Begreber, vi giver hjertemassage
Hver tid har sine nye begreber og koncepter, der skal prædikes. De gamle glider samtidig i baggrunden, og vi glemmer dem. Det er lidt ærgerligt, hvis de virkelig var gode redskaber, der gav nødvendig forståelse. Ikke alt nyt er bedre end det gamle. For hvert bogstav i alfabetet kommer her begreber, der skal have hjertemassage.
af Brian Due
Her er vores helt og aldeles uvidenskabelige og subjektive vurdering af begreber, vi engang talte meget om, som er gået i glemmebogen, men som indeholder noget substans, der er værd at genbesøge. Så her er listen med begreber, der skal have hjertemassage.
A for Agenda-setting
Du skal “sætte agendaen”, sagde vi meget engang. Det skal vi sige igen. Der er altid noget, der havner på forsiden, og det må man prøve at styre ud fra sine interesser. Så sæt agendaen igen.
B for Benchmark
Også et godt anglificeret ord. Vi har altid haft brug for at sammenligne os. Men ordet sammenligning har ikke samme konceptuelle omfang som benchmark. Snedkeren satte et hak (mark) i sin høvlebænk (bench) for at kunne måle. Forretningsstrategi uden benchmark er dumt.
C for Content marketing
Vi har skrevet meget om content marketing. Det gør vi ikke så meget mere. Men konceptet er i takt med digitaliseringen kun blevet mere vigtigt. I den dataficerede verden kan vi bruge kliks til meget, men det er indholdet, der driver salget og interessen.
D for Diskurser
Ja, man taler stadig meget om diskurser på universitetet. Men som strategisk-analytisk redskab er det gået i glemmebogen i erhvervslivet. Hjertemassage til diskurserne, fordi det er kun, når vi forstår forskellene mellem grupper, at vi rigtigt kan kommunikere til dem.
E for Etos, patos og logos
Der er en grund til, at man på retorikstudiet stadig anvender Aristoteles’ oldgamle begreber. Der er bare så stor forskel på, hvilken appelform man skal anvende, når man kommunikerer. Det er et simpelt strategisk apparat med stor gennemslagskraft.
F for Framing
Lad vær med at tænke på en elefant. Hvad tænker du på? Netop, en elefant. Hjernen fanger ikke negationen. Kommunikation handler altid om, hvordan man framer sit budskab, så det når modtageren hensigtsmæssigt.
G for Greenwashing
Det er faktisk 10 år siden, vi talte meget om greenwashing. Nu er de grønne temaer, med Greta som frontfigur, mere på dagsordenen end nogensinde før. Risikoen for greenwashing vokser i samme takt. Det er som altid noget at være bange for.
H for Halo Effect
Den psykologiske mekanisme (bias) er ikke mindre, selvom begrebet anvendes mindre. Halo-effekten er, når vi tillægger personer værdier i andre situationer, end der hvor vi har dem fra. Synes vi, XX er cool ét sted/i en kontekst, går vi ud fra, XX også er cool et andet sted/i en anden kontekst.
I for Interaktion
Hvad er ikke interaktion? Måske det mest grundlæggende begreb overhovedet. Hvorfor bruges det ikke mere? Alt skabes gennem interaktioner, men i dag kalder vi det alt muligt andet. Tilbage til forståelsen af interaktionerne som det centrale kit mellem mennesker.
J for Julekortkommunikation
Før alt blev digitalt, skrev vi kort til hinanden. Det er i dag en særlig gestus, når man modtager noget fysisk. Og personligt, hvis det oven i købet har fået en håndskrevet krusedulle. Det skaber meget goodwill.
K for Kinesics
Kommunikationsfaget bliver hurtigt abstrakt, kognitivt og alene baseret på det sproglige og visuelle. Men når mennesker mødes fysisk, er de kropslige bevægelser essentielle for skabelsen af image og identitet. Overvejelser om kinesics må tilbage.
L for Lobbyist
Lobbyisten som den mørke fyrste forsvinder ikke, fordi vi holder op med at tale om lobbyister. Og lobbyisme er i øvrigt selvfølgelig ikke ondt! Kommunikationsfolk må prøve at påvirke beslutningstagere i forhold til deres interesser. Det skal kaldes ved dets navn: lobbyisme.
M for Massemedier
Det er, som om alt lige pludselig er mikro og personalized; som om vi alle lever i bobler, hvor vi ikke ved, hvad de andre laver. Men i et lille land som Danmark lever massekommunikationen i bedste velgående. Så ingen grund til at begrave den forståelse.
N for Narrativer
Engang talte vi meget om storytelling og narrative universer. Det er klart, man ikke kan tale sig ud af situationer ved blot at skabe gode fortællinger, men det betyder ikke, at de gode fortællinger ellers taber værdi. Ikke meget er så effektivt som en aktantmodel. Så tilbage til narrativerne.
O for Organisationskultur
I slut-90’erne var alt organisationskultur. Og alle talte kritisk om Schein og hans isbjerg. Og så blev der ellers stille. Men som alle ved, æder kultur strategi til morgenmad. Så alt nymodens snak kan godt pakke sammen, hvis det ikke samtænkes med organisationskultur.
P for Postmodernisme
Postmodernismen sejrede ad helvede til. Ironisk nok begynder de mere tågede franske forfatter som særligt Baudrillard at have stillet en af de mest præcise diagnoser af det hyperrealistiske samfund. Det, der rent politisk foregår i USA og England i disse år, kan ingen bedre forklare end Baudrillard. Så læs op her.
R for Roller
Bare fordi vi ikke længere taler om roller, så forsvinder de ikke. Rolleteorien er en gammel opfindelse i traditionen fra Mead. Nej, selvom mange sandhedskategorier lider skade i disse år, så er vi ikke frit flydende individer, men stadig stærkt knyttede til vores roller: samfundsroller, kulturelle roller, biologiske roller, roller på arbejdet, osv. osv.
S for Synergi
Synergi var for en række år siden tidens buzzword. Vi skulle altid opnå synergi. Og det blev vi trætte af. Men alle arbejder stadig i teams og tilbringer deres dag i møder. Hvis der ingen synergi opstår – altså, hvis de tre medarbejdere ikke performer, som hvis de var fire – så er det ineffektivt at være så sociale.
T for Taktik
Strategi levede rigtigt stærkt en række år. Så blev det pludselig et fyord i antistrategiens Lean-startuptidsalder. Den operationelle taktik er en konsekvens af strategien og stadig lige vigtig, selvom strategi får drøje hug med på vejen. Så tilbage til taktikken.
U for Utroværdig
Tillid, transparens og troværdighed er de hotteste buzzwords med reel substans. Når medier og kommunikation gør så meget mere gennemsigtigt, er der ikke noget værre end at blive fanget i at være utroværdig. Der er ingen lommer i Danmark, man kan gemme sig i.
V for Vidensdeling
Et virkeligt godt begreb, der fik vind i sejlene (igen) med internettets fremkomst. Nu skulle alle videndele. Og det kan man roligt sige, vi så gør i dag. Men så blev der stille om videndeling. En skam, for blot fordi vi har mere information til rådighed og flere medier at kommunikere gennem, gør det ikke videndeling lettere. Så tilbage til videndelingens grunderkendelser.
