I den forløbne uge har den sociale platform MeWe fået et mindre rykind af danskere, primært forfattere. Flytningen er en reaktion på Facebooks mange sager om manglende persondatabeskyttelse, tracking og alle den slags kedelige ting, som de fleste af os ikke rigtigt for alvor gider sætte os ind i, hvis vi kan blive fri. Men det er netop problemet - “fri” er ikke noget, man bliver, det er noget man gør sig.
Den (måske for) kække rubrik, #MeWetoo, er et forsøg på at artikulere en samlet diffus fornemmelse af, at “nok er nok". Det er ikke én ting, der har udløst udvandringen fra Facebook, det er en bred palet af grunde og lang tids opsparet frustration over mange ting på de sociale medier over én kam. Frustrationen dækker også Google og andre, som med invasiv tracking af din gøren og laden målretter reklamer mod dig, når du mindst venter det…
Det er bare for meget, som salig Onkel Danny messede.
Også Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe har fået nok af Facebook:
Men det er jo
langt fra første gang, at Facebook er i søgelyset, anklaget for at misbruge persondata, og indtil nu har intet kunnet forhindre platformen i alligevel at vokse. I Danmark er der i skrivende stund omkring 3,5 millioner brugere. Og det uanset, at Facebook er gået fra datachikane til dataovergreb og med den seneste skandale har begået fuldbyrdet voldtægt af dine personlige oplysninger.
Intet er forandret
På trods af offentlige høringer og halvhjertede undskyldninger fortsætter Facebook bag kulisserne med mere af samme skuffe, som man kunne læse i
The Guardian for nylig. Zuckerberg og Co. har nemlig flyttet 1,5 milliarder europæiske brugere uden for rækkevidde af europæisk lovgivning ved at gøre dem juridisk hjemmehørende i Californien. Flytningen sker, lige præcis inden GDPR-reglerne træder i kraft den 25. maj i EU, hvorefter Facebook kunne risikere op til fire procent af deres årlige omsætning i bøde, hvis de brød reglerne. Det er vel omtrent så tæt på en fuckfinger i ansigtet på bekymrede brugere og politikere, som det kan være.
Jamen? WTF! Er Darth Zuckerberg i virkeligheden bare ond? Tjae! Hvis han er, er han i hvert fald langt fra alene om det. Min nevø spurgte i bededagene, om det er lovligt at stalke nogen på nettet. Og det måtte jeg svare ja til, for det er jo sådan, en række af verdens største firmaer tjener deres penge: ved at følge og registrere din færden på nettet så tæt som overhovedet muligt.
Og i modsætning til IRL kan man ikke få et polititilhold, for indsamling og videresalg af dine persondata er kerneforretningen hos mange firmaer i dag - det gælder sociale platforme og søgemaskiner, det gælder spil, det gælder din computer, din telefon, dit TV, din spillekonsol og dit smartwatch. Og snart også dit køleskab og din bil.
You and MeWe can work it out
Enter MeWe!
Endelig. Tænker du måske. Eller måske ikke. For måske tilhører du den store følgeindustri, som også direkte eller indirekte lever af dataindsamling. Men hvad er MeWe? Og hvis de ikke høster dine data og sælger dem til annoncører og andre, hvad tjener de så penge på?
Screendump fra Bjørns profil
Rent teknisk er MeWe en all-purpose social medie-platform, næsten som Facebook, som tillader dig at få nye venner, eller contacts, som de hedder her (interfacet er endnu ikke på dansk), dele skrevne opdateringer, fotos, videoer eller andet indhold, du måtte ønske.
Hovedforskellen er, at MeWe, der så dagens lys i 2016, eksplicit er imod datahøstning og tværtimod gør alt, hvad de kan, for at beskytte dine personlige oplysninger. På deres
hjemmeside kan man læse ret udførligt om denne, fristes man næsten til at sige, ideologi, og hele baggrunden for den. Og jo, de forholder sig meget direkte til Facebook, når de lover at holde dine informationer "fri af tracking, spying og scraping.”
På den måde minder ideologien, som jeg vil fremture med at kalde den, om tankerne bag
Ello, der dog aldrig rigtigt har fanget så mange herhjemme. Jeg prøvede den, lige da den kom (MeWe er ikke min første rodeo, som de siger derovre i "No Country for Old Men") men interfacet er nok bare lidt for hipster designlækkert til praktisk daglig brug for mig.
