Vi bliver reduceret til passive brugere
Teknologien har kontrollen

Vi mennesker er blevet sat på bagsædet i forhold til teknologien. Den selvkørende teknologi gør os magtesløse og fremmedgjorte. Foto: SM/AIUEO/gettyimages

Teknologerne drømmer om, at teknologien kører sig selv. Resultatet er magtesløshed, for når teknologien kører sig selv, bliver vi reduceret til “brugere”. Men vi har brug for at være selvkørende mennesker.
Mange teknologer drømmer om selvkørende computere. Algoritmen er jo bedre til at træffe beslutninger end mennesker, synes de at tænke. Hvad end det er i trafikken, i sammensætningen af Facebook-feedet eller verdens store problemer.
 
Problemet er, at den selvkørende teknologi gør os magtesløse og fremmedgjorte.
 
Kig for eksempel på det feed, som Facebook bruger tusinder og atter tusinder af timer på at gøre så interessant og relevant for dig som muligt. Du har selvfølgelig helt styr på, hvordan algoritmen opfører sig, men se på, hvordan din onkel, søster og svigermor behandler Facebook.
 
Tag for eksempel den hoax, en af dem sikkert har delt en eller flere gange inden for det seneste år: Det er kun 25 (eller 26?) af dine venner, du ser indhold fra, klager opslaget, men hvis bare andre kommenterer på det her opslag, så vupti, er man tilbage i førersædet. Vi vil så gerne være handlende individer og ikke bare tandhjul i maskinen.
 

De fleste har nok set dette opslag i deres Facebook-feed, hvilket giver indtrykket af, at vi har kontrol med, hvad vi kommer til at se i vores feed.
 
Samme algoritmebaserede feed har plaget mange Twitter-brugere. Forleden delte brugeren @EmmaKinema så et lille hack til, hvordan man kunne få kontrol over sit feed igen. Over 20.000 retweetede det  og Twitter lovede at give brugerne kontrollen tilbage.
 
Teknologien i førersædet
Men det er ikke kun sociale medier, der reducerer os til passive brugere af teknologi. Prøv for eksempel at tænke over de utallige GDPR-e-mails du fik i foråret. Eller på alle de cookie-advarsler, du bevidstløst klikker ja til. Alt sammen naturligvis kun for at kunne give dig bedre service vil ejerne hævde: De har ligeså gode intentioner som Facebook.
 
Teknologien er for alvor blevet selvkørende, og vi er passagerer. Naturligvis også bogstaveligt talt. Sætter du dig ind i en selvkørende bil eller bus, er du passager i alle ordets betydninger. Det er algoritmen, der skal identificere uheld. Det er algoritmen, der skal undvige barnet, der løber efter bolden. Det er algoritmen, der i sidste ende skal prioritere, om bussen rammer barnet eller moderen.
 
Jo mere effektiv teknologien bliver, jo mindre indflydelse har de mennesker, der benytter den.
 
Men når teknologien kører sig selv, bliver vi reduceret til brugere, som det hedder så grimt hos teknologer. Og vi savner at få mennesker tilbage i teknologiens førersæde. Ikke bare de mennesker, der arbejder med teknologi  men alle mennesker.
 
Et godt eksempel på, at nogle teknologivirksomheder har fået øjnene op for, at mennesker gerne vil have kontrol  eller i hvert fald følelsen af kontrol  er det nye iOS 12’s Skærmtid. Her giver Apple os brugere mulighed for at sætte tidsgrænser for, hvor mange minutter vi ønsker at bruge på enkelte apps  Facebook, Candy Crush, ja, sågar, SkoleIntra … Således giver Apple telefonens ejer mulighed for at prioritere ud fra deres egne intentioner  frem for de handlinger, vi udfører, som fx Facebooks feed er bygget op om.
 

Mennesker vil gerne have kontrol med deres forbrug af apps, og det har Apple fået øjnene op for.
 
Så går den ikke længere: I iOS 12 kan man også sætte grænser for hvor lang tid man vil bruge på forskellige apps.
 
Begejstrede unge mænd
Et af teknologernes problemer er imidlertid, at de minder for meget om hinanden  de samme uddannelser, baggrunde og miljøer. De finder hinanden i en begejstring for teknologien og dens muligheder  med en tendens til at være blinde for de medbragte problemer. Deres dybe tiltro til teknologien tager de naturligt med sig ind i de produkter, de bygger. De løser problemer ved at gøre teknologien selvkørende.
 
Tag for eksempel Mark Zuckerberg. Midt i Facebooks krise i foråret reflekterede han i et interview over, om Facebook gjorde verden til et bedre sted.
 
“Da vi begyndte, tænkte vi på, hvor godt det ville være, hvis alle kunne forbindes med hinanden,” sagde han til intervieweren Ezra Klein og fortsatte: “Ærlig talt, tænkte vi ikke nok på nogle af de negative sider ved værktøjerne.”
 
 
Nu er Zuckerberg imidlertid vågnet op. Men han mener selvfølgelig, at alle Facebooks problemer kan løses – med mere teknologi og tusindvis af ingeniører. Selvom han i samme interview dog anerkender, at det nok vil tage 2-3 år(!)
 
