspunkt og udgangspunkt.
 
Her er STM-forståelsen af frihed for fuld udblæsning.
 
Jo, NRA er en ond lobby, der misinformerer
Den amerikanske våbenlobby er verdensmester i at frame debatten om våben, så tingene fremstår så fordelagtigt som muligt i forhold til deres standpunkt. Tag f.eks. den amerikanske våbenorganisation NRA. Hvis du har hørt om dem, vil du formentlig vide, at den er stor og indflydelsesrig i amerikansk politik. Og det skyldes en kommunikationsstrategi, der er målrettet efter netop at fremstå sådan. Hvor stor en del af befolkningen, tror du f.eks., er medlem af NRA? 20, 40 måske 60 %? Sådan forholder det sig ikke. Sandheden er, at NRA har en medlemsskare på under 2 % af amerikanerne. Men sådan fremstiller NRA ikke selv tallene. NRA siger, at de har 5,5 mio. medlemmer, og udtaler, at de er ”the people”. Meningsmålingerne viser imidlertid, at befolkningen er i opposition til NRA’s standpunkt; NRA er derfor ikke the people
 
Tilbage til familieværdierne
Som jeg indledningsvist skrev, vil der formentlig ikke ske markante politiske ændringer i kølvandet på weekendens angreb. Den amerikanske præsident har bebudet strengere straffe, herunder dødsstraf, hvis man begår masseskyderi. Det er helt i tråd med SFM, hvor faderen har pligt til at straffe sine børn hårdt, når de overskrider reglerne. Samtidig vil vi i debatten se våbensiden insistere på vigtigheden af at kunne beskytte sig selv og ikke mindst lokalmiljøet mod en farlig verden. Våbenlobbyen vil så at sige fortsætte med den SFM-kommunikation, der har vist sig så effektiv iblandt folket.
 
Sådan skal våbenmodstandere kommunikere 
Våbenmodstandere skal fremhæve, at NRA har anti-amerikanske holdninger, som størstedelen af befolkningen er modstandere af. Det viser mange meningsmålinger. Dette skal våbenmodstandere gentage i debatten i stedet for at gentage NRA’s framing om Second Amendment, hvilket ikke gør andet for debatten end at flytte fokus til en forståelse af, at våbenmodstandere vil have et opgør med den amerikanske grundlov. Det vil de ikke. De skal derfor heller ikke hjælpe NRA ved at nævne Second Amendment i debatten og dermed overskride argumentationsregel nummer 1: Gentag aldrig din modstanders framing.
 
Våbenmodstandere skal finde på andre løsninger end blot at modsvare våbentilhængeres argumenter om, at f.eks. computerspil er problemet (ja, det diskuterer de faktisk stadig). Det skal de, fordi holdninger ikke bliver flyttet hos mennesker, som føler sig moralsk forpligtede til at beskytte deres familie, ved, at man flytter fokus over på en computerspilsdiskussion. Våbenmodstandere skal i stedet gøre som Obama, der mandag blandede sig i debatten om nye våbenlove: ”They can save some families from heartbreak”. Netop argumentet om at redde familien kan vi alle samles om, uagtet vores accept af SFM eller NPM som grundlag for tilværelsen. Det handler om at beskytte familien. Kan våbenmodstandere holde fast i den framing, kan de opbygge et pres, der kan mærkes helt ind i Senatet og måske ændre lovgivningen.

Giv din stemme

16 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

Kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Kursus

Udnyt nyhedsbrevets store potentiale

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: 23. oktober kl. 12.00

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 23. oktober kl. 8.00

KOMMUNIKATIONSCHEF

Frist: 23. oktober
Se alle job Indryk job

Kursus

Skab varige forandringer med adfærdsdesign

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.