Den Thor Möger du kender

Den 9. april sidste år, skrev Thor Möger Pedersen et Facebook-farvel til rampelyset i dansk politik. I hans nye job som udviklingschef hos Socialdemokraterne, skal han være embedsmand, og stiller derfor ikke op i medierne, skrev han i opdateringen.

Det løfte har Möger holdt.

Thor Möger. Foto: Polfoto/Ditte Valente.

Mögers Facebook-farvel.

Han fik ganske vist en tur i Ekstra Bladet i forbindelse med de såkaldte Corydonationer i november sidste år. Möger er blandt andet involveret i opbygningen af økonomisk støtte fra erhvervslivet til Socialdemokraterne, gennem erhvervsklubben Erhvervsforum Vækst DK. En kontroversiel model der til forveksling ligner den, som Venstre og Konservative benytter.

Hvis Kommunikationsforum løb med rygter, ville det her blive nævnt, at rygtet på Borgen vil vide, at Möger i forbindelse med opbygningen af erhvervsklubben blandt andet mødtes med Venstres grå erhvervs-eminence Fritz Schur. Kforum løber dog heldigvis ikke med rygter.

Bortset fra dette kortvarige formiddagsblads-comeback i november, så har udviklingschefen som lovet holdt lav profil siden april sidste år.

Nu er Thor Möger Pedersen tilbage, stadig tavs, men med sit tydelige fingeraftryk på den tilspidsende valgkamp, som arkitekt bag Socialdemokraternes kampagner.

Möger is back. Polfoto/Anthon Unger.

Kontroversiel figur i SF

Mögers bemærkelsesværdige karriere tog fart, da han var hovedarkitekt bag kampagnen, der på den ene side fik SF i regeringen, og som på den anden side var ved at flå partiet fra hinanden. Belønningen for resultaterne blev skatteministerposten, som han forvaltede et år.

Mens partiledelsen var vilde med ham, så blev han blandt SF’s medlemmer anset for at være en dybt kontroversiel figur, og det lykkedes ham ikke at blive valgt til Folketinget.

Da Villy Søvndal trådte af som formand, fravalgte SF’erne eftertrykkeligt kronprinsessen Astrid Krag som afløser. En af den nye formand Vilhelmsens allerførste handlinger var at fyre den upopulære Möger.

Vilhelmsen skyndte sig at slippe af med Möger, da hun blev formand. Polfoto/Liv Høybye.

I løbet af ministertiden fik Thor Möger i øvrigt den tvivlsomme fornøjelse at få sit helt eget øgenavn i Ekstra Bladet; en ære der ellers er tilfaldet blandt andre Francesco Totti (Snotti) og Oleg Tinkov (Vodka-klovnen). Möger blev kaldt Mögungen.

Han landede blødt fra fyringen som minister i et job som vært på DR-programmet Gadens Parlament, som der blev sendt 32 episoder af.

Som umiddelbar optakt til bekendtgørelsen af hans nye job hos Socialdemokraternes udviklingschef, havde Thor Möger en mindre birolle i bogen Den Hemmelige Socialdemokrat. Her kan man bl.a. læse at Möger og Henrik Sass Larsen skulle have omtalt Helle Thornings-Schmidt som Barbie-Helle. Thor Möger selv skulle i S-kredse gå under navnene Albuedværgen, Møver og minikonfirmanden.

Thor Möger selv skrev i forbindelse med bogen, i sin næstsidste Facebook-opdatering inden tavsheden, at oplysningerne var opspind og fri fantasi.

SF var forsøgsdyret

Da Villy Søvndal skulle bygges op som formand for et regeringsdueligt SF, bestod strategien i taktiske tilpasninger af politiske positioner, så de flugtede med Socialdemokraternes, samt adressering af SF og Villys svage flanker. De svage flanker var de politikområder, hvor vælgerne stillede sig tvivlende over for SF’s habitus: eksempelvis partiets humanistiske tilgang til asyl- og integrationspolitik.

Kan Möger flytte Blå Bjarne over midterlinjen denne gang? Pofoto/Jens Dresling.

Også dengang i 00’erne stod slaget om Blå Bjarne, og han vægter åbenbart ikke humanisme synderligt højt. Villy bad derfor udvalgte medborgere ’Skride ad helvede til’, han skrev at det er nasseri, når østeuropæere, der arbejder her, ikke er medlemmer af en fagforening, og SF lagde sig fladt ned, da den principielle debat om pointsystemer på kærlighed, der involverer udlændinge, rasede i slutningen af 2010.

Det var i forbindelse med sidstnævnte debat, at begejstringen for Villy og Mögers SF begyndte at dale. Det var ikke lykkedes at erobre Blå Bjarne, og nu begyndte de røde vælgere at søge væk i utilpashed over de nye toner.

