Verdens tredjelykkeligste land
Velkommen til verdens tredjelykkeligste land

Skrevet af

Christian Staal

1 artikler

22 indlæg

I foråret udkom Columbia Universitys World Happiness Report for 2015. Danmark er på tredjepladsen. De danske medier bruger for meget energi på, hvilken plads på podiet Danmark har. Det er vigtigere at fokusere på, hvad forskning viser om lykke, end at ærgre os over at være nummer tre i stedet for nummer et.
I Kastrup Lufthavn byder en Carlsberg-reklame velkommen til verdens lykkeligste land. Columbia Universitys World Happiness Report udkom i uge 17, og Danmark er nu på tredjepladsen. Hvad skal Carlsberg så gøre? Byde velkommen til verdens tredjelykkeligste land?
 
Turister møder som noget af det første, når de lander på dansk jord, den store Carlsberg-reklame, der byder velkommen til verdens lykkeligste land. Hvad skal der ske med den, efter vi nu kun er på en tredjeplads? Foto: Flickr/Peter Kirkeskov Rasmussen.
 
Lykke fylder mere i vores bevidsthed end nogensinde før. Det er en god ting, fordi det tvinger politikere til at tage højde for, hvordan forskellige beslutninger påvirker vores lykke. Som Peter Drucker sagde: Det, vi måler, bliver prioriteret.
 
Problemet med mediernes skildring af lykkerapporten er, at de bruger for meget energi på at sammenligne os med andre lande. Jeg synes, at det er ligegyldigt, om vi er nummer et, tre eller otte i verden. Det er en spildt mulighed kun at fokusere på, at vi har vundet over Norge og tabt til Schweiz. Det er vigtigere at forstå, hvad der skaber lykke, men her sker der misforståelser.
 
Lykke målt i forhold til geografi ud fra World Happiness Report 2015.
 
Vi misforstår, hvad der gør os glade
Mange af de ting, som vi forventer vil gøre os glade, har ingen betydning, og vi overser de ting, der faktisk gør os glade. Den første fejl, vi begår, er at overvurdere, hvor stor indflydelse forskellige begivenheder har på vores lykke.
 
Den 7. november 2000 skulle Amerika afgøre, om Al Gore eller George W. Bush skulle være præsident. Det stod klart, at optællingen ville tage lang tid. Den 8. november gik et hold forskere ud og spurgte vælgerne: Hvor glad bliver du, hvis din kandidat vinder, og hvor trist bliver du, hvis han taber? Republikanere forudså, at de ville blive triste, hvis Gore vandt, og lykkelige, hvis Bush vandt. Demokrater mente, at de ville blive lykkelige, hvis Gore vandt, og triste, hvis Bush vandt.
 
Et lykkeeksperiment i forbindelse med præsidentvalget i USA i 2000 viste, at vores lykke er mindre påvirkelig, end de fleste tror. Foto: politico.com.
 
Den 14. december, da Bush havde vundet, spurgte forskerne vælgerne: Hvor glad er du? Republikanerne var gladest, men forskellen var mindre, end man skulle tro. Republikanerne var ikke så lykkelige, som de havde forventet, og demokraterne var ikke så triste, som de havde frygtet. Eksperimentet viser en menneskelig tendens: Vi undervurderer stabiliteten af vores lykkeniveau. Vores lykke er mindre påvirkelig, end de fleste tror.
 
I en undersøgelse fra 1978 fulgte Philip Brickman og to andre forskere 29 patienter, som havde været ude for en paralyserende ulykke. Som forventet var patienterne ulykkelige, men efter et par år var de næsten lige så glade som før ulykken. Forskerne undersøgte desuden 22 lottovindere. Først var lottovinderne ekstatiske, men efter et par år var de omtrent lige så lykkelige, som de havde været før gevinsten.
 
Sonja Lyubomirsky, en førende forsker inden for Positiv Psykologi, mener, at vores gener er den største faktor for, hvor lykkelige vi er. Den påstand udspringer fra David Lykkens undersøgelser af enæggede tvillinger. Lykken har vist, at enæggede tvillingers lykkeniveau ligger tæt på hinanden – selv hvis tvillingerne skilles ved fødslen og vokser op under forskellige forhold.
 
David Lykken har gennem en række undersøgelser påvist, at enæggede tvillingers lykkeniveau ligger tæt på hinanden. Foto: GettyImages.

Psykologen Ed Diener har indsamlet store mængder data, som viser en sammenhæng mellem indkomst og glæde. Jo flere penge, du tjener, jo gladere er du. Undersøgelsen viser dog, at penge gør en mindre forskel, jo mere du tjener. Hvis du tjener så lidt, at du ikke har råd til husleje og mad, vil flere penge gøre dig lykkeligere. Men hvis du har, hvad du har brug for, vil penge kun gøre en lille forskel.
 
Forestil dig, at du har en tom rygsæk på ryggen. Hvis jeg lægger en flaske vin ned i rygsækken, vil du straks mærke, at den er blevet tungere. Forestil dig nu, at du skal til Spanien og har pakket en stor kuffert. Hvis jeg lægger vinen herned, vil du måske kunne mærke, at kufferten er blevet en anelse tungere, men forskellen vil føles mindre. Her er et andet eksempel. Alle kan blive enige om, at det føles godt at vinde 100 DKK og bedre at vinde 200 DKK. Men det føles ikke dobbelt så godt at vinde 200 DKK som at vinde 100 DKK, selvom gevinsten er dobbelt så høj.
 
