Viktor Axelsen: fra gulddreng til svært comeback
Viktor Axelsen har gjort et comeback uden for banen svært for sig selv med udmeldingen om, at han er flyttet til Dubai. Kforum har taget et kig på sportsstjernens forsvar for sin kontroversielle beslutning.
Viktor Axelsen har valgt at flytte fra Danmark for "at være den bedste udgave af sig selv" – for Danmark. Meddelelsen breaker han på Facebook og lægger sig dermed i slipstrømmen af kendte mennesker, der bruger Facebook og ikke de etablerede medier til at breake en nyhed. Senest Joy Mogensen, der meldte sin afgang som kulturminister i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig understregede vigtigheden af at begrænse de store tech-giganters magt. Don’t we know. Ret skal dog være ret, Viktor Axelsen har også udtalt sig i en artikel til Jyllands-Posten, som han selv linker til fra sit personlige opslag. En strategi, der kunne have været holdbar, hvis hans udtalelser kommunikationsmæssigt havde været til at redde.
Fra astmaproblemer til jagten på de ekstra penge … undskyld, point
”Den her er hurtig skrevet” indleder han sit opslag med og 1) forsvarer sig mod eventuel kritik på forhånd og 2) fortæller os, at han er en travl sportsmand, der allerede sidder i et fly mod varmere himmelstrøg. Derefter forsikrer han os om, at han stadig er den samme (pyha), inden han lancerer den gule bjælke: Han flytter sin adresse, familie og træning til Dubai.
Argumenterne falder i fem dele i en ikke vilkårlig rækkefølge.
”Jeg vil altid jagte de ekstra point.” Retorisk er det første argument ret overbevisende; vi er ikke i tvivl om, at han virkelig mener det. Hans liv er bygget op omkring at fokusere 100 procent på sig selv og sin træning – intet skal stå i vejen for det, slet ikke forholdene i Danmark – eller en potentiel shitstorm på de sociale medier.
”Basen giver mig markant kortere rejsetid.” At Dubai ligger tættere på Asien end Danmark er også svær at argumentere imod. Det rejser dog et nyt spørgsmål om, hvorfor han ikke bare flytter til Asien, når det nu er der, slagene skal slås det meste af tiden.
”Min astma og høfeber nedsætter min lungekapacitet 15-20%, når sommeren er værst i Danmark.” Tredje argument er det mest overbevisende rent retorisk. Påstanden om, at han i mange år har ledt efter en løsning på sine astmaproblemer i Danmark, begrundes troværdigt med, at hans lungekapacitet er nedsat med 15-20 procent i dansk sommervejr. Bum, det tal kan kun hans læge argumentere imod. Heldigvis kom han – efter alle de års spekulationer – nu i tanke om Dubai og al den aircondition, de gerne stiller til rådighed, når temperaturen når over 50 grader. Problem solved.
”Mere tid med Natalia og Vega”. Fjerde argument om mere tid med familien vækker en umiddelbar sympati, selvom argumentet bliver lidt mast sammen som et slattent salatblad mellem tungere argumenter om, at ”ville jagte de ekstra point” og ”aldrig gå på kompromis”. Men fred være med hans privatliv.
I sit sidste argument, ”jeg har besøg af to danske talenter”, er det som om, Viktor Axelsen har mistet overblikket over, hvad hans argumentrække har til formål at overbevise læseren om. Det er det, retorikerne kalder en ”forskydning”, hvor du fjerne fokus fra problemet ved at tale om noget andet. Der er hverken påstand eller begrundelse i, at han træner med to danske talenter i Dubai, men blot en indirekte forsikring om, at Danmark ikke er glemt. Selvom landet giver ham astmaproblemer og ligger langt fra Asien.
Slutter, hvor han starter: med sig selv
Viktor Axelsen slutter der, hvor han starter: med sig selv. Han vil, i nævnte rækkefølge, vinde medaljer for sig selv og for Danmark – og der er på en eller anden måde noget befriende og ærligt over de her afsluttende linjer i hans Facebook-indlæg: Det handler om, hvordan jeg kan indrette mig mest optimalt i forhold til min sport – og elefanten i rummet: økonomien.
Havde Facebook-opslaget stået skarpt alene? Uden det faldende argument i Jyllands-Posten om, at han blot er en ”helt almindelig sportsmand uden større indsigt i verdens sammenhænge, og det er umuligt for mig at have et overblik over situationen i alle lande.” Muligvis. Interviewet i JP gør i hvert fald ikke noget godt for ham.
Forsvaret om, at han blot er en almindelig sportsmand i verdensklasse – fordi de findes jo – bakkes op af stråmandsvaret: ”… hvis man skal forholde sig til alle de forhold, kan man ikke være verdensklasseatlet, men skal i stedet blive hjemme under dynen, for der er bøvl og uretfærdigheder alle steder.” Bandelogikken er her, at sportsudøvere, der forholder sig til forholdene i Dubai, lige så godt kan droppe at blive nummer et. Take it or leave it. På langs i soveværelset.
Respekt for menneskerettigheder er ikke et politisk standpunkt
Heldigvis går tendensen i den professionelle sportsverden mere og mere i retning af, at du som rollemodel og sportsudøver på verdensplan har et ansvar for grundlæggende i dine valg at støtte menneskerettigheder, der går på tværs af politik og styreform.
Senest støttede fodboldlandstræner Kasper Hjulmand et tysk fodboldstadion i regnbuefarver. Som han udtalte til Berlingske: ”Hvad er politik, og hvad er mere fundamentale menneskerettigheder, som man skrev under på i 1948? Vi er født lige, og vi hylder diversiteten, og vi hylder, at alle har lige ret. For mig har det intet med politik at gøre.” Ligesom det ikke havde noget med politik at gøre, da fodboldspilleren Victor Fischer opponerede aktivt imod at bruge homoseksualitet som nedsættende tilråb. Og ligesom det ikke bliver uden sportslig modstand, at VM 2022 tilsyneladende skal afholdes i Qatar, hvor over 6.500 migranter har mistet livet i opbyggelsen af stadions og andre faciliteter.
Men den – i manges øjne – allerede forsinkede 2021-vogn er Viktor Axelsen ikke interesseret i at hoppe på. Tværtimod optræder han med stor fornøjelse på et statsligt ejet Dubai-medie – der findes vel ikke andet? – hvor han over en guldmedaljeformet kage fortæller om den varme velkomst og de fremragende faciliteter, Dubai har stillet til rådighed. For som han siger i interviewet: “You have to be happy outside the court to perform well.”
Yes, yes. Viktor Axelsen vinder personligt muligvis både i og udenfor banen ved at flytte til Dubai, men det kræver lidt af et comeback at genvinde andet end guldmedaljer.
