Cambridge kigger ind i COVID-spåkuglen

Hele verden taler fortsat kun om coronapandemien. Og vi kører nu på ottende uge. Men der er også god grund til det. Verden kommer ikke til at være den samme på den anden side. Vi tager derfor her et kig på en Cambridge-analyse, der er kommet med 275 bud på, hvordan verden kommer til at se ud, når samfundet engang åbner.
Storbyerne vil langsomt forsvinde, og vi vil i stedet bosætte os i mindre landsbysamfund med langt mellem husene.
Storbyerne vil langsomt forsvinde, og vi vil i stedet bosætte os i mindre landsbysamfund med langt mellem husene.
Vi er lukket ned og gemt væk bag vores skærme, flere lag af håndsprit og bunkevis af ansigtsmasker. Vi holder onlinemøder og deadlines, som vi plejer. Ellers holder vi os helst på afstand fra de fleste.
 
I Danmark kan vi efterhånden konstatere, at regeringens hurtige og konsekvente nedluknings- og opbremsningstaktik havde den ønskede effekt. I længere tid har antallet af indlagte på landets hospitaler været dagligt faldende, og nu skal vi så småt til at åbne samfundet igen (IKKE åbne OP for himlens skyld!!).
 
Læs hele Cambridge University's liste her.
 
Vi kommer til at se forandringer. Den store koleraepidemi i København i 1853 betød blandt andet, at byens volde langt om længe blev sløjfet, og dermed, at brokvartererne, Søerne, Østre Anlæg og Ørstedsparken opstod. Så der er næppe tvivl om, at vi om hundrede år vil kunne aflæse coronaens spor i byen. Med mindre altså, at vi har en vaccine i løbet af et par måneder.
 
Bymæssigt er problemet, at den åbne og sociale by, vi har dyrket i snart 25 år, også er en smittefarlig by. Hvis vi skal holde afstand til fremmede, dur det ikke at have store åbne pladser som Rådhuspladsen.
 
Det er altså den fremtid, vi kan vente, hvis vi ikke finder en vaccine – et højtdigitaliseret middelaldersamfund...
 
Vi ved endnu ikke, hvad konsekvenserne for bylivet bliver. Der er næppe nogen tvivl om, at selvom bykernernen overlever, så bliver den anderledes. Allerede nu er restauranter i Hongkong ved at forsøge at genåbne på en virussikker måde. Man lukker ikke større selskaber end fire mennesker sammen ind, man sidder med stor afstand mellem bordene og med plexiglasskærme mellem de enkelte gæster, som oven i købet skal bære ansigtsmaske, undtagen lige når de putter mad i munden.
 
Så radikale forandringer i København virker ikke realistiske, men som det er blevet sagt en million gange allerede, så er der intet ved denne situation, der er normalt, og alt kan ske – også her. Vi ved bare ikke hvad.
 
Det er dog muligt at gætte og analysere. Så længe vi endnu ikke har hverken medicin eller vaccine, er det klart, at vi i en postcoronatid må fortsætte med at minimere smittefaren. Hvordan man gør det, har alverdens eksperter, epidemiologer og mandagslæger nu haft otte uger til at filosofere over.
 
275 gode råd fra Cambridge University
I sidste uge kom en gruppe forskere fra Cambridge University med en liste med 275 gode råd til, hvad vi kan gøre i fremtiden. Listen er lang og grundig, og da forskerne på Cambridge er kloge, er den uden tvivl velgennemtænkt.
 
Vi kan derfor ved hjælp af listen se konturerne af fremtiden: Hvordan bliver de coronale samfund her i Vesteuropa, hvis vi går ud fra, at de fleste lande – undtagen Sverige, naturligvis – følger rådene på listen?
 
Håndtrykket er dødt
Afstand er første og vigtigste punkt. Vi kommer til at indstille os på en tilstand, hvor jyske sociale normer – minus halballer – vil være rettesnoren.
 
Transport mellem byer, landsdele og lande skal begrænses...
 
Det er slut med at kramme, slut med kindkys, håndtryk til fremmede, skulderklap og den slags overdrevne fysiske hilsner.
 
Et høfligt nik må være nok i fremtiden, og der er heller ingen grund til at gå tæt op til de mennesker, vi skal tale med.
 
Fodbold med halvt så mange tilskuere 
Cambridge-forskerne regner med, at fodboldstadions, som vi kender dem, ikke mere vil kunne bruges, eller i hvert fald kun med færre end halvt så mange tilskuere som i dag.
 
På samme måde vil det gå med koncerter, teaterforestillinger og den slags ting.
 
 
Hvis vi ikke går over til drive-in-løsninger, vil det i fremtiden blive noget med at sidde langt fra hinanden i behørig afstand fra de optrædende, som jo kan spytte coronainficerede dråber mange meter ud fra scenen.
 