SF var forsøgsdyret, som Möger afprøvede sine idéer på. Resultaterne var blandede. Det viste sig, at der var for stor intern modstand mod at gøre SF til Socialdemokraterne. Det problem har Thor Möger naturligvis ikke som udviklingschef i det store arbejderparti.

Det viste sig også, at han som person blev opfattet som kontroversiel, både af SF’s medlemmer og formiddagsbladene. Han skabte støj om sit eget projekt. Om han selv er kommet frem til, at det er bedst, at han derfor nu er usynlig, eller om det er blevet ham pålagt, er uvist. Uanset synes hans exit fra rampelyset klogt.

En One Trick Pony

Selvom Thor er tavs og tilbagetrukket, så ser vi hans tydelige aftryk på den aktuelle valgkamp. Skulle nogle i den forbindelse være tungnemme, så sørger eksempelvis Venstre-politikeren Flemming Damgaard-Larsen for at henlede opmærksomheden på Mögers tilstedeværelse i de socialdemokratiske skygger:

- Den slags bliver brugt til at skyde Venstre nogle holdninger i skoene, som vi slet ikke har, blandt andet af den socialdemokratiske valgmaskine, hvor Thor Möger Petersen er hyret til udelukkende at finde ting frem, der kan bruges mod Venstre. Det er propaganda rettet direkte imod Venstre, og der kommer meget mere af det, men I må aldrig tro på det! sagde Flemming Damgaard Larsen her.

Med startskud i statsministerens nytårstale har Socialdemokraterne i 2015 udrullet kampagnen Det Danmark du kender, der skal bygge Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne op til det forestående valg. Seneste trin i raketten bærer tydeligst, som et ekko fra SF-dagene, den Möger’ske signatur-appel til Blå Bjarne: S sætter ikke humanisme over vælgernes bekymringer.

Det er klart, at stadig mere populære, landsmoderlige Helle Thorning-Schmidt, der efterhånden udfylder rollen som Danmarks første præsident, ikke kan bede nogen skride ad helvede til. Det er slet ikke hendes stil. Som David Trads skriver, så lover Helle i stedet at redde os fra de slemme muslimer.

Socialdemokraterne nøjes derfor med at slå på stramme asylkrav og flere krav til flygtninge og indvandrere. Pendanter vil måske påpege at mennesker på flygt fra borgerkrigen i Syrien, og mennesker der kommer hertil, fordi deres familie bor her, er to vidt forskellige fænomener. Blå Bjarne – og dermed Thor Möger – lader sig ikke tynge af den slags akademiske detaljer.

I den nye kampagne træder Thorning-Schmidt i karakter i udlændingedebatten.

Uanset detaljerne så er Mögers seneste kampagnetræk en tro kopi af præcist samme manøvre i SF-tiden, og noget kunne tyde på at udviklingschefen er en ’one trick pony’.

Tabte tofrontskrig i SF

Dengang havde manøvren store omkostninger for SF, men det vil den i mindre grad – om nogen - få for Socialdemokraterne. Selv om det er lykkedes Politiko at finde en enkelt kritisk folketingskandidat fra S, så har kampagnens udlændingepolitiske meldinger nogenlunde klangbund i den socialdemokratiske pligt-og-ret-filosofi.

I SF knækkede Thor Möger og co. halsen på en tofrontskrig med blå blok og eget bagland. Trods triumfen med regeringsdeltagelse endte slagene på begge fronter med nederlag, og den såkaldte børnebandes efterfølgende drypvise emigration til det forjættede socialdemokrati.

I mordsætning til SF, så behøver Socialdemokraterne behøver ikke flytte sig politisk. De kan nøjes med at sige noget, de ikke har sagt så højt og tydeligt tidligere. I den stødt accelererende valgkamp er der pt. kun én front, og slaget står igen om Blå Bjarne. Venstre kører på med mistænkeliggørelse af kontanthjælpsmodtagere, og Socialdemokraterne kører på med mistænkeliggørelse af flygtninge og indvandrere.

Alt sammen får at gøre Bjarne tryg og glad, og dermed vinde hans gunst.

Om Thor Möger lykkes med at rykke for alvor at flytte Blå Bjarne over midterlinjen denne gang, vil tiden vise.

Sikkert er det, at hans strategi arbejder markant bedre uden ham selv som støj i billedet. Sikkert er det også at Helle Thorning-Schmidt har den nødvendige star quality som galionsfigur for parti og kampagne. Og sikkert er det også, at regeringsvante Socialdemokraterne er en mere passende arena for hans uomtvistelige talent og store ambitioner – albuedværg eller ej.