De fleste vil nok opponere. Kan Zuckerbergs ingeniører løse menneskets hang til at snyde og bedrage på et par år? Kan de fjerne fake news og gøre alle socialkonstruktivister arbejdsløse med et trylleslag ved at indføre en endegyldig sandhed om, hvad der er løgn, og hvad der er latin?
 
Sandheden bliver næppe selvkørende. Og vi burde som samfund bruge mindre tid på selvkørende biler og i stedet efterstræbe, at det igen er mennesker, der sidder bag rattet.
 
Sluk eller Singularitet
Desværre er debatten om, hvordan vi vil bruge teknologi i vores liv og samfund præget af to sort-hvide strømninger.
 
I den ene strømning bygger man kun læhegn: Teknologi skal begrænses. Sluk! For iPad’en, for robotterne, for den kunstige intelligens, for computerspillet og for alt andet, der er nyt, og som vi ikke forstår. Vi bliver overvældet af nye muligheder, nye gadgets  og over tid af de negative konsekvenser, vi oplever. Ville jeg virkelig bruge så lang tid med mine skærme? Skal jeg overvåges, når bare jeg går ind i en butik eller besøger en hjemmeside?
 
I den pessimistiske strømning bliver teknologi til noget farligt. Den skader vores evne til at være sammen med andre, vores nattesøvn og fører ubetinget til et Big Brother-samfund. For ikke at tale om, hvad Facebook gør ved den offentlige debat, og hvad Google har gjort ved medierne.
 
 
Netflix-serien Black Mirror har gjort teknologipessimisme til skrækindjagende underholdning.
 
Fremmedgjort af teknologien får Facebook, Amazon og iPads skylden for alt fra tonen i den offentlige debat til børnenes diagnoser. Og vi reagerer usammenhængende: Måske går det hele over, hvis bare jeg sletter Facebook-appen eller holder skærmfri torsdag.
 
I den anden strømning bygger man kun vindmøller: Teknologi er godt, og mere teknologi er eksponentielt godt. Hvad end der er tale om udbredelsen af kunstig intelligens, såkaldt velfærdsteknologi eller digitalisering af den offentlige sektor. Robotterne kommer, ja  men de vil ubetinget gøre vores liv sundere, fredeligere, rigere, bedre...
 
 
Sundhedssystemer verden over er pressede af en befolkning, der bliver ældre og ældre. Her kan robotter måske være løsningen.
 
De, der flyder med i den optimistiske strømning, ser digital teknologi som et værktøj til effektivisering på kort sigt  og som en løsning på alverdens problemer på lidt længere sigt. Er der negative konsekvenser, kan de let løses: En ny app kan hjælpe os med at begrænse vores skærmbrug. Eller en ny teknologisk superhelteløsning vil redde verden.
 
Skal vi have mennesker tilbage i teknologiens førersæde, skal de to strømninger mødes. Ellers ender alt for mange mennesker som passagerer i en bil, andre kører.

Relaterede artikler

Når robotten har det bedste argument - IBM’s nyeste supercomputer, Project Debater, der er baseret på AI, bestod sin prøve forleden i San Francisco, hvor den d...
Malgoritmernes makværk - Algoritmemaskineriet kender hverken til respekt, høflighed eller tabubelagte emner, og online-annoncering kan derfor end...
Tag robotten i hånden i dit pressearbejde - Digitaliseringen giver mange spændende nye muligheder. Som PR- og kommunikationsmedarbejder kan du få mere ud af dit PR-...
Da AI kom til kommunikationsland - I flere brancher får implementeringen af teknologier som maskinlæring og deep learning efterhånden ben at gå på, og det ...
Blockchain, mixed reality og kunstig intelligens - Ny rapport fra Future Today viser de mange nye tendenser, der er relevante for medierne lige nu og i nær fremtid. Jan Bi...
Hvem er bange for den store stygge robot? - Som co-founder af AI-virksomheden JumpStory bliver jeg ofte spurgt: Er jeres mål at gøre journalister og tekstforfattere...
Tristhed med omsorg og en smule sødme - ‘They fuck you up, your mum and dad.’ Ordene er den engelske digter Philip Larkins fra hans nok mest berømte digt ’This ...
Kina vinder AI-kapløbet - Kina har sat sig et mål om at være verdens førende nation inden for udvikling og implementering af kunstig intelligens i...
Jes Dorph og de falske reklamer - Danske berømtheder bliver i stigende grad brugt som blikfang i falske nyhedsartikler, der i virkeligheden er slet skjult...
Jeg har fået nok af Facebooks kunstcensur - På Facebook er der ikke plads til uperfekte kroppe, en piercet topmodel eller en sort ung mand med sminke og smykker. De...
Verdens rigeste mands dickpics - ”Vi har billeder af din stådreng – og vi offentliggør dem, med mindre du trækker dine anklager om, at vi holder med Trum...
Skal kunstig intelligens være menneskelig? - Kan en computer være menneskelig? Flink endda? Bør en computer være menneskelig? Og hvilken betydning har det for offent...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

51 JOB

Communications Manager for Retail

Se alle job Indryk job

Job

Communications Manager

Frist: Snarest muligt

Paid Social Media Manager

Frist: 30. september

Kommunikationschef

Frist: 2. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.