Demo: Bedre dialogvilkår til folket!
Træt af tonen online? Synes du, nogen skal gøre noget? Det er OS, der skal gøre noget. Vi marcherer til Christiansborg og kræver handling NU! Vil du med?
af Katrine Thielke
Nu har vi data på, at dialogen online er fucked.
Virksomheden Analyse & Tal har, med støtte fra Trygfonden, udviklet en algoritme, der kan afdække dansksproget hadefuldt indhold på sociale medier.
Så det, vi tidligere har set afdækket med interviews, stikprøver og næsten valide spørgeskemaer, bliver nu cementeret med tyk data i rigelige mængder:
-
Etniske minoriteter og særligt muslimer er fokus for den største andel af angreb
-
… og andenpladsen er optaget af kvinder, køn og ligestilling
-
Politikernes sider og profiler er hjemsted for flest angreb, medierne er på andenpladsen.
De, der sidder i feedet til daglig, kan nok godt genkende det.
Alle andre vil snildt kunne finde det ved at klikke lidt rundt på Facebook. Ellers indeholder Analyse & Tals rapport en fin liste over de værste steder, man kan besøge, hvis man gerne vil se angreb i aktion.
Så, hvad nu? Hvor efterlader det os, hvis vi godt kan lide internettet og gerne vil have det tilbage?
For tiden er der gang i demonstrationerne; det skal vi da også have.
Så hvad skal der stå på skiltene, når vi marcherer mod Christiansborg og kræver handling?
Her er mine forslag.
Når I angriber hinanden, angriber I os!
Rapporten viser med al tydelighed, at der foregår en del uhøvisk tale hos og mellem politikerne selv.
Hver 20. kommentar på en politikers profil eller side er et sprogligt angreb, og omtale af politisk orientering indeholder 14 % af tiden sproglige angreb – f.eks. ved at kalde højrefløjen “racister”.
Så hvorfor er politikerprofiler så godt et miljø for angreb? Et bud er, at debatmiljøet blandt politikerne selv ofte ikke er ret kønt. Der er højstatus i at skære hinandens argumenter og ideer ned, og der er ind imellem stråmænd nok til at danne en høfarvet zombie-apokalypse.
Som vi så for nyligt, da Pilou Asbæk på Twitter blev angrebet af et par danske politikere, så er personangreb åbenbart også legitimt.
Når politikere taler nedsættende og hånligt om deres kollegers og vælgeres politik, argumenter og personer, så er det muligvis udtalelser med en vis kortvarig, positionerende effekt, men også ord med den langvarige effekt, at de viser os, at dialog mellem mennesker, der er uenige, ikke kan fungere.
De, der burde gøre det bedst, gør det dårligst. Stik stikpillerne ind, politikere! De klæder jer ikke.
Rapporten undersøger blandt andet, de mest sprængfarlige emner i den offentlige debat.
Red demokratiet – put penge i kommentarsporet
Der er brug for professionel håndtering af kommentarsporene.
Rapporten fra Analyse & Tal gør det klart, at det udelukkende er materiale, der ikke er blevet skjult eller slettet, de har med – underforstået, at der naturligvis foregår moderation. Og det gør der også. Men slet ikke nok.
Der skal uddannes og ansættes personer, hvis job det er at være pedeller eller værter i den skrevne dialog. Medierne har det allerede, men kan godt bruge flere. Politikerne har det sjældent – og de har virkelig brug for det!
Det er egentlig underligt, at der ikke er mere fokus på det. Hvorfor skulle vi kunne have en modereret skriftlig dialog selv, når vi ikke kan have en modereret dialog i alle mulige andre fora? Jeg mener, man modererer da sin debat på Folkemødet – og det har man en professionel til. Man vælger en ordstyrer til møde i andelsforeningen, og man har en konferencier til konferencen.
Hvorfor er det så mystisk, at der er brug for en vært på en Facebookside eller -profil?
“Folk må da kunne finde ud af at skrive ordentligt,” hører jeg tit. “Sådan ville man ikke tale til hinanden ansigt til ansigt.”