Book en tid i Netto 
Forskerne foreslår også, at vi fastholder ensrettede fortove og gangstier, ligesom en to-meters opstregning af vores byrum nok bliver nødvendig, så vi kan holde styr på, hvor langt vi helst skal holde os fra de andre.
 
Butikkerne bliver nødt til at holde længere åbent, så vi kan handle i mindre grupper, hvis vi ikke bare køber alting på nettet, hvilket Cambridge-gruppen da også foreslår.
 
Men altså, til de analoge butikker, der trods alt stadig vil eksistere, må vi forestille os et bookingsystem, så man får et tidsinterval til sin lokale Netto og så kan handle uden risiko for at komme til at stå i en tæt kassekø.
 
Turen går til Costa Kalundborg 
Der vil være færre rejser i fremtiden. Hvis virussen bliver helt slem, kan man endda forestille sig, at vi skal have rejsetilladelse for at forlade vores by (eller vej eller kvarter).
 
Det er naturligvis i yderste konsekvens, men helt grundlæggende anbefaler forskergruppen færre tog og busser, og generelt skal der være meget længere mellem siddepladserne i dem.
 
Ståpladser er nu fortid. Vi skal i det hele taget ikke rejse så meget mere, men finde os tilrette med en god bog derhjemme.
 
Transport mellem byer, landsdele og lande skal begrænses til det allermest nødvendige og vil som regel kun være tilrådeligt, hvis det er nødvendigt af arbejdshensyn.
 
Der er arbejdspladser, og så er der essentielle arbejdspladser
Arbejdet vil naturligvis være et område, der vil forandre sig meget i en verden, der lever med coronaen som evig trussel. Først og fremmest er hjemmearbejdet kommet for at blive. Noget, mange sikkert er udmærket tilfredse med.
 
En anden interessant ting er, at forskerne opfordrer alle lande til at lave et nationalt register over nødvendige jobs, så vi i hvert enkelt land kan sørge for, at de nødvendige jobs får forrang til både plads og eventuel behandling af de mennesker, der udfører dem.
 
En sådan liste glæder jeg mig meget til at se, og jeg glæder mig utroligt meget til at se de lange køer af proceskonsulenter, strategiske planlæggere, forandringsrebeller og kaospiloter, der nu bliver nødt til at finde noget nyttigt at tage sig til.
 
Nogle er vigtigere end andre.
 
Vores universiteter, hospitaler, gymnasier og folkeskoler bliver med et slag både billigere at drive og meget, meget bedre.
 
På samme måde opfordrer Cambridge-forskerne alle arbejdspladser til at holde færre møder – kun strengt nødvendige møder, faktisk – og hvis man endelig skal holde dem, så er det bedst, at de er korte, så smitterisikoen minimeres.
 
En sådan kulturændring vil effektivisere stort set alle arbejdspladser, og det er ikke umuligt, at coronaen, hvis disse forslag implementeres, vil vise sig at være en gigantisk livskvalitetsgevinst for de fleste.
 
Vi vil kunne korte arbejdsugen ned til 30 timer og få det samme fra hånden, hvis alle overflødige møder og alt overflødigt arbejde droppes – det er jeg ikke i tvivl om.
 
Et digitaliseret middelaldersamfund
De fleste af de 275 råd på listen er i kategorien “det kan enhver tænke sig til”, men det er sjovt at tænke “hvad nu hvis” med udgangspunkt i de mange punkter.
 
Det samfund, vi ser ind i, er på nogle måder et fremtidssamfund – med nethandel, varelevering med førerløse biler, hjemmearbejde, onlinemøder, web-underholdning osv. – men på andre måder kigger vi ind i en tilbagevenden til en verden af i går: Rejser bliver dyrere og dermed sjældnere, og deleøkonomien er aflyst, for hvem booker en Airbnb-lejlighed, hvis den kan være fuldstændig inficeret med corona, eller en GoMore-bil for den sags skyld?
 
Kernefamilien får en renæssance, når vi holder op med at gå så rastløst ud blandt fremmede hele tiden, og når arbejdet alligevel foregår hjemme.
 
Storbyerne vil langsomt forsvinde, og vi vil i stedet bosætte os i mindre landsbysamfund med langt mellem husene. Vi vil dyrke vores grøntsager selv, vi vil have flere ressourcer tæt på os – og gode bredbåndsforbindelser.
 
Så det er altså den fremtid, vi kan vente, hvis vi ikke finder en vaccine – et højtdigitaliseret middelaldersamfund, hvor vi bor i små og så vidt muligt selvforsynende enheder med individuel nærtransport, og med lynhurtigt internet, virtual reality og buddroner, der bringer os alt, vi har brug for, hvis vi ikke har det på matriklen.
 
Det var ikke det, vi drømte om for et halvt års tid siden, men det kan vise sig at være godt nok – mindre stressende, mere klimavenligt og måske mere kreativt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også