Det sociale netværk for kunstnere, Ello, der boomede i 2014.
Hos MeWe rækker tankerne også videre end bare beskyttelse af personlige oplysninger og afspejler dermed også den tidligere omtalte brede palet af grunde til, at folk er trætte af Facebook. MeWe tillader dig nemlig også at dele ting, som de underbetalte censurarbejdere på Filippinerne aldrig ville tillade på Facebook. På MeWe ville forsiden på Peter Øvig Knudsens bog
Hippie ikke have udløst ét eneste hævet øjenbryn.
SoMe the money!
Men hvad tjener de så penge på? På samme måde som firmaer altid har gjort det. Ved at sælge dig en vare. Konkret vil det sige, at når du har opbrugt de otte GB gratis plads på deres server, så skal du tilkøbe mere plads, hvis altså du vil beholde dine gamle opslag, billeder, chats osv. Du kan selvfølgelig også vælge at slette dine gamle opslag og på den måde genoprette gratis plads.
Og når du sletter noget, er det væk! Helt væk! Du kan også tilkøbe ekstra sikkerhed på dine chats. For otte kroner om måneden eller 49 kroner om året kan du få et ekstra lag kryptering på dine frække chatsamtaler, dine bestillinger hos den lokale drugdealer, eller hvad du nu går og sysler med.
Interfacet er lige til at gå til, hvis du har været på bare én anden platform end Facebook. Kører det så lige så smooth? Nej, ikke helt endnu. På computer fungerer det virkelig godt, men på telefonen kan det godt lagge lidt (hakke eller være langsom. Red.) Og du kan ikke oprette sider, du kan kun lave grupper, og selvom MeWe ikke holder øje med dine data, så holder de øje med, om disse grupper er aktive.
Screendump fra MeWes stream
Efter fem dage uden nye opslag fik jeg en besked om at slå noget op i min gruppe med litteratursnak, hvis jeg igen ville stå i det offentlige register. Men dét er ikke nødvendigvis en skidt ting, for det er kun, hvis man vil sælge brugere til annoncører, at det giver mening at have inaktive brugere. Ellers er et reelt levende forum selvfølgelig at foretrække.
MeWe, LinkedIn og Facebook
Hvordan er det så gået den første uge derinde? I skrivende stund har jeg 30 kontakter derinde mod mine 823 på Facebook, og det kan selvfølelig mærkes. Men som flere har bemærket, er det også noget virkelig rart ved roen. Den kommer ikke kun af det lavere antal venner, men også af, at der ikke er reklamer i feedet. Mindre, der bimler og bamler. Og der er andre små fornøjeligheder, fx kan man foretage i hvert fald en minimal formatering af teksten i et opslag.
Lukker jeg så min Facebook-konto nu? Nej, det gør jeg ikke. Og det gør de fleste af de andre immigranter heller ikke. Der er mere tale om en slags dobbelt statsborgerskab. Også forfattere har brug for markedsføring. Ja, såkaldt smalle forfattere har måske endnu mere brug for markedsføring af arrangementer og bøger på SoMe end de fleste andre.
Men jeg har slettet min Facebook-app på telefonen, og fremover vil jeg kun bruge Facebook som det, det reelt er: en markedsplads, hvor der købes og sælges varer og ydelser. Det bliver så at sige en professionel profil, på samme måde som jeg har en på LinkedIn. Så hvis du gerne vil se opslag om, hvad jeg bygger i Lego med mine drenge, eller hvor jeg spiser burger med vennerne i weekenden, så må du kigge forbi
WeMe.
PS: På det seneste er der i Facebook-appen hos flere danske iPhone-brugere begyndt at dukke et blåt ‘Protect’-ikon op under fanebladet ‘Udforsk’. Protect-appen er en gratis VPN, som lover, at den vil “advare mod potentielt ondsindede hjemmesider, sikre dine personlige informationer, når du er på offentlige wifi-netværk, og tilføje et ekstra lag af beskyttelse, når du går på nettet med din telefon.”
Men som man kan læse
her, så skal du (også i dette tilfælde) lige læse det med småt, inden du siger ja tak. For Onavo, som appen hedder, gør én ting mere: Den indsamler oplysninger om al din mobile data-trafik og analyserer din brug af websites, apps og data og deler oplysningerne med ... Facebook. Dette aber dabei er selvfølgelig placeret allernederst i teksten i app-butikken sammen med oplysningen om, at firmaet er en del af Facebook.