Undersøgelser har vist, at hvis du tjener lidt, vil flere penge gøre dig lykkeligere. Men hvis du har, hvad du har brug for, vil penge kun gøre en lille forskel for din lykkefølelse. Foto: Flickr.
 
Der er mange ting, som påvirker, hvor lykkelige vi er. En af de ting, der har størst indflydelse på vores lykke, er andre mennesker. I undersøgelsen Very Happy People undersøgte forskere, hvad der adskilte de lykkeligste 10% fra resten af deltagerne. Det vigtigste var relationer til andre mennesker. Andre undersøgelser viser det samme. Vores forhold til andre mennesker påvirker os endda så meget, at det har betydning for vores helbred. En undersøgelse på Yale University med 159 hjertepatienter viste, at de personer, der følte sig elsket, havde størst sandsynlighed for at komme sig.
 
En anden ting, der påvirker vores lykke, er taknemmelighed. I en ti uger lang undersøgelse fra 2003 bad Robert Emmons nogle forsøgspersoner om at skrive fem ting ned, som de var taknemmelige for, hver uge. Ved slutningen af de ti uger var disse forsøgspersoner lykkeligere end kontrolgruppen, som ikke havde lavet taknemmelighedsøvelser. Gentagne eksperimenter viser, at taknemmelighed øger vores lykke.

For at vi kan trives, er det vigtigt, at vi har medbestemmelse over vores liv. I 1970’erne udførte Ellen Langer et eksperiment på et plejehjem. Hun inddelte tilfældigt beboere i to grupper. I kontrolgruppen lod man beboernes almindelige hverdag fortsætte. I forsøgsgruppen gav man deltagerne kontrol over nogle situationer i deres hverdag, som sygeplejerne plejede at bestemme. De fik bl.a. indflydelse på besøgstider, aktiviteter, og hvilke film de kunne se. Efter halvandet år undersøgte Langer de to grupper. Deltagere i forsøgsgruppen rapporterede, at de var lykkeligere, sundere og mere aktive end deltagere i kontrolgruppen. Sygeplejerne var enige. Man kunne endda påvise effekten på endnu en drastisk måde: I perioden døde der dobbelt så mange beboere i kontrolgruppen som i forsøgsgruppen.

Det er usundt at sammenligne sig selv med andre. I en undersøgelse startede Sonja Lyubomirsky med at måle, hvor glade en gruppe forsøgspersoner var. Derefter gav hun hver forsøgsperson en opgave. Deltagerne arbejdede side om side med en skuespiller, der foregav også at være forsøgsperson. I nogle tilfælde løste skuespilleren opgaven hurtigere end forsøgspersonen, andre gange var skuespilleren langsommere.
 
Lyubomirsky fandt et mønster. Glade forsøgspersoner var upåvirket af, hvorvidt skuespilleren ved siden af dem havde været hurtigere eller langsommere, end de selv var. De vurderede deres præstation ud fra, hvordan de selv mente, at de havde klaret sig. Negative forsøgspersoner var stærkt påvirkede af skuespillerens præstation. Hvis skuespilleren havde været langsom, mente de, at de selv var dygtige. Hvis skuespilleren var hurtig, var de utilfredse med deres egen præstation.
 
 
Indeks over verdens lykkeligste lande i The World Happiness Report.
 
Eksperimenter som ovenstående viser, at sammenligning er usundt. Det er spild af energi at sammenligne vores lykke med schweizernes. Lykke er ikke en konkurrence. Situationen i Danmark bliver ikke forværret, fordi det går fremad i Schweiz, men sådan bliver det fremstillet, når man ser avisartikler beklage “bronzemedaljen”.
 
Indeks over verdens 20 ulykkeligste lande. Kilde: World Happiness Report 2015.

Det er en god ting at se på, hvilke lande der har den gladeste befolkning, men det er vigtigt at gøre det af de rigtige grunde. Glem alt om toptre-placeringer. Hvorfor ikke fokusere på, hvad vi kan lære om lykke og trivsel? Hvorfor ikke bruge resultaterne fra psykologiske undersøgelser til at skabe bedre skoler, arbejdspladser og relationer? Så kan det være, at Danmark får førstepladsen tilbage i næste lykkemåling. Ikke at det er vigtigt, om vi bliver nummer et eller tre.
 
 

Relaterede artikler

Globalisering 3.0. - “This is your wakeup call!” Effekten af Thomas Friedmans seneste bog “The World Is Flat” er som en brat opvågnen til en ...
EU - et brand i brand - EU’s image som fredens vogter er udfordret af en krisefortælling. EU står overfor oprør og social uro. Løsningen er ikke...
Det nye globale proletariat - Et spøgelse går gennem Europa og resten af den globaliserede verden – det nye proletariats spøgelse. Mennesker, der arbe...
Den britiske identitet - Der hersker i øjeblikket stor uro i Europa. Højrefløjspartier stormer frem i meningsmålingerne i Danmark, Frankrig og ik...
Blød magt er hård magt - Ifølge The Good Country Index ryger lande som Sverige, der har erklæret sig ‘humanitär stormakt’, helt til tops i en ran...
Er du lykkelig nok til dit job? - Den britiske sociolog William Davies fremlægger i 'The Happiness Industry: How the Government and Big Business Sold Us W...

Giv din stemme

21 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

31 JOB

Kommunikationsstudent

Se alle job Indryk job

Job

Konceptudvikler

Frist: Løbende samtaler

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 28. februar

Communication consultant

Frist: 10. marts
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.