Vi skal genbesøge og rekalibrere vores etiske kompas

Efter flere sager om bureauer, der kæmper med det etiske kompas i sager om alkohol, tobak og lignende, efterspørger kommunikationsrådgiver Anders Schroll mere omtanke og etisk overvejelse. Han mener, at kommunikatører har kæmpe indflydelse og dermed ansvar for at arbejde for det gode.
Anders Schroll efterspørger mere etisk overvejelse i kommunikationsfaget. Foto: PR
Anders Schroll efterspørger mere etisk overvejelse i kommunikationsfaget. Foto: PR
"Hvis man kigger på kampagnen Drukfri Ungdom, lyder det som et nobelt formål, som alle kan bakke op om, og der er i princippet ikke andet end ros til aktører, der vil gøre noget ved alkoholkulturen i Danmark."
 
"Problemet er, at vi kommunikatører kan falde i fælder som denne, der kræver, at vi genbesøger og rekalibrerer vores etiske kompas."
 
Sådan indleder kommunikationsrådgiver Anders Schroll vores samtale, da vi ringes ved for at tale om etik i kommunikationsbranchen på bagkant af Kforums historier om Drukfri Ungdom og Advices arbejde for dem.
 
Han har som en del af K1 udgivet hvidbogen Samtaler om det meningsfulde samfund, som blandt andet handler om det etiske kompas for kommunikatører og bud på, hvordan det kunne se ud.
 
Sagen med Drukfri Ungdom er blot en af mange de seneste år, hvor bureauer ikke har ageret transparente, om hvem de har repræsenteret. Der har været flere sager med alkoholbranchen, tobaksbranchen og flere.
 

Lys og mørk side

Ifølge Anders Schroll, er der i kommunikation, som i Star Wars, en lys og en mørk side. Kommunikatører har meget indflydelse gennem faget og kan enten manipulere eller samle folk. Kommunikation kommer af det latinske ord communicare, som kan oversættes med “at gøre fælles". Og det mener han børe være det fagetiske ideal for kommunikatører.
 
"Hvad bidrager man til? Det spørgsmål bør man stille sig selv. Bruger man sine evner som kommunikatør til at skabe misinformation eller oplysning? Det er derfor, det er så vigtigt at få kalibreret sit etiske kompas. Man kan godt tænke, at man arbejder for en god sag, men man kan risikere at blive vildledt i den gode sags tjeneste," siger Anders Schroll.
 
Han mener, at det ville klæde branchen at være bevidst om og reflektere over, om man er med til at gøre problemer værre på samfundsniveau.
 
"Det kan godt være, at man laver en god løsning for dem, man repræsenterer, men er det en god løsning for samfundet og menneskene omkring en? Det skal man kunne svare på," siger han og opfordrer kommunikatører til at kigge op fra taktikken.
 
"Vi skal kigge på, om det er det rigtige at gøre. Kommunikatører har gradvist fået større magt og indflydelse og sidder med i maskinrummet og faciliterer politiske tiltag. Derfor kræver det også større omtanke og transparens at tage samfundsansvaret på sig," siger Anders Schroll.
 

Tillidsproblem

Udfordringen for kommunikationsbranchen lige nu er troværdigheden og tilliden til kommunikatører, mener Anders Schroll. 
 
"Når en revisor godkender et regnskab, så har folk tillid til det. Hvis du spørger folk, om de har tillid til noget, som er kommunikeret ud af en professionel kommunikatør, vil mange nok trække på smilebåndet," siger han.
 
Og rigtigt nok, så trak undertegnede da også en kende på smilebåndet, da han sagde det.
 
Anders Schroll ser det som et personligt ansvar for kommunikatører at være troværdige og tillidsvækkende.
 
"En af hovedopgaverne for kommunikatører er at skabe tillid til budskabet. Derfor skyder vi os selv i foden ved ikke at være transparente og tydelige i forhold til at være etisk ansvarlige for indholdet. Vi har ikke som læger eller advokater et løfte, vi skal overholde, så det er op til os selv at regulere og leve op til etiske dyder. Og det ændrer sig med tiden. Det, der tidligere var legitimt, er det ikke nødvendigvis længere," siger Anders Schroll.
 

Tag et etisk ansvar

Intentionerne kan være nok så gode, men hvordan gør man noget ved de velmenende ord fra Anders Schroll?
 
Han mener ikke, at lovgivning og regulering nødvendigvis er vejen frem. Han ser hellere, at man som kommunikatør er transparent og forpligtiger sig personligt til ikke at øge problemer og tager ansvar for at mindske dem. De allermest brodne kar er allerede ude af branchen, mener han.
 
"Jeg ser gerne, at vi prøver at finde løsninger sammen. For mig handler det ikke om, at man skal skrive under på noget, men om at inspirere til at tage samfundsansvar. Det nytter ikke at bede folk bare at skrive under på, at man vil arbejde for at løse store dagsordener som klima eller mistrivsel. Det kræver, at alle tager det på sig. Det er et valg, man tager," siger Anders Schroll.
 
Han mener, at man misser muligheder og stort potentiale, hvis kommunikatører ikke bruger evnerne på den lyse side.
 
"Vi kan være med til at løse samfundets store problemer. Vi kan facilitere samtaler og præge dagsordner. Men det etiske kompas skal være i orden, hvis de evner skal bruges nyttigt," siger han og velkommer forslag til, hvordan man ellers kan sikre, at kommunikatører bruger deres indflydelse til noget godt.
 
"Etikken skal arbejdes på i fællesskab," slutter han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job