Det er rigtigt. Måden vi kommunikerer ansigt til ansigt er tillært og tilpasset igennem barndommen og ungdommen. Vi lærer af vores forældre, at det er pinligt at råbe pikansjos på gaden, og bagefter lærer vores venner os, at de ikke gider lege, hvis vi bliver ved at kalde alle andre for røvbananer.
Så der er noget styret læring og noget kulturel læring.
Det er der også brug for online. Lige nu er der meget brug for særligt den styrede oplæring i, hvor stængerne står i kommentarsporet.
Debatten tilbage i “nærområderne”
Når vi marcherer mod Christiansborg, er det måske også godt at have et krav med til hele befolkningen, ikke kun til vores politikere.
Vi skal kræve at vi holder op med at tale om den digitale verden og den virkelige verden. Der er kun én verden. Og vi skal kræve, at alle tager et ansvar for debatterne i deres “nærområde” – dvs. i deres egne familier, blandt venner og kolleger.
Hvis vi synes, at en kollega eller ven går til stregen i kommentarsporene, så skal vi ikke afskrive det som noget, “h/n jo bare gør online”. Online er ikke et lukket, afgrænset rum – adfærden, der smitter, breder sig og påvirker alle steder.
Derfor skal vi gribe ind.
Når vi ser hadtale, angreb, nedladende udtryk og grov opførsel, så skal vi kalde det. Vi skal tage snakken i familien, blandt venner og på arbejdspladsen. Os, der er tæt på, er nogle af de bedste til at gøre det.
Spørg dem omkring dig, hvorfor de skriver, som de gør.
Og print lige en af dem her til at hænge på køleskabet:
Foto: DUF
Ind i kampen, forbund!
Og så er der endelig en ny god kamp for forbundene!
En stor udfordring er, at debattører, forskere, kilder, værter, eksperter, undervisere og andre personer, der af og til bliver bedt om at stå frem i offentligheden og formidle deres fag, ikke længere tør.
Et nyligt borgerforslag viser, at det er alvor. Flere og flere trækker sig fra debatten.
Det er naturligvis et strukturelt problem, men der er også noget for forbundene her.
Hvorfor har så få arbejdspladser en plan for intervention, når deres medarbejdere bliver hængt ud og angrebet verbalt?
Trusler og den slags, der kan meldes til politiet, kan de fleste godt finde ud af. Men hvad med den debat, der intimiderer, chikanerer og får folk til at gå i skjul?
Arbejdspladserne skal til at finde en metode til at tage over – som man ville gøre, hvis en medarbejder blev forfulgt, blev chikaneret af en kolleger eller lignende. Det er ikke længere nok bare at bede dem slukke for Facebook.
Så, det er mine første bud på paroler.
Jeg har ikke så megen erfaring med at male papskilte og slagord – måske er der nogle, der kan hjælpe med noget mere catchy?
Og vil I med – ud at kræve forbedrede vilkår for vores digitale liv?
Rapporten belyser også, hvilke mediers facebook sider der får flest angreb.
Analyse & Tal definerer begreberne således:
Angreb
Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer.
Anstødeligt sprog – en underkategori af angreb
Angreb mod en gruppe eller et individ, der ikke er baseret på personens eller gruppens beskyttede karakteristika.
Hadtale – en underkategori af angreb
Angreb mod en gruppe eller et individ baseret på dennes beskyttede karakteristika.
Beskyttede karakteristika
Race/etnicitet, hudfarve, nationalitet og oprindelse, religion og tro, seksuel orientering, køn og kønsidentitet, socialklasse og social status, politisk orientering, alder eller handicap og seriøse sygdomme (både fysiske og psykiske).
Ikke beskyttede karakteristika
Dækker f.eks. over beskæftigelse, uddannelse, lokalt geografisk tilhørsforhold og lignende. Angreb baseret på disse karakteristika vil blive kategoriseret som anstødeligt sprog.
